Forebygger du krænkende adfærd på arbejdspladsen?

Forskning viser, at enkeltstående krænkende handlinger af grov karakter kan have lige så store konsekvenser for individet som systematisk mobning over længere tid. Derfor udsendte Arbejdstilsynet i marts 2019 en ny vejledning om krænkende handlinger på baggrund af en regelændring om arbejdets udførelse. Det betyder bl.a. en understregning af, at du som arbejdsgiver ikke kan nøjes med at håndtere situationer med krænkende adfærd, men at du faktisk også er forpligtet til at forebygge dem.

”Tidligere kunne Arbejdstilsynet først gå ind i sager om krænkelser, når de var systematiske og havde foregået over en længere periode. Den nye regelændring betyder, at tilsynet nu også kan reagere ved enkeltstående krænkende handlinger, hvis de er af grov art og medfører helbredsforringelser,” fortæller organisationspsykolog i Human House Anne Lehnschau. Hun har gennem de sidste mange år arbejdet med området, og for hende er der ingen tvivl om de konsekvenser, det kan have for individet at blive udsat for grove krænkende handlinger:

”Vi oplever både psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer hos medarbejdere, der har været udsat for grove krænkelser, og det kan blive så voldsomt, at den krænkede oplever bl.a. hjertebanken, smerter i brystet, isolation og selvmordstanker. Men forskning viser faktisk, at bystanders – altså personer, der er vidner til krænkende handlinger og mobning – oplever mange af de samme konsekvenser og symptomer.”

Vidnekulturen er essentiel for forebyggelsen

Der er altså ingen tvivl om, at det fylder rigtig meget på en arbejdsplads, når bare én person udsættes for krænkende handlinger. Det er også grunden til, at det nu er tydeligt understreget, at arbejdsgiveren er forpligtet til at forebygge dem. Krænkende adfærd kan umiddelbart virke svært at forebygge, men der er faktisk flere måder at gøre det på – blandt andet ved at arbejde med virksomhedens etiske infrastruktur og vidnekultur:

”Den etiske infrastruktur er organisationens formelle og uformelle systemer, der bestemmer, hvordan man i praksis håndterer fx krænkende handlinger og mobning. Det er et helt essentielt sted at sætte ind, hvis man vil hæmme uetisk adfærd. Samtidig har bystanders (vidnerne) enorm stor betydning for, om de krænkende handlinger stopper eller varer ved, og derfor er det vigtig at skabe en aktiv og konstruktiv vidnekultur, hvor man siger fra på andres vegne og udviser sympati, når nogen behandles dårligt. Vil man have en effektiv indsats, er det her to meget vigtige steder at sætte ind,” fortæller Anne Lehnschau.

Intentionen er underordnet

En anden ting, der blev tydeliggjort i den nye AT-vejledning er, at intentionen bag de krænkende handlinger er underordnet. Det betyder ifølge Anne Lehnschau, at man ikke kan undskylde en grov krænkende handling med fx humor:

”Hvis en person oplever at være belastet af krænkende handlinger, er det lige gyldigt, at krænkeren bare er klodset eller har en upassende form for humor – det er ifølge Arbejdstilsynets vejledning offerets subjektive oplevelse af situationen og belastningen, der tæller. Det gør det en del nemmere for de ramte at komme til orde, at de ikke skal kunne bevise modpartens dårlige intentioner, men blot have fokus på sin egen oplevelse.”

“Det er dog vigtigt at huske, at en anklage i sig selv ikke er en afgørelse, men skal betragtes som Arbejdstilsynets indgang til at undersøge hændelsen og miljøet på arbejdspladsen. Når vi som erhvervspsykologer går ind i sager om krænkende handlinger, er vi meget opmærksomme på at sikre 360 graders ansvarlighed over for samtlige parter i situationen gennem en faktabaseret og retfærdig behandling og proces.”

Ingen liste over krænkende handlinger

Netop fordi det er den krænkedes oplevelse af episoden, der kategoriserer det som krænkende adfærd, findes der ingen liste over, hvad der tæller som en krænkende handling, og hvad der ikke gør. Men Anne Lehnschau er helt tydelig omkring konsekvenserne, hvis man ikke lykkes med sin forebyggelseskultur:

”De største konsekvenser ved krænkende adfærd er uden tvivl de menneskelige, men det har  samtidigt også  store konsekvenser  for virksomheden. Ud over nedsat produktivitet, forringelse af arbejdets kvalitet og højere sygefravær kan virksomheden risikere at få et påbud, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at hændelsen er af grov art og medfører helbredsforringelse. Arbejdstilsynet tager forebyggelse af krænkende handlinger meget seriøst, og det er uden tvivl et område, der vil være stort fokus på både nu og fremadrettet.”