Muskelsmerter i jobbet

Muskelsmerter i jobbet er et kendt problem, som mange danskere kæmper med i deres daglige arbejde. Mange med stillesiddende arbejde oplever fra tid til anden muskelsmerter i nakke og skuldre, mens andre med tunge løft og ensidigt gentaget arbejde mærker ømhed og smerter i f.eks. lænden. Foruden de personlige konsekvenser for den enkelte medarbejder i form af smerter og øget sygefravær, er det dyrt for den enkelte virksomhed. Men sådan behøver det ikke at være. Med en beskeden daglig indsats er det muligt at holde smerterne i skak.

Målrettet træning i arbejdstiden kan forebygge muskelsmerter

Fysiske øvelser i arbejdstiden, som kompenserer for belastningerne i jobfunktionen, kan lindre og ikke mindst forebygge risikoen for gener og ubehag. Det er ikke altid nok at indrette arbejdspladsen hensigtsmæssigt. Muligheden for at forebygge er langt større, hvis motion integreres i arbejdsrutinerne, og har den bedste effekt, når øvelserne udføres regelmæssigt og ikke først, når det gør ondt.

Ofte skal der kun få fysiske øvelser til at give klare resultater i forebyggelsen af muskelsmerter, men det er mindst lige så vigtigt, at forløbet tilrettelægges, så træningen bliver en naturlig del af virksomhedskulturen. Derfor hjælper vi ikke kun med øvelser, der tackler de konkrete udfordringer, der findes på din arbejdsplads – vi arbejder også med korrekt implementering.

Planlæg fysiske øvelser

Definér et klart formål med øvelserne.

Integrér træning i arbejdstiden

Skab en kultur på arbejdspladsen, hvor fysiske øvelser integreres i arbejsrutinerne.

Forebyg muskelsmerter effektivt

Undgå muskelsmerter gennem målrettede fysiske øvelser.

Få hjælp til at komme i gang med fysisk træning på arbejdspladsen

Der er mange måder at udforme og implementere et træningsprojekt på, men vi ser altid de bedste resultater, når der er defineret et klart formål. Sammen finder vi ud af, hvilke specifikke behov der er på din arbejdsplads, og hvordan træningen bedst forebygger og reducerer smerter og gener.

Fysisk træning behøver ikke tage lang tid, og udfører du øvelserne i fællesskab med kollegerne, øger det ovenikøbet både trivslen og energiniveauet på din arbejdsplads. Det er ikke store forkromede øvelsesprogrammer, der skal til. Øvelserne kan udføres uden brug af træningsmaskiner og helt efter behov.

Forskning viser, at fysiske øvelser i arbejdstiden reducerer muskelsmerter i nakke og skuldre markant

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Kontakt