Hvorfor er min stress ikke gået væk i sommerferien?

Lyder det bekendt? Arbejdsopgaverne hobede sig op i foråret, og mens din hukommelse og koncentrationsevne blev gradvist ringere, længtes du efter juli måned, hvor en lang og velfortjent sommerferie ville eliminere alle dine stress-symptomer. Men det gjorde den ikke, og da du startede på arbejde igen, var du tilbage, nøjagtig hvor du slap. Erhvervspsykolog Mette Mikkelsen forklarer, hvorfor stress ikke forsvinder i løbet af en sommerferie.

Stress er en biologisk reaktion på for meget stresshormon i kroppen over en for lang periode. Vi kan sagtens tåle det i kort tid, men varer det ved for længe, begynder hjernen at ændre sig, og vi reagerer fysisk. De fleste er bevidste om, når de fysiske reaktioner melder sig, men mange har en tendens til ikke at handle på faresignalerne fra kroppen. En klassisk deroute er at tænke, at man bare liiige skal klare sig hen til sommerferien, og så bliver kroppen nulstillet, og man er klar til et nyt arbejdsår. Men sådan hænger det ofte ikke sammen, forklarer erhvervspsykolog Mette Mikkelsen:

”I sommerferien sænker du alle dine parader. Du har holdt fri, du er blevet vant til, at der ikke sker noget, og at du ikke behøver forholde dig til alle de ting, du er vant til. Det er en god og vigtig pause, og umiddelbart kan det føles, som om kroppen er klar igen. Men det er den ofte ikke. For det tager lang tid, før hjernen er genoprettet efter en stressbelastning. Og når du så vender tilbage til jobbet, opdager du, at rammerne er de samme, og at der er præcis lige så mange opgaver, som der var før sommerferien.”

Indstil dig på, at intet har forandret sig

Præcis hvor lang tid det tager, før hjernen er klar igen efter en stressbelastning, er helt individuelt, men som tommelfingerregel tager det 4-6 gange så længe som den periode, du var stressbelastet i. Har du haft tre måneder med alt for mange opgaver, vil det altså for langt de færreste være nok med 3-4 ugers sommerferie. Derfor ser vi i Human House en kraftig stigning i antallet af stresssygemeldinger lige efter sommerferien:

”Der går typisk 14 dage til tre uger, og så bryder de første sammen og kan ikke finde fodfæstet længere. Mange har en drøm om, at verden ser anderledes ud, når de kommer tilbage efter ferien. Organisationen og ledelsen har fanget, hvor travlt du har, og er klar med realistiske forventninger til, hvad du kan klare. Men hvis du vil passe på dig selv og forebygge kollapset, er du nødt til at indstille dig på, at intet har forandret sig,” fortæller Mette Mikkelsen og fortsætter:

”I Danmark har vi en arbejdsmiljølovgivning, der siger, at man ikke må blive syg af at gå på arbejde. Det er naturligvis arbejdsgiverens ansvar at skabe de rammer, der ikke gør os syge, og derfor kan det virke enormt uretfærdigt, at du som menig medarbejder selv skal tage ansvar for din stress. Men det skal du. For vi lever i en travl verden fuld af selvledelse, og det er ofte svært for din leder at se dit arbejdspres. Derfor er det drønvigtigt, at du tager et kritisk blik på dit arbejde inden og efter sommerferien og tager stilling til, hvad du selv kan gøre for at vende godt tilbage fra ferien og ændre på det pres, du føler.”

Undgå at chokstarte kroppen

Som erhvervspsykolog anbefaler Mette Mikkelsen, at du undgår at chokstarte kroppen – f.eks. ved at starte en torsdag, så weekenden er inden for rækkevidde, eller start med nogle kortere dage. På den måde får hjernen mulighed for stille og roligt at vænne sig til hverdagen igen, og du har tid til at mærke dig selv.

”Vi har desværre ikke noget barometer til at måle stress, men vi kan hjælpe os selv godt på vej ved at tegne en linje, der i den ene ende fortæller, hvordan vi har det, og hvordan vi er, når vi er max presset, og i den anden ende hvordan vi har det, og hvordan vi er, når vi har det godt. Ved at plotte os selv ind på den linje, kan vi skabe et visuelt billede af, hvor belastet vi er,” fortæller Mette Mikkelsen.

”Og så er det selvfølgelig altafgørende, at du tager fat i roden af problemet. Hvis rammerne for dit arbejde og mængden af opgaver helt generelt ikke hænger sammen, så er du nødt til at tage en snak med din leder om prioritering, krav og ressourcer. Som individ bør du altid være dig selv nærmest, og det betyder at tage ansvar for din trivsel og dit helbred,” slutter hun.