Din ledelse kan forebygge angst og bekymringer, når arbejdspladsen genåbner
Når vi befinder os midt i en krise, bliver vores oplevelse af kontrol og forudsigelighed taget fra os, og det bryder vi os som mennesker ikke om. Med udbruddet af coronavirus blev vi ramt på alle parametre, og det har sat gang i en forandringsproces på allerhøjeste plan. Nu begynder arbejdspladserne så småt at åbne igen, og aldrig har det været vigtigere, at du som leder er i stand til at give dine medarbejdere en følelse af forudsigelighed, forbundethed og kontrol for at holde angst og bekymringer i skak.
Sara Lundhus er erhvervspsykolog og arbejder til daglig med rådgivning af ledere. Det har der været brug for, for krisen har sendt de fleste virksomheder ud i ukendt farvand. Derfor er Sara Lundhus også fuld af beundring for den indsats, de ledere, hun har været i kontakt med, har lagt for dagen. Men deres arbejde er ikke slut, når vi begynder at vende tilbage til arbejdspladserne igen – tværtimod:
”Lederne har lagt rigtig mange timer i at gøre det muligt for medarbejderne at arbejde hjemmefra og få virksomhedens produktion til at køre videre. Det har været et kæmpestort koordineringsarbejde, og de har fået en reminder om, hvor vigtigt det er med en kontinuerlig prioritering af opgaver. Det arbejde forsætter, nu hvor arbejdspladserne begynder at genåbne.”
At vende tilbage til arbejdspladsen kan puste til angst og bekymringer
”Vi ved faktuelt, at krisesituationer og samfundsmæssige bekymringer kan udløse eller forstærke angst og bekymringer for det ukontrollerbare, og derfor står du over for en af dine allervigtigste ledelsesopgaver, når arbejdspladsen genåbner. Uanset om medarbejderne er bekymrede for smitte, dødsfald, jobsikkerhed eller økonomi, så er det den samme angst, der pustes til, og der er nogle greb, du skal have særligt fokus på lige nu for at begrænse bekymringerne. Både af almen medmenneskelighed, og fordi man ikke er særlig produktiv, hvis man bruger 30 procent af arbejdsdagen på at bekymre sig. Er angsten for alvor rodfæstet i enkelte medarbejdere, er din ledelsesopgave i stedet at støtte og hjælpe med at finde professionel psykologhjælp.”
Behov for at blive mødt i vores følelser
”Når vi er bekymrede, har vi alle brug for at blive forstået og mødt i det. Derfor er det allerførste, du som leder skal have kommunikeret, at du hører og forstår bekymringen,” fortæller Sara Lundhus.
”Sørg for at kommunikere, at selvom vi vender tilbage til arbejdspladsen, skal vi fortsat passe på hinanden og os selv. Hvis man bare slår bekymringen hen, føler man sig ikke forstået eller mødt. Angst og bekymringer kan være til stede, straks arbejdspladsen åbner, men kan også opstå senere, når vi er i fuld gang.”
Dernæst skal du skabe en oplevelse af kontrol hos medarbejderne. Det gør ledergruppen ved sammen at beslutte og melde klart ud, hvordan virksomheden vil arbejde, og hvilke procedurer og retningslinjer der følges. Det giver ro at vide, præcis hvad man som medarbejder skal gøre. Sara Lundhus forklarer også, at følelser smitter, og det derfor er vigtigt, at du som leder selv er i stand til at forblive i balance, selvom der er mange ubekendte. Du skal have styr på dig selv, for at du kan være en god leder for dine medarbejdere, og du skal altid kommunikere roligt.
”Kommunikation er et kæmpestort tema i sig selv lige nu. Vigtigst er det, at du er oprigtig og autentisk. Kommunikationen skal være ærlig og tage udgangspunkt i fakta, men lad være med at involvere medarbejdere i bekymringer på ledelsesniveau, før processen er klar til det. I den kommende tid vil du stå i situationer, hvor du ikke har overblikket eller de svar, medarbejderne søger. Her skal du ikke finde på halve svar, men tydeligt sige, at du ikke ved det, men vil vende tilbage, når du gør. Det vil understøtte din troværdighed og øge tilliden til dig som leder. Og at have tillid til hinanden er det, der kan og vil få os ud på den anden side af coronavirus.”
Nye rutiner – igen
Ifølge Sara Lundhus er alle rutiner, strukturer og systemer blevet revet op med rødder den seneste måneds tid, og medarbejderne har skullet finde nye af slagsen i de hjemlige omgivelser. Når arbejdspladsen så genåbner, skal vi rive det hele op igen og forsøge at finde tilbage til de gamle rammer:
”Coronavirus har været et kæmpestort forandringseksperiment. Vi har lige haft en måneds tid til at finde ud af, hvordan man arbejder hjemmefra, og nu skal vi lægge det fra os igen. Derfor er det vigtigt, at vi stopper op og får forventningsafstemt på opgavesamarbejdet. Hvordan plejede vi at gøre det her? Det vil tage lidt tid, inden vi er tilbage i den gamle rutine. Samtidig er det et oplagt tidspunkt at reflektere over, hvad vi lærte, mens vi ikke kunne være sammen fysisk. Måske er vi blevet bedre til af holde korte morgenmøder? Måske er vi blevet mere strukturerede eller bedre til at skelne mellem vigtige og ikke-vigtige møder? Det er oplagt at tage de nye gode vaner med tilbage på arbejdspladsen.”
”Når vi i en presset krisetid har været isoleret sammen med vores nærmeste, har vi opbygget et stort behov for at være sammen med vores kolleger. Vi har brug for at føle os forbundet, og snakken vil helt naturligt falde på coronavirus. For meget fokus på fare og smitte er dog ikke hensigtsmæssigt for de medarbejdere, der i forvejen er bekymrede, og derfor bør du som leder hjælpe gruppen med at dreje samtalen hen imod det, I som arbejdsplads er fælles om – kerneopgaven, borgere og kunder,” afslutter erhvervspsykologen.