Systematisk ulykkesforebyggelse: Hvad peger forskningen på?

I februar i år præsenterede Arbejdstilsynet nye tal for dødsulykker i Danmark, og desværre vidner de om en kedelig udvikling: I 2022 var antallet af arbejdsrelaterede dødsulykker det højeste i 14 år. Det giver anledning til at se nærmere på, hvad vi egentlig ved virker, når vi taler ulykkesforebyggelse på de danske arbejdspladser. Vi har spurgt ulykkesforsker fra NFA Johnny Dyreborg, som – baseret på sin forskning – peger på to dimensioner, der tilsammen giver effekt: en systematisk og procesorienteret tilgang til arbejdsmiljøarbejdet med en engageret ledelse som frontløber kombineret med konkrete og effektive ulykkesindsatser.

”Overordnet set er den indsats, der sker ude på virksomhederne faktisk krumtappen i den danske arbejdsmiljøindsats. Det er der, vi ser virkningen. At myndighederne kigger os over skulderen og vurderer, om arbejdsmiljøarbejdet varetages godt nok, kan i nogle tilfælde være et nødvendigt incitament, men i dagligdagen er det den enkelte virksomhed, der kan og skal løfte opgaven. Når virksomhedens arbejdsmiljøindsats er en integreret og naturlig del af dagligdagen, og når ledere og medarbejdere tager ejerskab for den, så ser vi, at det har en effekt,” lyder det fra Johnny Dyreborg, som er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og står bag adskillige forskningsprojekter og rapporter om ulykkesforebyggelse og sikkerhed på danske arbejdspladser.

”Når vi taler om at forbedre sikkerheden og forebygge arbejdsulykker på et generelt niveau, som er relevant for alle brancher og industrier, vil jeg fremhæve to dimensioner, som i kombination viser sig effektive. Den ene dimension udgøres af de konkrete tiltag, der bliver gennemført på virksomhederne, og selvom det kan virke som en banalitet at fremhæve netop det, er det væsentligt at påpege, at der er konkrete ting, man kan gøre, som højner ulykkesindsatsen på arbejdspladsen”.

Hvad de konkrete indsatser dækker over, varierer selvsagt meget fra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche. Som eksempler nævner seniorforskeren risikovurdering, eftersyn, vedligeholdelse, indsatser med fokus på ryddelighed og orden i forbindelse med faldrisici eller indsatser mod risici i forbindelse med tunge løft.

Forebyggelsestrappen baner vejen for refleksion og handling

”Uafhængigt af branche og virksomhed bruger vi altid forebyggelsestrappen som formidlingsværktøj, når vi drøfter ulykkesindsatsen og de konkrete tiltag ude på virksomhederne. Vi vil nemlig gerne bevæge os væk fra en compliance-tilgang til i stedet at invitere til en åben dialog om, hvor forbedringspotentialet findes, og hvordan virksomheden kommer derhen med deres konkrete indsatser.”

”Her er forebyggelsestrappen ideel, fordi den er et værktøj, der inviterer virksomheden til aktivt at identificere, hvor på trappen indsatserne placerer dem og dernæst til at reflektere over, hvad der konkret skal til for, at de kan løfte deres indsats højere op ad trappen. Vi oplever, at det virker langt mere motiverende for virksomhederne, når vi sammen finder frem til den bedste løsning.”

”Kompetencerne ligger jo allerede ude på arbejdspladserne, for det er her, de ved, hvordan arbejdsgangene er. Der findes en stor mængde innovativ skaberkraft på arbejdspladserne, hvor de, der har deres daglige gang og udfører arbejdet, er megadygtige til at finde gode løsninger til at gøre arbejdet mere sikkert, hvis rammerne er til det. Netop i den dynamik er der et enormt potentiale, for det er meget sjældent, at vi oplever to arbejdsulykker, der er helt ens; og derfor kan man ikke gå ud fra, at hvad der virker det ene sted, virker lige så godt det andet,” understreger Johnny Dyreborg.

De konkrete indsatser har kun effekt, når den systematiske indsats er integreret på alle niveauer

Men de konkrete indsatser kan ikke stå alene. Johnny Dyreborg forklarer, at data peger på, at de konkrete tiltag nærmest ingen effekt har, hvis de ikke er bakket op af en solidt funderet og systematiseret arbejdsmiljøindsats, som har rod i topledelsen og bliver båret ud til medarbejderne via mellemlederlaget.

Og det er netop dét, der udgør den anden af de to dimensioner, ulykkesforskeren peger på som effektive:

”Sikkerhed skal ikke være noget, der ligger ved siden af det andet. Sikkerhed skal være en fast del af de interaktioner, der foregår mellem ledere, mellemledere og medarbejdere. Vores data peger på, at selvom politikkerne er prioriteret, så er man ikke i mål, før man sikrer, at mellemlederlaget og kernemedarbejdere, der fx sidder med i AMO, får båret dem med ud som en naturlig del af praksis. Nogle virksomheder bruger deres lean-møder, personalemøder eller morgenmøder som platform til at integrere sikkerhed i den daglige kommunikation,” forklarer seniorforskeren og uddyber:

”Motoren for sikkerhedsarbejdet er langt hen ad vejen de daglige interaktioner mellem ledere og medarbejdere, som er med til at sikre, at arbejdsmiljøpolitikken bliver en integreret del af den daglige praksis.”

”Er du eksempelvis leder på et sygehus og passerer en medarbejder, der er i færd med at udføre en forflytningsopgave alene, som det ellers er aftalt, at man er to til, så er det afgørende, hvordan du reagerer: Hvis du ikke forholder dig til det, godkender du dermed handlingen som den måde, vi gør det her. Du behøver ikke som sådan at gribe ind; det vigtige er, at du som leder forholder dig nysgerrigt til det, du ser. For af og til er lederne ikke nødvendigvis sikre på, hvordan procedurerne er i praksis. Men i interaktionen opstår muligheden for at reflektere og sparre om, hvorvidt det er den sikkerhedsmæssigt bedste metode, og derved belyser man et område, hvor der kan være potentiale for forbedring,” anbefaler Johnny Dyreborg.

”Når lederen aktivt går ind og forholder sig til den slags praksisnære forhold, sender det et vigtigt signal om, at her på arbejdspladsen er sikkerhed faktisk noget, vi taler om, noget der har værdi, og noget vi er opmærksomme på og prioriterer. Sikkerhed er en del af arbejdet.”