Arbejdsfællesskabet i en corona-tid: Potentialet i krisen

Der hersker næppe tvivl om, at vi som menneskehed lige nu befinder os i en tid, som vil blive set tilbage på som et væsentligt øjeblik i vores moderne historie. Og selvom vi befinder os midt i orkanens øje, er det allerede nu muligt at hæve blikket og iagttage, hvordan vi mennesker har ændret adfærd som en direkte følge af corona-pandemien. Det særligt interessante er at se på potentialet for, hvad vi kan lære af den besynderlige og uvante situation og den adfærd, den har affødt: Ifølge erhvervspsykolog Tue Isaksen er det nu, vi skal bruge tiden på at fremhæve alle de positive ændringer, krisen har skabt, og sikre, at vi fastholder og udvikler den læring – bl.a. for at styrke arbejdsfællesskabet.

Tue Isaksen er erhvervspsykolog hos ArbejdsmiljøCentret, foredragsholder og forfatter til bogen Biologisk Stress. Han har i mange år særligt beskæftiget sig med de centrale områder, der danner bro mellem psykologi og biologi i os mennesker, helt specifikt de biologiske processer, der ligger bag fænomenet stress, og hvordan indsigt i vores grundlæggende natur kan forklare og dermed anvendes til at undgå stress og psykisk ubalance i arbejdslivet.

Til daglig bruger Tue Isaksen den viden til at hjælpe virksomheder til at forstå og styrke arbejdsfællesskabet til gavn og glæde for både medarbejdertrivsel, arbejdsmiljø og bundlinje.

Et styrket fællesskab drevet af primitive mekanismer
Coronakrisen har bragt meget ulykkeligt med sig, men den har samtidig fungeret som en katalysator for positive tiltag for arbejdsfællesskabet og fællesskaber generelt. Fordi corona for os alle repræsenterer en ekstern trussel, har corona også gjort målet – at reducere smitterisiko, forholde os til myndighedernes anbefalinger og ultimativt komme så helskindet igennem pandemien som muligt – tydeligt for os alle. Det har medført, at vi på individniveau uden at tøve har tilsidesat egne interesser og nærmest instinktivt accepteret, at det handler om at stå sammen simpelthen for at overleve. Det har med andre ord slet ikke været relevant at modarbejde det fælles mål for nogen af os.

Tue Isaksen forklarer: ”Den eksterne trussel, altså corona, styrker fællesskabets bånd, fordi truslen understøtter primitive mekanismer i os mennesker. I dette tilfælde er bl.a. overlevelsesinstinktet den mekanisme, der gør os i stand til at danne fælles front og stå sammen for at modarbejde truslen. Corona er dermed vores fælles fjendebillede, der hverken er baseret på følelser eller værdier. Corona kræver ikke tolkning, men udgør en grundlæggende trussel, som vi tilgår helt rationelt, og det giver os et fælles mål, som vi alle melder os til at efterleve.”

At bruge de gode eksempler og bygge videre på dem
Den positive fællesskabsfølelse og det allestedsnærværende samfundssind, som corona-krisen har bragt med sig, er dog ikke holdbart på sigt, fordi der netop er tale om en ekstern trussel, som langsomt bliver mindre, jo længere vi bevæger os mod genåbning og (gen)etablering af faste rutiner og en ny ’normal’ hverdag. Den stærke form for emotionel empati og det styrkede fællesskab, som fjendebilledet har skabt, kan kun forblive, hvis truslen forbliver. Og det er her, vi skal fokusere konstruktivt på at fastholde det positive løft i fællesskabet, som vi i den seneste tid har oplevet og bringe det med ind i arbejdsfællesskabet på lang sigt.

De kulturelle ændringer, corona har skabt, har ifølge Tue Isaksen meget til fælles med alt det, et solidt og helstøbt arbejdsfællesskab er baseret på, nemlig en fælles søgen efter realistisk kontrol og en fælles ambition om at se vores fælles handlinger i et større perspektiv og ikke ud fra egen navle – egne interesser, holdninger og egen vinding. Og hans pointe er bl.a., at du som leder lige nu bør smede, mens jernet er varmt for at viderebringe de positive erfaringer, vi har gjort os, så arbejdsfællesskabet kan drage nytte af det på lang sigt: ”Sørg for at fremhæve alle de forandringer i arbejdsgange, samarbejdsstrukturer, mødeaktiviteter og effektive problemløsninger, som har vist sig at fungere bedre i løbet af krisen end før. Brug dem konstruktivt, og byg videre på dem nu. Det er unik og ekstrem værdifuld læring, som meget gerne skulle kunne leve videre uden krisen, men fordi krisen jo stadig lever, er det absolut nu, at arbejdet med at integrere de positive forandringer er mest lige til,” forklarer Tue Isaksen.

Tag de gode ting med videre
Fremadrettet skal arbejdsfællesskabet udgøre kilden til brændstof for fællesskabet i stedet for det fælles fjendebillede. Det er kernen i Tue Isaksens budskab: ”Formår du at flytte det fælles mål fra den eksterne trussel – corona – og over på et holdbart fælles mål, nemlig arbejdsfællesskabet, har du vundet meget. Og det kan du gøre ved at sørge for at bibeholde oplevelsen af kontrol bl.a. gennem en sikring af overensstemmelse mellem forventninger og belønning. Du skal som leder være skarp på dine forventninger til dine medarbejderes indsats og sørge for at kommunikere det fælles mål, som arbejdsfællesskabet sigter efter, klart og tydeligt ud. På den måde vil alle opleve kontrol og dermed øget arbejdsglæde, trivsel og tilfredshed,” slutter Tue Isaksen.

Arbejdsfællesskabet kort fortalt

Det primære
Et arbejdsfællesskab findes, når løsningen af kerneopgaven er det mål, vi alle har for øje i vores arbejde, og når den er omdrejningspunkt for alle handlinger

Det sekundære
Når medarbejderne løser kerneopgaven, opnår de en større oplevelse af kontrol i deres arbejde, hvilket fører til større mental sundhed

Det største bump på vejen
Den stigende individualisering, som vi ser på arbejdspladser i dag, er den største udfordring for arbejdsfællesskabet