Psykologisk tryghed får det bedste frem i os
Det giver rigtig god mening at arbejde med psykologisk tryghed, når vi hver dag går på arbejde og forsøger at få det bedste frem i os selv og hinanden. Psykologisk tryghed skaber åbenhed og tillid, og det er vigtigt, når man arbejder sammen med andre mennesker. Men som med så meget andet er det lettere sagt end gjort, derfor får du her to redskaber til at skabe større psykologisk tryghed i dit team.
Forestil dig, at du skal gennemgå en operation om en måned. Du har fået muligheden for at vælge mellem to hospitaler – hospital A og hospital B. Det er et halvstort indgreb, og du vil naturligvis gerne være sikker på, at alting går godt.
I går fandt du en undersøgelse, der viste, hvor mange fejl der bliver indrapporteret på forskellige hospitaler. Hospital A havde flere rapporterede fejl sammenlignet med hospital B.
Du skal nu træffe dit valg. Hvilket hospital skal foretage din operation?
Flere fejl er ikke altid en dårlig ting
Hvis du er som de fleste af os, vælger du hospital B. Færrest fejl må være bedst. Ikke?
Forskeren Amy Edmondson har undersøgt netop den problemstilling i det amerikanske hospitalsvæsen, og hun blev overrasket over resultatet. Det viste sig nemlig, at de bedste teams på hospitalerne var dem med flest indrapporterede fejl. Hendes forskning peger på, at det skyldes en simpel mekanisme. Hospitalerne med mange rapporterede fejl begik ikke flere fejl end de andre – de havde blot en større åbenhed. Den åbenhed fik dem til at indrapportere fejlene.
Det fænomen kaldes psykologisk tryghed. Det kan defineres som troen på, at man ikke bliver straffet eller ydmyget for at dele sine idéer, spørgsmål, tvivl eller fejl. Man løber altså ikke en risiko for at blive straffet, alene fordi man åbner munden eller laver fejl.
Der er mange fordele ved et psykologisk trygt team
Der er mange fordele ved at skabe psykologisk tryghed i sit arbejdsfællesskab. Forskning tyder på, at fordelene ved et psykologisk trygt team bl.a. er:
- Større organisatorisk læring: Når vi ikke er bekymrede for at indrømme fejl, giver det nemlig mulighed for at se på fejlene som en mulighed for at tage ved lære frem for at fokusere på frygten for at mislykkes. Det kan give ny læring både på individuelt, team- og organisationsniveau.
- Forbedret samarbejde: Når vi er psykologisk trygge, har vi større tendens til at dele vores viden med hinanden. Det giver værdi og øger teamets kollektive vidensniveau.
- Øget innovation: I psykologisk trygge teams er der større villighed til at prøve nye ting af og eksperimentere, fordi hele gruppen ved, at fejltagelser ikke vil lede til løftede pegefingre, men derimod bliver set som læringsmuligheder.
Der findes mange veje til Rom: her er to gode redskaber til at arbejde med den psykologiske tryghed
Når vi nu kender fordelene ovenfor, giver det rigtig god mening at arbejde med den psykologiske tryghed i vores teams. Men hvordan gør man så det? Her får du to redskaber, som du kan prøve af:
- Normaliser fejl gennem sager, der nager
En af hovedpointerne ved psykologisk tryghed er, at vi tør sige vores fejl højt. Første redskab hedder ’sager, der nager’. Det består i, at vi ugentlig skiftes til at præsentere en arbejdsopgave, som har naget os – enten fordi vi har været i tvivl, eller fordi vi har lavet en fejl. Formålet er ikke at få sparring på opgaven (det kan vi gøre i andre sammenhænge) men at vise teamet, at alle – fra den nystartede praktikant til chefkonsulenten – kan være i tvivl og lave fejl. - Lær gruppens præferencer at kende med MBTI
Den amerikanske forfatter Patrick Lencioni har i sine undersøgelser af lederteams peget på MBTI som et oplagt værktøj til at skabe et fundament af tillid og psykologisk tryghed i teamet. Fordelen ved at bruge MBTI er, at det giver en struktureret måde at arbejde med kendskabet til hinandens personligheder og præferencer. Når alle kender til deres egne og deres kollegers præferencer, giver det en ny forståelse, indsigt og tryghed i teamet.
I virkeligheden handler psykologisk tryghed i høj grad om, at vi lærer hinanden at kende og viser hinanden, at vi er i et team, hvor spørgsmål, tvivl og fejltagelser ikke bliver straffet. Det er et vigtigt fundament for det gode samarbejde, og MBTI er en måde at arbejde direkte og indirekte med at øge den psykologiske tryghed, fordi det giver os en øget forståelse for hinanden og et fælles sprog til at tale om vores uenigheder og forskelligheder på en konstruktiv måde.
Med MBTI som procesværktøj skaber vi forståelse for hinandens præferencer, og det bliver lettere at skabe psykologisk tryghed og strukturere samarbejdet, så det får det bedste frem i alle – på tværs af personlighedsmæssige præferencer.