Human House modtager ISSA Vision Zero Award 2023

Pernille Thau og Lars Tornvig modtager på vegne af Human House ISSA’s Vision Zero Award 2023 til verdens største arbejdsmiljøkongres, World Congress on Safety and Health at Work. Pernille Thau giver i denne Q&A svar på, hvad der ligger til grund for anerkendelsen, hvad den kan og skal bruges til fremover, og så stiller hun skarpt på digitalisering, som var et fremtrædende tema på konferencen i Sydney.

Hvorfor modtager Human House en Vision Zero Award?

”Human House modtager Vision Zero Awarden 2023 på grund af det store stykke arbejde, vi har lagt i at være med til at forme og udbrede Vision Zero, lige siden kampagnen blev lanceret tilbage i 2017. Vi har i de seks år, der er gået indtil nu, arbejdet fokuseret med at implementere Vision Zero-tilgangen på vores kunders virksomheder i Danmark og udlandet, og jeg tror netop, at det er hovedårsagen til, at vi modtager prisen: At vi i Human House faktisk er et af de konsulenthuse i verden, der ved mest om, hvordan man får Vision Zero til at leve i praksis i organisationerne.”

Hvordan startede arbejdet med Vision Zero i Human House?

“Da vi i Human House første gang stiftede bekendtskab med Vision Zero, så vi med det samme et stort potentiale i det. Vision Zero er en strategi og et mindset, der omfatter sundhed, sikkerhed og trivsel, og som baserer sig på, at alle arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme kan forebygges.
Vi havde i forvejen et tæt samarbejde med NFA-forsker og en af hjernerne bag det videnskabelige grundlag for Vision Zero, Peter Kines, og det var derfor nemt for os at tale ind i den globale kampagne. Det var også grunden til, at vi ikke tøvede med at tage Vision Zero med ud til vores kunder allerede dengang. Helt lavpraktisk tog vi simpelthen Vision Zero med ud til en kundeopgave hos en stor international dansk virksomhed. Vision Zero-rammen vakte genklang hos kunden, og vi fik derfor hurtigt genereret erfaring og mulighed for at videreudvikle og styrke Vision Zero, fordi konceptet kom med ud i kundernes virkelighed og fik liv. Det har uden tvivl været med til styrke Vision Zero.

Vi har efterfølgende arbejdet med Vision Zero hos alle slags kunder – offentlige, private, internationale, små og store, så vi ved, at Vision Zero-strategien med succes kan overføres til alle slags virksomheder.

Siden hen er vi også blevet medforfattere på den globale ISSA Vision Zero-guide om Wellbeing og nogle af de værktøjer, vi har udviklet i Human House, er nu en integreret del af Vision Zero-kampagnen.”

Hvorfor skal man som arbejdsmiljøprofessionel gå Vision Zero-vejen?

”Først og fremmest ser jeg en ganske unik fordel i, at Vision Zero formår at få ledelser engageret i arbejdsmiljøarbejdet. Måske fordi konceptet er så forholdsvist enkelt bygget op med de syv gyldne regler som omdrejningspunkt. Reglerne kan overføres til alle områder af arbejdsmiljøet, og de er ikke præget af ’kedelige’, traditionelle arbejdsmiljøord. I hvert fald oplever jeg, at Vision Zero vinder indpas på ledelsesniveau, og det er en helt afgørende fordel.

Jeg tror, at Vision Zero-strategiens største styrke er dens enkelthed og dens holistiske tilgang til arbejdsmiljøarbejdet. Vision Zero arbejder med forebyggelse ud fra et helhedsperspektiv, hvor sikkerhed, sundhed og trivsel er ufravigeligt forbundet, og hvor forebyggelse udgør en markant del af virksomhedens kultur. Vision Zero insisterer på, at alle dele af arbejdsmiljøet – sikkerhed, sundhed og trivsel – drages med ind i overvejelserne i forebyggelsesarbejdet. Det er eksempelvis ikke til megen nytte at fokusere på at forebygge ulykker på en arbejdsplads, hvor medarbejdere lider af stress. Her vil stress nemlig udgøre en risikofaktor i sig selv. Altså kan ulykker også forklares ud fra trivselsfaktorer, og det vil derfor være nødvendigt at lave en indsats i forebyggelsen af stress som et led i forebyggelsen af ulykker. Det hele hænger sammen.”

Hvilke nye perspektiver tager du med dig hjem fra årets World Congress?

”Jeg vil helt klart fremhæve digitalisering som det emne, der optog mange på kongressen i år, og her tager jeg primært to hovedbetragtninger med mig:
De fleste arbejdspladser har fokus på digitalisering og ny teknologi som et led i at forbedre, effektivisere og optimere produkter, processer og ydelser, og i den sammenhæng ligger der et kæmpe arbejde for fremtidens arbejdsmiljøprofessionelle i at have overblik over og italesætte, hvad det betyder for arbejdsmiljøet. Når vi fx indfører kunstig intelligens i vores arbejdsgange og vores hverdag, så er det i dag et absolut fåtal, der tænker over, hvilken betydning det har for arbejdsmiljøet, hvad end det er negativt eller positivt. I produktionsprocesser, hvor ensidigt gentaget arbejde udgør en markant sundhedsrisiko, vil intelligente robotter kunne overtage dele af arbejdet og derfor modvirke, at medarbejdere nedslides. Det er jo i udgangspunktet en positiv udvikling. Men hvad betyder det for de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver nu pludselig ændrer sig markant? Hvad skal medarbejderen så foretage sig? Skal man nu i stedet overvåge processerne, og er det i længden for kedeligt? Hvad gør det ved det psykiske arbejdsmiljø, når der opstår en usikkerhed hos medarbejderne? Bliver man bange for at blive erstattet af robotter og miste sit arbejde? Føler man sig overflødig, og forsvinder arbejdsglæden, når arbejdsopgaverne forandrer sig, og ens job skifter karakter? I dag er der kun ganske få virksomheder, der tænker den slags spørgsmål ind i en risikovurdering, før de indkøber ny teknologi, og det er noget, arbejdsmiljøprofessionelle skal italesætte på arbejdspladserne: At vi ikke må overse at tænke arbejdsmiljøet ind, før vi indfører ny teknologi.

I tråd med det var der på kongressen også stort fokus på teknologi, hvis eneste formål er at fremme arbejdsmiljøet. Det kan fx dreje sig om kamerasystemer, som overvåger produktioner med henblik på at undgå ulykker – at en truck eksempelvis kommer for tæt på en medarbejder, eller overvågning der vurderer, om medarbejdere arbejder for længe i belastende arbejdsstillinger. Her kan der være en udfordring i, at de, der er ansvarlige for arbejdsmiljøet i virksomhederne, ikke er indkøbere, og derfor ikke er tilstrækkeligt klædt på til at foretage indkøbene, ligesom indkøberne ikke nødvendigvis ved tilstrækkeligt om arbejdsmiljø. Det er altså en vigtig opgave at opfinde en ny arbejdsmiljøkompetence, der bygger på den rette teknologiske faglighed, så man kan få de to verdener til at spille optimalt sammen. Det er absolut en interessant ny vinkel.

Summa summarum er, at digitaliseringen og den teknologiske udvikling fortsat går så stærkt og gør nye kvantespring, at det er utrolig vigtigt, at arbejdsmiljøprofessionelle påtager sig opgaven med at råbe vagt i gevær for at sikre, at den menneskelige bæredygtighed bliver bevaret i processen.”

—
Du kan få meget mere at vide om digitalisering i et arbejdsmiljøperspektiv i næste udgave af vores Vision Zero-nyhedsbrev, som udkommer i starten af det nye år. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.