Er arbejdspladsen ansvarlig for din sundhed?

Sundhedsmiljøer er det nye buzzord inden for ansvarlig ledelse, og begejstringen er stor. I bund og grund betyder det, at du som medarbejder skal gå sundere hjem fra arbejde, end da du mødte ind. Det kan lyde urealistisk i nogens ører, og man skal da også været bevidst om sin målgruppe, men ifølge sundhedsekspert Rikke Cederqvist Boisen er det langt fra utopisk. Faktisk er det noget, virksomheder er nødt til at forholde sig til, hvis de vil gøre sig attraktive for fremtidens medarbejdere.

– Overordnet set går det ikke helt vildt godt med danskernes sundhed. Vi er mere overvægtige, og vi spiser mindre sundt end tidligere. Men mest af alt er vi udfordret på den mentale sundhed – især den unge generation.

Sådan fortæller sundhedsekspert Rikke Cederqvist Boisen på baggrund af en rapport, der udkom i marts 2022.

– Jeg vil gerne slå fast, at det som sådan ikke er virksomhedernes ansvar, at deres medarbejdere er sunde. Men det er virksomhedernes ansvar, at medarbejderne kommer sundere hjem fra arbejde. Forskellen ligger i, om du bruger din subjektive vurdering af, om en medarbejder er sund all-round, eller om du laver indsatser på arbejdspladsen, der hjælper med at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne ikke bliver slidt ned i løbet af arbejdsdagen og på sigt.

Hvad er sundhedsmiljøer?

Konceptet sundhedsmiljøer vinder større og større indpas i øjeblikket, og ifølge Rikke Cederqvist Boisen er det et umådeligt spændende område, som NFA (det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, red.) har udtænkt. Det handler ikke om at give medarbejderne skridttæller på i en måned eller at holde oplæg om sund kost på afdelingsmødet. Vi skal væk fra de individuelle indsatser, så valget ikke ligger hos den enkelte.

– Man skal ikke italesætte sundhedsmiljøer som at dyrke mere motion. Det handler mere om at oversætte for medarbejderne, at de her tiltag er en del af arbejdsgangen, der skal gøre, at vi løser kerneopgaven på en mere hensigtsmæssig og sund måde. Hvis rotation, variation og hvile er en del af medarbejdernes opgaveløsning, er det ikke et valg, de behøver at tage. Det er sådan det er at være på denne arbejdsplads. På samme måde behøver man ikke vælge, om man skal ryge i sin pause, hvis der er truffet et valg om, at det her er en røgfri arbejdsplads, eller om man vil spise sundt eller økologisk, hvis maden i kantinen bare er økologisk.

Det er essentielt for Rikke at slå fast, at sundhedsmiljøer ikke er det samme som en sundhedskampagne.

– Misforstå mig ikke, der er rigtig mange gode ting ved sundhedstjek, og dem laver vi også masser af. Men langt oftest er det folk, der allerede er sunde, der synes, det er sjovt at få målt deres fysiske sundhed, så de kan stå og sammenligne deres bodyage bagefter. Når vi laver sundhedsmiljøer, træffer vi nogle overordnede beslutninger på vegne af hele virksomheden, som ikke står til diskussion. Det handler ikke om, hvorvidt Lars’ livvidde er lidt for stor, eller om at Ellen tit går hjem med spændingshovedpine. Vi har etableret nogle arbejdsgange for alle medarbejdere i hele virksomheden.

Kommunikation er det bærende element for sundhedsmiljøer

Men selvom det kan være en strategisk beslutning fra virksomheden, er det altafgørende at få medarbejderne med, hvis du vil lykkes. Man kan simpelthen ikke implementere sundhedsmiljøer uden deres opbakning. Ifølge Rikke Cederqvist Boisen er transparent og klar kommunikation vejen frem:

– Søsætter man bare en masse projekter, uden de ansatte ved, hvad det gør godt for, får du ikke mange med på rejsen. Men får du derimod informeret om, hvad det giver den enkelte af benefits – fx at du på sigt bliver mindre nedslidt – kan du komme langt, for hvem har lyst til at være nedslidt som 60-årig? Man skal kunne kommunikere og forstå. Det vil sige, at hvis man kommunikerer formålet klart og samtidig strukturerer virksomhedens rammer på en måde, så de automatisk hjælper den enkeltes adfærd i en sundere retning, så kan man lykkes med at skabe sundhedsmiljø.

Gevinst for både medarbejder og virksomhed

Til spørgsmålet, om det ikke er lidt urealistisk at gå sundere hjem, er Rikke Cederqvist Boisen klar i spyttet:

– Det første, du skal gøre, er at finde virksomhedens seneste APV frem og bruge den til at finde ud af, hvor der er forbedringsmuligheder. Kan du se en høj forekomst af smerter eller højt arbejdstempo, er det her, du skal sætte ind. Arbejdsgangen skal planlægges, så den bliver fordrende for medarbejderne helt generelt. Du kan eventuelt få hjælp af en rådgiver til at organisere, tilrettelægge og planlægge arbejdet på strategisk niveau, så du forebygger spændingshovedpiner, for stor arbejdsbyrde, eller hvad der nu er på spil i din virksomhed. Så ja, det er bestemt realistisk. Der er jo heller ingen, der siger, at du skal optimere på alle parametre nu og her. Faktisk vil jeg nok opfordre til det modsatte.

Rikke Cederqvist Boisen nævner afsluttende, at sådan noget som sundhedsmiljøer kun vil få større betydning i fremtiden, hvor Generation Z fylder mere og mere på virksomhederne. De er nemlig i langt højere grad end tidligere på jagt efter en arbejdsplads, der vil have mening i arbejdslivet og stiller større krav til virksomhederne, end vi har været vant til.

– Så hvis du som virksomhed gerne vil tiltrække og fastholde den næste generation, kommer du ikke udenom at implementere nogle fremmende og bæredygtige tiltag for at motivere dem til at søge i netop din retning.