Det gode arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen
Supplerende uddannelse | 1 dag
Flere og flere danskere og ikke mindst arbejdspladser får øjnene op for fordelen ved at arbejde hjemmefra. Når en medarbejder arbejder fra hjemmekontoret, er det vigtigt at huske på, at arbejdsmiljøloven også gælder for hjemmearbejdspladser. Derfor skal arbejdsgiveren sikre, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at arbejde hjemmefra.
På den supplerende uddannelse sætter vi fokus på:
- Hvordan du holder dig sund, mens du arbejder hjemmefra
- Hvordan du sørger for både at tilrettelægge dine aktiviteter og indrette din hjemmearbejdsplads på den ergonomisk bedste måde
- Hvordan du sørger for at sikre den mentale sundhed på hjemmearbejdspladsen
Hold fast i fordelene ved hjemmearbejde, men pas også på belastningerne
Undersøgelser baseret på erfaringerne fra tiden med COVID-19 viser, at hjemmearbejde kan være en fordel for både opgaveløsning og for medarbejderens trivsel. Mange, der i perioder har rykket arbejdspladsen hjem i privaten, peger på, at de har oplevet at kunne arbejde mere koncentreret og effektivt hjemmefra. Dertil kommer, at mange har sparet transporttid, og at det derved er blevet nemmere at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen.
Undersøgelserne har dog også vist, at der er en række opmærksomhedspunkter i forhold til både den mentale og fysiske sundhed, når en større del af ens arbejdstid foregår i hjemmet.
Helt konkret får du viden om og eksempler på:
- Arbejdsmiljølovgivning og hjemmearbejde
- Væsentlige risikofaktorer og opmærksomhedspunkter ved hjemmearbejde
- Belastninger og forebyggende tiltag
- Mental sundhed og psykisk arbejdsmiljø, når du arbejder hjemmefra
- Fysisk sundhed som ergonomi, bevægelse, kost og søvn
- Det gode indeklima i hjemmet
- Viden og adfærd
- Den gode indretning af hjemmearbejdspladsen
- Arbejdsmiljøgruppens mulige rolle og opgaver
Praktiske oplysninger om uddannelsen
Uddannelsen varer 1 dag svarende til 1 dags supplerende uddannelse.
Uddannelsen koster 2.990 kr. ekskl. moms.
Prisen vil blive faktureret før uddannelsens start.
Abonnenter får 6 % rabat. Rabatten bliver automatisk fratrukket prisen på din faktura.