Ledere skal slå den rette tone an, så medarbejdere kan danse den rette dans

COVID-19-pandemien bragte forandringer på arbejdspladsen med sig og understregede vigtigheden af mental sundhed og medarbejdertrivsel. Ledelsen spiller en helt afgørende rolle i at håndtere udfordringerne for at opnå en sund balance mellem arbejde og privatliv. Præsident for OSH Africa Ehi Iden deler sine tanker om emnet:

COVID-19 kastede lys på problemer og udfordringer, som vi nok var klar over eksisterede, men som vi ikke havde modet til aktivt at handle på før nu, hvor vi er tvunget til at adressere dem.

Hidtil har vi på globalt plan forholdt os til 2030 som et fremtidigt referencepunkt med en forventning om, at arbejdet og arbejdsmønstre til den tid var gennemgået dramatiske ændringer på grund af den globale teknologiske udvikling og dens effekt på måden, vi udfører vores arbejde. Men fremtiden blev til nutid, da pandemien tvang hele verden til en komplet nedlukning, og fjernarbejde pludselig ændrede vores gængse opfattelse af, at fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen er et ufravigeligt vilkår for at få arbejdet gjort. Samtidig intensiverede pandemien udfordringer med mental sundhed og medarbejdertrivsel: Sundhedsarbejdere blev overvældet af arbejdsbyrden i en grad, som endda førte til en række selvmord relateret til COVID-19 blandt sundhedsarbejdere globalt.

Pandemien satte med andre ord spotlight på elefanten i rummet, da den bragte mental sundhed og trivsel ind øverst på dagsordenen på arbejdspladser verden over. Det er vores fælles ansvar at forholde os til det, og vi har brug for ledere på arbejdspladsen, der er i stand til at sætte scenen, vi har brug for chefer, der slår den rette tone an, så medarbejderne kan præstere bedst muligt. En sådan synergi i forpligtelse til roller og ansvar vil forbedre medarbejdernes og arbejdsgivernes mentale sundhed og trivsel.

Vi skal adressere mental sundhed og trivsel

Mental sundhed og trivsel er i sagens natur tæt relateret, og netop det faktum afspejler Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition tydeligt: “mental sundhed er en tilstand af mental trivsel, der gør det muligt for mennesker at klare livets stress, realisere deres evner, lære, arbejde samt bidrage til samfundet.”

WHO’s definition mere end antyder altså, at trivsel omfatter menneskers livskvalitet og deres og samfundets generelle evne til at bidrage til verden med en følelse af mening og formål.

Mening og formål er vitale elementer i det at være menneske, og det skal vi beskytte og bevare gennem politikker og handlinger på arbejdspladsen. For hvis medarbejderne mister mening og formål, mister de alt.

Resultaterne af ringe håndtering af mental sundhed og trivsel på arbejdspladsen er kumulative og sjældent øjeblikkelige. De er ofte et helt årti om at vise sig eller bliver først tydelige, når medarbejderne er gået på pension. Men der er et liv efter pensionen, og det skulle gerne udgøre en stærk motivation for at undersøge, hvad der sker med og indeni medarbejderne, mens de er en del af arbejdsmarkedet.

Gennem de sidste to årtier er arbejdspladser blevet uretmæssigt overrumplet af den hastige teknologiske vækst, som har ført til pludselige ændringer i arbejdsmønstre gennem fx procesautomatisering og den globale markedskonkurrence. Hertil kommer den pludselige overgang til kunstig intelligens, som skaber yderligere bekymringer for mental sundhed og trivsel for medarbejdere. Ingen sektor eller branche kan sige sig fri for udfordringerne; fabriksarbejderen er lige så udsat som sundhedsarbejderen. Behovet for, at ledere og arbejdsgivere anerkender dette er fuldstændig afgørende.

Prioritering af mental sundhed og trivsel fra bestyrelseslokalet

Enhver organisation har brug for en ledelse, der prioriterer medarbejdernes mentale sundhed og trivsel. Vi har brug for bestyrelsesmedlemmer, der ikke kun ser på, hvordan administrerende direktører øger profitten. Vi har brug for, at bestyrelsen tør forholde sig til, hvordan profitten påvirker medarbejdernes mentale sundhed og trivsel, for vi har brug for, at medarbejdernes trivsel udvikles på samme måde, som vi udvikler profitten.

Hvis den tankegang fastholdes på bestyrelsesniveau, vil den naturligt forplante sig ned gennem organisationen. Har man fokus på, hvordan den administrerende direktør har det, og tør man spørge direkte, vil man få en administrerende direktør, der på samme måde har øje for medarbejdernes mentale sundhed og trivsel.

Desværre hører vi kun sjældent om arbejdsgivernes mentale sundhed og trivsel. Det er på høje tid, at vi også begynder at tage notits af, hvad der sker med arbejdsgiverne, og hvor meget de slider på sig selv, for at organisationen skal lykkes. Selv i de fleste arbejdspolitikker ser vi omtale af medarbejdere og ikke arbejdsgivere, og som en konsekvens heraf glemmer vi, at arbejdsgiverne også er mennesker, der har brug for omsorg.

Forbedring af livskvaliteten for medarbejdere efter pension

Vi tilbringer en stor del af vores vågne timer på arbejdspladsen, og den nylige forlængelse af pensionsalderen i mange lande er endnu en motivation for, at arbejdspladser bør være sikre og sunde til gavn for medarbejderne. For livet slutter ikke, når arbejdet gør; der venter et liv efter, medarbejderen er gået på pension. Og det liv skal være et sundt liv.

Desværre udsættes medarbejdere for ting i arbejdslivet, som sætter deres aftryk. Udmattelse er et tydeligt eksempel på det, og det har konsekvenser for medarbejdernes private liv og spænder fra angst, depression, isolation og misbrug for blot at nævne nogle få.

Træthed, længere arbejdsdage, arbejdsbyrde, chikane og krænkelser i enhver form, forskelsbehandling på arbejdet og andre problematikker har en negativ indvirkning på medarbejdernes mentale sundhed og trivsel i deres privatliv, og det rækker endda ind i livet efter pensionen.

Basis for en positiv forandring

For at medarbejderne skal kunne leve et sundt og godt liv, når deres tid på arbejdsmarkedet slutter, kræver det, at vi genovervejer de eksisterende systemer for arbejdspladsstyring, arbejdsprocesser, arbejdsmønstre og prioritering af den menneskelige kapital. Mennesker skal kunne gå på pension – og endda med en glædelig forventning og vished om, at deres sundhed og trivsel blev behørigt prioriteret og plejet gennem hele deres arbejdsliv. Der er kun så meget, organisationen kan gøre, og derfor har vi brug for, at medarbejderne påtager sig et personligt ansvar for deres egen mentale sundhed og trivsel.

Behovet for at afveje arbejde og privatliv er en profitabel overvejelse, så min opfordring er, at vi, mens vi er en del af arbejdsmarkedet, husker, at der findes en tid efter arbejdslivet.

Vi har brug for bestyrelsesmedlemmer til at tale for både medarbejdernes og arbejdsgivernes mentale sundhed, vi har brug for ledelse i organisationerne til at skabe de rigtige rammer, vi har brug for chefer og mellemledere til at slå de rette toner an, så medarbejderne kan danse den rette dans. Det er den eneste måde, vi alle kan se og mærke ændringen.

Ehi Iden, Præsident for OSH Africa