16PF

Det sikre fundament, når du skal træffe vigtige
beslutninger, der vedrører mennesker

16PF (16 personlighedsfaktorer) blev oprindeligt udviklet af Raymond Cattel i 1949, og værktøjet er i dag tilgængeligt på talrige sprog. 16PF er en komplet personlighedstest, der er baseret på mere end 50 års forskning og afprøvning, og derfor er det også en af de mest valide indikatorer for menneskelig adfærd.

16PF har fokus på fremtidig adfærd og personlighedskarakteristikker og er derfor ideelt til brug ved persontest i forbindelse med rekruttering. 16PF hjælper til at kortlægge de personlighedsfaktorer, der kræves for at opnå succes i en stilling og kan anvendes til at vurdere kandidater op imod disse. En sådan proces giver et solidt og konkret fundament for en seriøs rekrutteringssamtale, der baserer sig på data fremfor mavefornemmelse.

De 16 personlighedsfaktorer

Varme

Logisk tænkning

Emotionel stabilitet

Dominans

Åbenhed for forandringer

Individualisme

Perfektionisme

Anspændthed

Mistænksomhed

Adspredthed

Lukkethed

Ængstelighed 

Livlighed

Regelbevidsthed

Social frimodighed

Sensitivitet

 

På vores certificeringskursus i 16PF bliver du i løbet af to moduler klædt på til at forstå, bruge og kombinere de 16 personlighedsfaktorer, så du er klar til at vurdere den enkeltes personlighed. Værktøjet giver en pålidelig og præcis indikation om fremtidig adfærd både socialt, personligt og arbejdsmæssigt.

Udover rekruttering kan 16PF med fordel anvendes i ledelsesudvikling, coaching, teamudvikling, karrierevejledning, rådgivning og research.

Som 16PF-certificeret bliver du kvalificeret til at give individuel feedback og gruppefeedback, og du kan facilitere 16PF-workshops. Derudover kan du afholde individuelle sessioner og teamsessioner med de emner, som du måtte finde relevant for eksempelvis din organisation eller i arbejdet som ekstern konsulent.

Kursets opbygning

Modul I

Igennem sjove og lærerige øvelser får du et indgående kendskab til værktøjets teoretiske fundament, opbygning og potentialer. Du får på én og samme tid prøvet en gruppefeedback af på egen krop og får kendskab til værktøjets mange anvendelsesmuligheder inden for kommunikation, feedback, samarbejde, typedynamik, stress og udvikling.

Mellem modulerne

Øvelse gør mester! Derfor skal du mellem modulerne prøve værktøjet af og give to personer individuel feedback på deres 16pf-rapport. Du får altså værktøjet mellem hænderne, får testet forskellige metoder af og bliver fortrolig med din personlige feedbackstil!

Modul II

Her lærer du om 16PF’s anvendelsesmuligheder. Vi prøver igen øvelserne af på gruppen og klæder dig på til at facilitere en vellykket feedbacksamtale. Modulet afsluttes med eksamen.

Praktisk om kurset

Modul I: 3 dage
– – –
Modul II: 1 dage

Certificeringen i 16PF koster 23.700 kr. inkl. materialer og forplejning og er ekskl. moms.

10% rabat ved tilmelding af flere deltagere fra samme organisation.

10% rabat pr. deltager ved tilmelding til mere end én certificering på samme tid.

Vil du høre mere?

Seniorkonsulent Ninna Næslev  • Cand.psych.

Ninna Næslev

Seniorkonsulent • Vest
Cand.psych.

28 73 58 71
nin@humanhouse.com

 

Kontakt os, hvis du er interesseret i at blive certificeret i 16PF.