Hvordan reducerer vi antallet af alvorlige ulykker på jobbet?
43 mennesker. Så mange mistede livet i tragiske arbejdsulykker på danske arbejdspladser i 2022. Dødsulykkerne er bare toppen af isbjerget, der viser, at vi stadig har for mange ulykker på arbejdspladser i Danmark.
Det tragiske er, at de fleste ulykker kunne være undgået. Nyere dansk arbejdsmiljøforskning viser, at virksomheder, der prioriterer arbejdsmiljøet højt, har halvt så mange ulykker som virksomheder, der prioriterer det lavt.
Men hvad vil det sige at prioritere arbejdsmiljøet højt? Og hvilke indsatser og opmærksomhedspunkter fører det med sig?
I EU’s arbejdsmiljøstrategi 2021-27 anbefales det, at reduktion af alvorlige ulykker håndteres ud fra Vision Zero-mindsettet. Med den globale arbejdsmiljøkampagne som ramme vil jeg gerne give et bud på, hvad der – set fra en arbejdsmiljørådgivers stol – skal til for at arbejde med reduktion af ulykker på et højt forebyggelsesniveau.
Hvilke brancher er hårdest ramt af dødsulykker?
Topscorerne i den triste statistik er transportbranchen, landbruget samt dele af bygge- og anlægsbranchen, hvor halvdelen af dødsulykkerne finder sted. Når det er de brancher, der har flest ulykker, er det udtryk for, at det er brancher, hvor der er en indbygget risiko i arbejdet med fx håndtering af tunge elementer, store maskiner og trafik. Og når det går galt, så kan det gå rigtig galt og have fatale konsekvenser.
Vision Zero giver dig et bud på struktur og ramme for ulykkesforebyggelsen
Vision Zero er en global arbejdsmiljøkampagne med fokus på at skabe et højt forebyggelsesniveau og en stærk forebyggelseskultur. Mindsettet bag Vision Zero er en tro på, at alle ulykker og arbejdsrelateret sygdom kan forebygges, hvis vi har en proaktiv og forebyggende tilgang til vores arbejdsmiljø.
Hele Vision Zero-tankegangen er bygget på forskning i, hvad de virksomheder, som har få ulykker, gør godt, og som andre med fordel kan hente inspiration fra. Det er derfor også den viden, jeg bringer i spil her.
Start med ledelsens engagement og forpligtigelse
Prioritering af arbejdsmiljøet starter med topledelsen. Det er topledelsen, som skal sikre, at arbejdsmiljøet er integreret i virksomhedens strategi, at ledelsen går forrest og agerer som rollemodeller, samt at ledelsen både kommunikerer og efterspørger resultater på arbejdsmiljøområdet.
Tilsammen er indsatsen med til at sikre medarbejdernes opbakning og styrker deres opfattelse af, at forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer og ulykker bliver højt prioriteret.
Højt forebyggelsesniveau starter med overblik over risici
Fundamentet i ulykkesforebyggelse er at få overblik over hvor i virksomheden, der er risiko for ulykker og efterfølgende at håndtere denne risiko på et højt forebyggelsesniveau. I den forbindelse er risikovurdering et nøgleord, fordi rigtig mange ulykker kunne være undgået, hvis risiciene var blevet vurderet og nødvendige forebyggende tiltag var blevet iværksat, inden opgaven blev sat i gang.
Risikovurdering er en kompleks størrelse, der både handler om de store linjer og opgaverne i hverdagen. Bliver der fx foretaget eftersyn og vedligeholdelse af lokaler, inventar og maskiner på arbejdspladsen? Eller bliver risikoen for ulykker vurderet, når der indføres nye arbejdsgange, maskiner eller materialer?
Risikovurdering skal være en fast del af arbejdsrutinerne. Men at lave en ordentlig risikovurdering kræver tid og kompetencer, derfor er det nødvendigt, at risikovurderingen er en klar ledelsesmæssig prioritering, så der er sat tid af til arbejdet. Samtidig sikrer den prioritering, at hele organisationen forstår, at risikovurdering er vigtigt.
Sæt mål for ulykkesindsatsen
Forskningen viser, at det har en positiv effekt med konkrete indsatser målrettet relevante ulykkesrisici. Det kan fx være fald og snublen, nedfaldne genstande eller intern transport.
Husk at sætte mål på indsatserne, så din virksomhed ikke kun arbejder med de såkaldte reaktive mål. Det er mål, der kigger bagud eller som tæller antallet af ulykker eller ulykkesfrekvensen i en periode.
I ulykkesindsatser er det nemlig af stor betydning, at din virksomhed også sætter mål og følger op på de indsatser, der bliver gennemført med succes. Det er de såkaldte proaktive mål, der peger fremad og viser, hvad virksomheden gerne vil gennemføre og have de ansatte til at bidrage med.
Eksempler på proaktive arbejdsmiljømål på ulykkesindsatser:
- Antal gange ulykkesanalyse har ført til forebyggende tiltag, hvor ledelsen har fulgt op på analyse og tiltag.
- Antal gange en registrering af nærved-hændelser har ført til forebyggende tiltag, hvor ledelsen har fulgt op på, om tiltaget har virket.
- Antal gange, hvor ulykkesrisici og håndtering af disse er indeholdt inden opstart af nye opgaver.
- Frekvens af opgaver og arbejdsprocesser, hvor der er risikovurdering af ulykkesrisici.
Klæd din virksomhed på til ulykkesforebyggelse
Ulykkesforebyggelse på et højt forebyggelsesniveau kræver de rette kompetencer i virksomheden.
Alle ansatte på arbejdspladsen bør kende til virksomhedens ulykkesforebyggelse og have en grundig viden om og forståelse af håndtering af ulykkesrisici inden for eget arbejdsområde.
Arbejdsmiljøorganisationen skal være uddannet i at gennemføre forebyggende risikovurderinger, ulykkes- og nærved-hændelses-analyser, sikkerhedsrunderinger mv.
Sidst, men ikke mindst, skal ledelsen være klædt på til deres vigtige rolle. Ned gennem linjeorganisationen er det vigtigt at forholde sig til, hvilken viden det pågældende lederlag skal have for at medvirke til forebyggelse af ulykker. Det kan fx være deltagelse i sikkerhedsrunderinger, viden om ulykkesrisici og forebyggende tiltag inden for eget ansvarsområde.
Inddrag medarbejderne
I en risikobevidst organisation er medarbejderne både opmærksomme på deres egne og på kollegernes risiko for ulykker i det daglige.
Det har stor betydning for at få antallet af ulykker ned på et absolut minimum, at alle i virksomheden er opmærksomme på risikoen for ulykker i det daglige.
Når du systematisk inddrager arbejdsmiljøorganisationen i risikovurderinger ved ændringer i arbejdsprocesser og opfordrer de ansatte til at bidrage med observationer i det daglige, er det med til at styrke risikobevidstheden.
Når du inddrager medarbejderne ved fx at bede dem om at rapportere observationer af nærved-hændelser, er det vigtigt at sikre, at observationerne behandles med omhu og respekt. Det betyder, at afsenderen skal have besked om, at observationen er blevet behandlet og hvilke forebyggende tiltag, den har ført til.
Det er med til at skabe ejerskab og øge motivationen for, at flere medarbejdere vil indmelde observationer i fremtiden.