Men-TAL om det
11 værktøjer til at skabe mental sundhed på arbejdspladsen
Men-TAL om det er et dialogbaseret værktøj udarbejdet i projektet ”Fællesskaber skaber mental sundhed”. Projektets formål er at udvikle værktøjer til små og mellemstore virksomheder til at håndtere og forebygge mentale sundhedsudfordringer.
Hvad er mentale sundhedsudfordringer?
Mentale sundhedsudfordringer er en tilstand af psykisk mistrivsel, hvor man har svært ved at håndtere hverdagens udfordringer. Tilstanden kan komme til udtryk som f.eks. stresssymptomer, ængstelighed eller negative tanker.
Årsagerne kan skyldes mange forskellige faktorer – individuelle problemer, problemer i arbejdsfællesskabet eller i de private relationer. Uanset årsagen er det dyrt for den enkelte virksomhed, når medarbejdere rammes af mentale sundhedsudfordringer. Derudover har det store, negative konsekvenser for den enkelte medarbejder. Mentale sundhedsudfordringer kan nemlig føre til nedsat arbejdsevne eller sygemelding. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed tager de mentale sundhedsudfordringer seriøst.
Med værktøjet men-TAL om det kan I som virksomhed arbejde med den mentale sundhed og være med til at skabe en sund arbejdsplads.
Projektet er støttet af Velliv Foreningen
Værktøjskassen
Tryk på ruderne og dyk ned i værktøjet
Scor din mentale sundhed
Bliv klogere på typer af stress
Skab psykologisk tryghed
Sæt dialogen i gang om mental sundhed
Lederen som rollemodel
Skab det gode psykiske arbejdsmiljø
Formulér leveregler eller en politik om mental sundhed
Den gode leder: Omsorgssamtalen
Skab det gode fællesskab via god kommunikation
Spot belastning
Den gode kollegasamtale
Scor din mentale sundhed
Få en måling af virksomhedens forebyggelsesniveau i forhold til mental sundhed
Dette værktøj viser, hvordan I arbejder med mental sundhed i jeres virksomhed. Ved hjælp af værktøjet kan I finde ud af, hvilket niveau I er på, når det drejer sig om at håndtere og forebygge mentale sundhedsproblemer.
5 niveauer
Som virksomhed kan I være på 5 modenhedsniveauer i forhold til forebyggelse:
- Det passive, hvor virksomheder ikke gør noget.
- Det reaktive, hvor virksomheder kun gør noget, hvis der er problemer.
- Det aktive, hvor virksomhederne arbejder ud fra formelle krav – gør det, de skal.
- Det forebyggende, hvor virksomhederne arbejder løbende med at forebygge mentale sundhedsudfordringer.
- Det skabende, hvor mental sundhed er integreret i hele virksomhedens tankegang.
Download skemaet, og se, hvor gode I er til at forebygge mentale sundhedsproblemer.
Tid:
1 time
Målgruppe:
Topledelse, arbejdsmiljøorganisation og HR
Hvordan får I dialogen i gang om mental sundhed?
Få hjælp til at komme i gang med samtalen om mental sundhed
For at have et godt arbejdsmiljø og herunder en høj grad af trivsel og arbejdsglæde er det vigtigt at have en åben dialog om mental sundhed. Når vi har et sprog for den mentale sundhed, er det nemmere at hjælpe hinanden, både når det er let og svært. For at få dialogen om det gode psykiske arbejdsmiljø og den mentale sundhed i gang har vi udarbejdet en række dialogkort.
Tid:
1,5 time
Målgruppe:
Alle medarbejdere i virksomheden.
Processen styres af fx arbejdsmiljørepræsentanter.
Introduktion ved leder, AMR eller HR
15 minutter
Sæt en ramme om processen ved at tale om dette:
1. Hvorfor tager vi fat og skaber fokus på mental sundhed hos os?
2. Hvad har vi i forvejen i gang: APV, trivselspolitik osv.
3. Denne dag har vi for at komme i gang med at tale om mental sundhed.
Se filmen om, hvad mental sundhed er
Dialogkort
30 minutter
Små samtaler om emner inden for mental sundhed med fire kolleger.
1. Alle medarbejdere trækker et dialogkort.
2. Vælg en tidstager, der ringer med klokken hver gang, der er gået 5 minutter.
3. Find en samtalemakker og drøft begge kort. Efter 5 minutter ringer klokken.
4. Byt kort og find en ny makker. Forsæt 3-4 omgange indtil uret ringer.
Opsamling
30 minutter
Fællesdrøftelse.
Del evt. op i grupper af 4-5 personer i 15 minutter + 15 minutter fælles drøftelse.
Idéer til spørgsmål for drøftelse:
› Hvordan var det for jer at tale om mental sundhed?
› Taler I om mental sundhed i hverdagen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
› Hvilke fordele eller dilemmaer skaber åbenhed om mental sundhed?
Formulér leveregler eller en politik om mental sundhed
Få lavet nogle klare leveregler eller en politik, som medarbejdere og ledere kan navigere efter
For at have et godt arbejdsmiljø og herunder en høj grad af trivsel og arbejdsglæde er det vigtigt at have en åben dialog om mental sundhed. Når vi har et sprog for den mentale sundhed, er det nemmere at hjælpe hinanden, både når det er let og svært. For at få dialogen om det gode psykiske arbejdsmiljø og den mentale sundhed i gang har vi udarbejdet en række dialogkort.
Tid:
2 timers opstartsworkshop + færdigformulering og involvering af medarbejdere
Målgruppe:
Arbejdsmiljøorganisationen og HR + inddragelse af medarbejdere
Start en indledende drøftelse om jeres mentale sundhed
1 time
Start med en indledende drøftelse i Arbejdsmiljøorganisationen ud fra spørgsmålene:
Skriv noter undervejs
- Hvilken kultur/traditioner har vi for at tale om mental sundhed?
- Har vi oplevet stigmatisering eller diskrimination pga. mentale sundhedsudfordringer?
- Hvad er vigtigst i forhold til at hjælpe medarbejdere med mentale sundhedsproblemer?
- Hvis I skulle have en vision/politik for den mentale sundhed, hvad er så vigtigt?
- Hvem arbejder videre og hvordan?
Den udvalgte gruppe arbejder videre med at udfærdige leveregler eller politik, herunder hvordan medarbejderne inddrages.
Vælg, hvordan I forankrer den mentale sundhed hos jer
2 timer
Find jeres måde at forankre den mentale sundhed
- Hvordan har I tidligere håndteret mentale sundhedsudfordringer?
- Overvej, hvilken form jeres dokument skal have – leveregler, politik eller pejlemærker? Hvad er fordele og ulemper ved hver form?
Kig på eksemplet i fanen EKSEMPLER, og find ud af hvad der passer bedst til jer
Formuler jeres egen version af politik/leveregler m.v.
Hjælpespørgsmål til inspiration til jeres mentale sundhedspolitik:
- Vores formål med politikken er …
- Forebyggelse af mentale sundhedsudfordringer er vigtig, fordi …
- Vores procedure for håndtering af tilfælde mentale sundhedsudfordringer er …
- Hvad gør vi i den akutte fase?
- Hvordan kontakter vi medarbejderen?
- Hvordan forbereder vi personaleledere på at håndtere mentale sundhedsudfordringer?
- Hvordan arbejder vi på at forebygge mentale belastninger?
- Mulighed for ekstern hjælp (psykologisk rådgivning o.lign)
Inddrag alle medarbejdere
Tag en tur rundt til medarbejderne, og præsentér jeres arbejde og drøft, hvad der er vigtigt for dem. Tag medarbejdernes input og idéer til efterretning, og inddrag dem i jeres videre arbejde.
Eksempel på mental sundhedspolitik
Spot belastningen
Kom tidligt i gang med at tale om belastninger, så I sammen og i fællesskab kan løfte belastninger hos den enkelte medarbejder
Mange taler ikke om det, når de oplever at være belastede, måske fordi vi ofte tænker, at det er vores eget ansvar, at vi føler, at vi ikke kan ’klare mosten’, eller at det bliver bedre om en uge. Det er uhensigtsmæssigt, fordi arbejdsfællesskabet kan være med til at bære de belastninger, der er hos den enkelte. Det er vigtigt, at vi har en åben dialog om, hvad der belaster, så vi kan hjælpe hinanden og komme tidligt i gang med at forebygge, at den mentale overbelastning sker.
Tid:
2 timer
Målgruppe:
Alle medarbejdere
Se introduktionsvideoen
Video på vej.
Hvad skal vi kigge efter af symptomer?
2 timer
Tænkepause: Kig på oversigten over faresignaler
- Har du selv oplevet af symptomerne?
- Har du set nogle symptomer hos kolleger?
| PSYKISKE FARESIGNALER | FYSISKE FARESIGNALER | ADFÆRDSMÆSSIGE FARESIGNALER |
|
Svært ved at koncentrere sig Svært ved at huske Svært ved at holde overblikket Glemmer basale ting Virker træt Udviser håbløshed Finder ikke glæde i sit arbejde Har nedsat humoristisk sans Mere irritabel Mere konfliktsøgende
|
Døjer med hovedpine Tics i øjnene Uro i kroppen Oplever muskelsmerter og spændinger Klager over hjertebanken Har mavesmerter Taber sig / tager på Har hyppig vandladning Bliver oftere fysisk syg
|
Virker uengageret Virker aggressiv Indgår i flere konflikter Er grådlabil Har nedsat præstationsevne Isolerer sig fra det sociale Fremstår ubeslutsom Har et øget forbrug af stimulanser Har et øget sygefravær Nævner søvnproblemer |
Hvor belastede er vi – stresstrappen
Hjælpespørgsmål til inspiration til jeres mentale sundhedspolitik:
- Vores formål med politikken er …
- Forebyggelse af mentale sundheds udfordringer er vigtig, fordi …
- Vores procedure for håndtering af tilfælde mentale sundhedsudfordringer er …
- Hvad gør vi i den akutte fase?
- Hvordan kontakter vi medarbejderen?
- Hvordan forbereder vi personaleleder på at håndtere mentale sundhedsudfordringer?
- Hvordan arbejder vi på at forebyggende mentale belastninger?
- Mulighed for ekstern hjælp; psykologisk rådgivning o.lign
Drøft i grupper, hvordan I i fællesskab kan håndtere belastning
Bliv klogere på typer af stress
Vi taler tit om stress, men ofte bliver det lidt uhåndgribeligt med mange forskellige former for belastninger i spil.
For at vi selv eller vores leder kan hjælpe os med at komme ud af stressen, kan det være nyttigt at kigge lidt på, hvad der egentlig er årsag til, at vi har det skidt. På den måde kan hjælpen blive mere målrettet, og vi kan selv blive klogere på hvad der vil være godt at arbejde med for at få det bedre.
Tid:
1,5 time
Målgruppe:
Medarbejdere og ledere
Se introduktionsvideoen
Video på vej.
Medarbejder: Samtale om stresstyper med en kollega
Tænkepause: Vi har delt årsager til stress op i fire hovedområder på næste side. Gennemgå de fire områder, så du er bekendt med de forskellige tegn. Gå dernæst sammen to og to. Interview hinanden, og noter svarene ned.
Hent oversigt og interview-guide.
Leder: Inspiration til stress-samtalen
Fra stressforskningen ved vi, at der er forskellige former for belastning, der kan føre til stress. For at få et mere nuanceret billede inden du prøver at hjælpe, kan det være en fordel at undersøge, hvad det er, der stresser. Vi har delt årsager til stress op i fire hovedområder på næste side. Gennemgå de fire områder, så du er bekendt med de forskellige tegn.
Fælles drøftelse af forebyggelse af de forskellige stresstyper
Brug de fire hovedtyper til at tage en fælles dialog om, hvordan de hver især kan forebygges. Tal f.eks. om:
- Hvilke stresstyper er på spil hos os?
- Hvad kan vi konkret gøre ved vores stresspåvirkninger?
- Hvad kan vi gøre på det individuelle niveau?
- Hvad kan vi gøre som gruppe?
- Hvad kan lederne gøre?
- Hvad kan organisationen gøre?
Lederen som rollemodel
Det er vigtigt at du som leder er opmærksom på din egen mentale sundhed. Vi ved at hvis lederen er belastet påvirker det medarbejderne.
Det kan være fordi lederen mangler overblik, tager dårlige beslutninger eller har svært ved at være hjælpsom og stille sig til rådighed for medarbejderne. Derfor ligger der en særlig ledelsesopgave i at kunne genkende og reagere på egne signaler på mental belastning. Dette værktøj sætter fokus på lederens evne til at være opmærksom på sin egen mentale sundhed.
Tid:
2 timer
Målgruppe:
HR og ledelse
Tænkepause og belastning
Har du selv oplevet nogle fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer beskrevet i denne boks?
Tag temperaturen på din mentale sundhed
Hvor belastet føler du dig? Er du grøn, gul eller rød?
Interview
Individuelt: Udfyld spørgeskema vedrørende lederens mentale sundhed
I ledergruppen/makkerpar: Interview hinanden med afsæt i opfølgningsspørgsmålene
Lederens huskeliste
Skab til til selvledelse og prioritering
- Find derfor dine ’grønne zoner’ i hverdagen. Måske er det en gåtur efter arbejde, eller pausen på 15 minutter, hvor du prioriterer tid til at lytte til en podcast. Det kan være korte eller længere perioder i løbet af dagen, hvor du falder til ro for en stund
- Prioriter disse grønne zoner på samme måde som du prioriter andre vigtige gøremål i løbet af en dag
Accepter og håndter dine ledelsesdilemmaer
- Accepter, at du ikke kan forstå eller have styr på alt – og find ro i det, du må slippe
- Accepter, at din håndtering af forskellige situationer formodentlig vil falde i bedre jord hos nogle end hos andre.
- Forvent ikke, at du kan løse alt – noget vil reelt være uløseligt.
Sørg for, at du selv har social støtte
- Brug din chef, dine lederkolleger, HR eller andre sparringspartnere til at håndtere de
dilemmaer og paradokser, du oplever. - Forventningsafstem fortløbende med din familie eller/og partner i forhold til, hvordan og hvornår du arbejder, og hvordan I bedst kan støtte hinanden.
Prioriter en sund livsstil – især din søvn
- Forskning viser, at stress ofte medfører søvnproblemer. Sammenhængende nattesøvn vil være gavnligt for reduceringen af stress.
- Vær opmærksom på at skabe hensigtsmæssige rammer for din søvn for at kunne restituere både krop og psyke, og i perioder med ekstra stor arbejdsbelastning er det vigtigt at være ekstra opmærksom på søvn.
Den gode leder: Omsorgssamtale
Lederen er en vigtig rollemodel. Hvis lederne er gode til at tale om det, der er svært, kan det bane vej for en åben kultur, hvor vi tør fortælle om problemer og har mulighed for at støtte hinanden og forebygge langvarig belastning.
Det kan være nyttigt jævnligt at tale med dine medarbejdere om, hvordan de har det. Især hvis du oplever tegn på mistrivsel, er det vigtigt at tage en omsorgssamtale, så I kan finde ud af, hvad der kan være hjælpsomt.
Det er dog ikke altid, at lederen når at opdage mistrivslen, og medarbejderen kan opleve forskellige barrierer, der gør det svært selv at gå til sin leder.
Tid:
1,5 time + træning med medarbejdere + opfølgning på ledrmøde
Målgruppe:
Ledere med personaleansvar
Se introduktionsvideoen
Video på vej.
De fire nøglepositioner: Er du god til at holde balancen i samtalen med idn medarbejder?
I samtalen med din medarbejder er det vigtigt at integrere og have en god balance på fire nøgleområder for at kunne give tilstrækkelig hjælp til en medarbejder, du er bekymret for.
Hent oversigt over de fire nøglepositioner.
Hvordan forbereder jeg mig på den omsorgsfulde ledersamtale?
Du kan tage udgangspunkt i hjælpeskemaet herunder, men det er vigtigt, at du forbereder dig på forhånd, så du bliver mere fri i samtalen.
Både forhold på arbejdspladsen og uden for arbejdspladsen spiller ind på belastninger.
De mange faktorer spiller sammen, f.eks. ved at medarbejdere, der ikke trives, hyppigere melder sig syge pga. eksempelvis ondt i ryggen end medarbejdere, der trives. Det kan f.eks. være fysiske eller psykiske forhold på arbejdspladsen eller forhold uden for arbejdet, der knytter sig til privatlivet.
Empatisk
Hvordan kan jeg i denne situation være:
- Lyttende?
- Vise forståelse?
- Vise anerkendelse?
- Tage medarbejderen alvorligt?
Undersøgende
Hvordan kan jeg i denne situation:
- Lægge min egen forforståelse til side og undersøge situationen sammen med medarbejderen?
- Undersøge det, der ligger hos medarbejderen?
- Undersøge det, der kan ligge hos kolleger?
Afgrænsende
Hvordan kan jeg i denne situation:
- Involvere mig professionelt, men ikke personligt, og forholde mig nøgternt til problematikken?
- Forholde mig til det, som medarbejderen inviterer til?
- Tage tydeligt ansvar som leder?
Handlende
Hvordan kan jeg i denne situation:
- Handle som leder ud fra en nuanceret forståelse af situationen?
- Sørge for, at mine handlinger matcher medarbejderens beretning og medarbejderens og arbejdspladsens fælles behov?
- Hvordan kan jeg handle rettidigt?
Hvordan kan jeg følge op efter samtalen?
Øv dig i den gode omsorgs- og stresssamtale
Skemaerne fungerer som inspiration til hhv. omsorgssamtalen og stresssamtalen, og de kan hjælpe dig til at komme rundt om vigtige områder i løbet af samtalen.
Følg op med kolleger
Efter 1-2 måneder, hvor du har øvet dig:
Drøft med dine ledelseskolleger, hvordan det går. Er der noget, der virker, og hvad er svært?
Den gode kollegasamtale
Vi oplever alle at gennemleve svære perioder i livet. Vi oplever arbejdspres, sygdom, skilsmisse eller problemer hos vores børn eller medlemmer i nærmeste familie. I den slags situationer er det godt at tale med en leder om, hvordan arbejdspladsen kan tage hensyn.
Støtte fra kollegaer, der lytter og prøver at hjælpe, er også vigtigt. Værktøj 8 hjælper jer med at blive endnu bedre til at støtte hinanden, når livet er svært.
Tid:
2,5 time: fælles intro og arbejde i grupper á 4-5 personer
Målgruppe:
Alle medarbejdere
Se introduktionsvideoen
Video på vej.
Drøftelse af den gode kollegastøtte
Hvilke erfaringer har I med at tale med hinanden, når I har det svært?
Kom med eksempler fra jeres eget liv, eller drøft eksemplerne herunder.
Eksempler
CARL
Carl er terminalt syg med kræft, og det er en svær situation for ham. Kollegerne inviterer ham med ud til fredagsmorgenmad, han kommer hver uge i den sidste tid, en rigtig god kollega inviterer ham til koncert, for Carl kan godt lide musik. Hans kone har ikke overskuddet til at tage med. Kollegerne medvirker til, at Carls sidste tid bliver lidt nemmere, for det er rart at tale om andet en sygdom.
PER
Per er deprimeret han kan ikke rigtig overskue noget og er sygemeldt fra arbejdet. En god kollega kommer hjem til ham og laver mad, det bliver en god aften. Efterfølgende kommer kollegaen en gang om ugen, og de går en tur og får nogle gode snakke. Per får røverhistorier fra arbejdet, og han får rørt sig. Det, at en kollega/ven rakte ud, beskriver han senere som et af vendepunkterne i hans depressionsforløb.
Hvad er vigtigt, når du skal tale med en kollega, der har det svært?
- At du er indfølende og tager dig tid til at lytte
- At du spørger åbent ind til problemerne
- At du holder på dine egne historier og ikke giver for mange gode råd
- At du tilbyder hjælp og støtte (evt. hjælp til praktiske ting)
- At du efterfølgende er opmærksom og spørger om, hvordan det går
Case-arbejde
CASE: BENTE
Bente har en vigtig koordinatorfunktion på jeres arbejdsplads. Hun er normalt afdelingens samlingspunkt. Hun plejer at være udadvendt og smilende og kan godt lide sjov og fest.
For to måneder siden fik Bentes mand konstateret kræft. Bente har haft en del fri for at følge sin mand til undersøgelser og behandlinger.
Bente har det ikke, som hun plejer. Hun er mere stille. Hun har lidt sværere ved at holde styr på alle trådene på jobbet. Hun kan sidde og kigge ud i luften, og hun bliver også ked af det somme tider og må gå en tur rundt om bygningen, for at kollegerne ikke skal se, at hun græder.
Bente fortæller til frokost om sin mands sygdom og om sine bekymringer for deres to store drenge, der altid har været meget tæt knyttet til deres far.
Det er endnu uklart, om Bentes mand kan blive rask igen, men det ser ret alvorligt ud.
Bente fortæller også, at hun godt kan lide at komme på arbejde, fordi det føles som et frirum fra sygdom, men hun mærker også, at hun arbejder meget langsommere, end hun plejer.
Inspirationsspørgsmål
- Hvordan sørger du for, at Bente oplever, at du lytter til hende?
- Hvordan kan du spørge nysgerrigt ind til Bentes situation?
- Hvordan kan du sikre, at dine egne personlige reaktioner og historier ikke kommer til at fylde?
- Hvordan kan du bedst følge Bente og være en støttende kollega?
Prøv en samtale – hent materialet her.
De vigtigste pointer, vi tager med os fra dagens arbejde
Noter dagens vigtigste pointer.
Skab psykologisk tryghed
Tid:
2 timer
Målgruppe:
Arbejdsgruppen
Se video om psykologisk tryghed
Video på vej.
Dialogkort: Drøftelse af den gode kollegastøtte
Klip dialogkortene, og læg dem på bordet foran jer. Brug drøftelserne til at blive bevidste om, hvordan jeres arbejdspladskultur er. Det er vigtigt at fokusere på forbedring.
Hvad kan fremme og hæmme den psykologiske tryghed?
- Lav øvelsen i mindre grupper.
- Vælg en referent, der noterer forslag ned løbende på en tavle eller en flipover, som alle kan se.
- Grupperne fremlægger derefter deres refleksioner og drøftelser for hinanden.
- Formålet er at give deltagerne mulighed for at dele deres tanker og erfaringer på tværs af grupperne og få drøftet, om refleksionerne giver anledning til nye
handlingsmuligheder i afdelingen.
Besvar spørgsmålene skriftligt:
- Hvilke hæmmende faktorer for psykologisk tryghed oplever I i jeres virksomhed, og hvilke negative konsekvenser har de?
- Hvilke hæmmende faktorer for psykologisk tryghed oplever I i jeres virksomhed, og hvilke positive konsekvenser har de?
Handlinger, der kan forbedre den psykologiske tryghed
Skab det gode psykiske arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen handler om mange forskellige ting. Det kan f.eks. dreje sig om måden, vi har organiseret os på som virksomhed, vores teknik, måden, som arbejdet er tilrettelagt på eller selve indholdet i arbejdsopgaven. Det kan også omhandle samspillet mellem kollegerne indbyrdes eller samspillet mellem medarbejdere og ledelse. Alt dette kan påvirke arbejdsmiljøet.
Når man som virksomhed skal arbejde forebyggende med det psykiske arbejdsmiljø, er det en god ide at være særligt opmærksom på, hvilke hovedbelastninger der kan ligge i det arbejde, som virksomheden udfører.
Det kan f.eks. handle om belastninger (stor arbejdsmængde og tidspres), at man bliver følelsesmæssigt påvirket af sit arbejde (trusler, vold eller andre traumatiske hændelser), eller det kan dreje sig om tonen eller jargonen på arbejdspladsen, krænkende handlinger (mobning, chikane eller sexisme) i virksomheden.
Det er vigtigt, at virksomheden har et højt forebyggelsesniveau i arbejdsmiljøarbejdet generelt, eksempelvis i form af muligheden for at få hjælp og støtte, hvis der er belastninger.
Tid:
3 timer
Målgruppe:
Arbejdsmiljøorganisationen med inddragelse af medarbejderne
Forberedelsesmøde i AMO
Forberedelsesmøde i AMO og valg af metode: Påvirkninger eller DE 6 GULDKORN.
Indkald medarbejderne til et møde á to timer
Få deres input.
Lav drøftelsen om belastning eller guldkorn
Arbejde de gode input fra medarbejderne ind i jeres forebyggende arbejde
Find inspiration i Tjeklisten. Hent den her.
Skab det gode fællesskab via
god kommunikation
Hvis I har konflikter i jeres samarbejde, kan det gå ud over den mentale sundhed.
Konflikter og dårlig stemning opstår bl.a., når I ikke har samme men i stedet modstridende mål, når kommunikationen ikke er respektfuld, og når I giver hinanden skylden for problemer i samarbejdet.
Værktøj 11 giver jer mulighed for at drøfte, hvordan jeres samarbejde er på tværs af virksomheden – for vi ved, at et godt samarbejde understøtter den mentale sundhed.
Tid:
2 timer
Målgruppe:
Medarbejdere og ledere
Gruppedrøftelse: Hvordan ser samarbejdsklimaet ud?
Drøft i grupper a 3-5 personer spørgsmålene om samarbejdet på jeres arbejdsplads:
- Har vi et fælles mål eller hvert sit mål?
- Hvordan er vores kommunikation? Er den præget af respekt eller mangel på respekt?
- Er kommunikationen rettidig eller forsinket mudderkastende?
- Er kommunikationen problemløsende eller fingerpegende/pålægger skyld?
Idégenerator: Hvordan flytter vi os mod en bedre kommunikation?
Tag udgangspunkt i hjælpeskemaet for at generere idéer til at forbedre kommunikationen på jeres arbejdsplads.