Sikkerhedskultur i top – ulykker i bund

2016 var et træls år i forhold til ulykker hos jern- og metalvirksomheden JKF Industri. Kulminationen kom, da det ulykkesrelaterede sygefravær svarede til konstant at have en medarbejder sygemeldt. Ulykkeskurven skulle knækkes med det samme – men hvordan får man sikkerhedskultur i top? Med ArbejdsmiljøCentrets hjælp er det ulykkesrelaterede sygefraværet nu nedbragt med 90 procent.

Det er ikke ligefrem billigt, når der sker ulykker. Medarbejdernes personlige omkostninger og lønninger under fraværet er dyre nok i sig selv, men medregner man de indirekte omkostninger, kan de meget hurtigt betale sig at knække ulykkeskurven. Arbejdstilsynet estimerer, at for hver direkte krone, som en ulykke koster, går der yderligere to tabt i omsætning, produktionstab eller ligefrem en vikar. I JKF’s tilfælde løb det op i halvanden million om året – og det blev for meget for VP Jacob Bøhme Christensen:

”Det siger sig selv, at det var en dårlig forretning økonomisk. Men vi ville også gerne opnå et godt sikkerhedsimage blandt nuværende og kommende medarbejdere,” fortæller Jacob. ”Jeg har selv arbejdet med ulykkesforebyggelse tidligere, men det kan være vanskeligt som leder både at facilitere processen og deltage i den samtidig. Ved at trække på ekstern rådgivning fik vi en ordentlig vitaminindsprøjtning og havde samtidig mulighed for at bruge projektet som AMO’s årlige supplerende uddannelse.”

Fælles sikkerhedskultur i top
ArbejdsmiljøCentrets Ole Ryssel Rasmussen fik til opgave at skabe en proces, der kunne nedbringe ulykkestallet. Det blev til to workshops, der klædte AMO bedre på i forebyggelsesarbejdet.

”Vi havde brug for at blive kalibreret på tværs af organisationen for at skabe en fælles sikkerhedskultur og gejst for sikkerhedsarbejdet. Vi havde flere gode opstartsdialoger med Ole, og derfor fik vi et forløb, der var skræddersyet til vores organisation, frem for et standard forebyggelseskursus,” fortæller Jacob. ”Det er svært at ramme timelønnede, mellemledere og chefer på én gang, men workshopperne havde en god vekselvirkning mellem teori, eksempler, gruppeøvelser og hjemmeopgaver, og vi blev tvunget til at bruge de værktøjer, vi havde fået.”

På vej mod branchens bedste
Den nedadgående ulykkeskurve er skabt på baggrund af flere initiativer, men Jacob fremhæver især, at arbejdsmiljørepræsentanterne har påtaget sig et større ansvar. Det har også haft stor effekt regelmæssigt at samle fire-fem medarbejdere, der sammen har ledt efter nærved-registreringer; der er nemlig blevet skabt en kultur, hvor det er helt okay at påpege farlige situationer over for hinanden. Samtidig bliver Jacob tilkaldt, hver gang der sker en ulykke, for at analysere og sørge for, at det ikke sker igen, og ledelsens tilstedeværelse har skabt engagement omkring sikkerhedsarbejdet.

Jacob roser medarbejderne for at være superhurtige til at fange de nye rutiner, men JKF har ingen planer om at stoppe udviklingen – især ikke efter en sommerferie med lidt bump på vejen. I efteråret har de sammen med Ole planlagt yderligere to workshops, denne gang med fokus på virksomhedens ledere. Her skal de arbejde på at få etableret nogle faste procedurer, der sikrer, at læringen sidder fast og ikke gentager sig – heller ikke de travle perioder. Det skal hjælpe til at indfri drømmen om i fremtiden at have branchens laveste ulykkestal.

Generelt om projektet

Periode
Oktober 2016 – oktober 2017

Omfang
140 ansatte

Resultater
Inden sommeren 2017 havde der været 60 timers ulykkesrelateret fravær mod over 800 timer året før. I en given virksomhed i branchen ligger det ulykkesrelaterede sygefravær normalt på cirka 0,3 procent. JKF Industri er lykkedes med at bringe det ned på 0,05 procent.

Workshoppens temaer:

• Procedure og definition på ulykker
• Forbedringspotentialet i sikkerhedsbarriererne
• Sikkerhedskultur
• Dialog og synlighed
• Nærvedulykker