Ny barselslovgivning er et blidt, målrettet skub

Den 2. august 2022 trådte en ny barselslovgivning i kraft, hvilket betyder, at 11 uger nu er øremærket til far. Det gav både positiv og negativ genklang i befolkningen, men ser vi helt nøgternt på det, kommer det formentlig til at understøtte en udvikling, der allerede er i gang – til gavn for både virksomheder og medarbejdere.

”Evolutionært og kulturelt kommer vi fra en arv, hvor det har været kvindens rolle og opgave at passe barnet og dermed også at gå på barsel. Det er først inden for de seneste år, at det er blevet mere legalt for kvinden at sige, at hun gerne vil gøre karriere, og for manden at sige, at han gerne vil på barsel med sit barn.”

Sådan fortæller Sara Lundhus, der er chefkonsulent inden for ledelse og psykisk arbejdsmiljø i Human House. Hun er ikke i tvivl om, at lovgivningen kommer til at understøtte en udvikling, der allerede er i gang:

”Hvis verden var et ideelt sted, var det måske ikke nødvendigt at øremærke barslen. Men vi er mere styret af vores ubevidste kulturelle ophav, end vi er klar over, og nogle gange skal der strukturelle indgreb til for at lave kulturelle ændringer. Heldigvis er det netop en kulturel strømning, der har fået mere og mere fart, og jeg tror, at lovændringen kommer på det helt rigtige tidspunkt i forhold til tidsånden.”

Ændrede barselsregler betyder mere ligestilling for medarbejderne

Sara Lundhus tror blandt andet, at de nye regler på kort sigt betyder, at kvinder kommer hurtigere tilbage fra barsel, og dermed ændres fortællingen om medarbejderen, der blev mor:

”Vi har haft en tendens til at se den gravide kvinde som et opmærksomhedspunkt. Allerede som gravid bliver hun mere eller mindre bevidst fravalgt til opgaver, fordi hun inden længe skal være væk, i hvad der føles som en evighed. Dertil kommer den ubevidste fortælling om, at når vi kommer til barslen, går der en medarbejder ud ad døren, og et år senere kommer der i stedet en mor tilbage. En mor, der tager barnets første sygedag, som går tidligt for at komme til juleklip i vuggestuen, og som bijobber som koordinator i familien. Det narrativ bliver forhåbentligt udfordret i takt med, at vi får mænd, der på baggrund af en tidligere involvering i barnet også bliver en mere integreret del af at få familiedynamikken til at gå op.”

Udover at give manden mulighed for at knytte sig til og få ansvar for sit barn langt tidligere, så gør de nye regler det legitimt netop at gøre brug af barslen uden at blive set skævt til af arbejdsgiver eller kolleger – for sådan er det bare nu. I en undersøgelse svarer hele 8 ud af 10 af mændene faktisk, at de gerne vil holde øremærket barsel.

”Vi har en tendens til at sætte de mænd, der tidligere har taget en længere barsel, i bås. Vi enten hylder dem og klapper, selvom omstændighederne burde være de samme: en forælder, der passer sit barn. Eller vi har set lidt skævt til dem og skrevet os bag øret, at de nok ikke var så interesseret i karriere. Dengang ville vi have kaldt det tøset. Men mændene skal også have lov til at udleve deres drøm uden at blive dømt, og de har heller ikke nødvendigvis lyst til at blive klappet ad.”

”Den nye lovgivning puster til flokmentaliteten, hvor det bliver mere legitimt at tage barsel, fordi de andre mænd også gør det. Og er man ikke klar til at proklamere, at man bare gerne vil tage sig af sit barn, kan man altid spille ‘det siger loven, jeg skal’-kortet. Selv hvis manden ikke vælger at tage de 11 ugers betalt barsel – for det kan man jo stadig vælge, selvom det har økonomiske konsekvenser – har det forhåbentlig startet en refleksion hos ham.”

Virksomhederne får mere ud af en divers medarbejderpulje

”Der sker noget eksistentielt med os, når vi bliver forældre. Det handler om at træde ud af noget, hvor man har været anerkendt, efterspurgt og mestret noget, og i stedet træde over i noget, man ikke mestrer, og hvor man er efterspurgt på en helt anden måde. Det her med at træde ind og ud af de nye roller i forbindelse med barsel, skal vi som virksomhed være rigtig gode til at understøtte. Uden trædestenene risikerer vi, at folk ikke kommer retur, og med de nye barselsregler er det lige pludselig hele arbejdsstyrken, der er risiko for at tabe og ikke kun kvinderne.”

Fremtidens arbejdsplads

Sara Lundhus vurderer, at der nok kommer til at gå rigtig mange år, inden vi ser en 50/50-fordeling af barslen som standard – hvis da nogensinde. Men ifølge hende er de nye barselsregler et indspark i en lang række af andre tiltag, der samlet set gør op med de klassiske, stereotype kønsroller og ligestiller kønnene:

”Vi ved, at skredet med uligeløn typisk tager fart, når kvinden får sit første barn. Jeg ved ikke, om barselslovgivningen kommer til at ændre på det direkte, men forhåbentlig er det et lille bidrag. Alt i alt handler det jo om at få mere helstøbte mennesker og forældre, som har et godt bagland, de kan læne sig op ad,” fortæller erhvervspsykologen.

”Vi kan tale barnets tarv, familie og virksomhed, men hæver vi blikket, skal vi se de nye regler som noget positivt. Noget, der både kan bidrage til, at barnet, far, mor og familierne får lige stor glæde af det at blive forældre. At virksomhederne kan gøre op med nogle forældede fordomme. Al lovgivning, der griber ind i vores valg, er svært, men det er jo også nogle gange det, der er med til at skubbe til en udvikling, der er nødvendig. Derfor er det et blidt, venligt og målrettet skub i ryggen til virksomhederne: Hvis vi vil fastholde vores dygtige mandlige – og kvindelige – medarbejdere, der gerne vil på barsel, så skal vi tage denne her mulighed i hånden og sige, at det var da en piv-god idé.”