MBTI og typedynamik: Derfor bliver introverte ofte misforstået

Med udgangspunkt i MBTI forklarer erhvervspsykolog og MBTI-træner Niels Stenz, hvordan dynamikken i vores type kan forklare, hvorfor mange introverte kan opleve at blive misforstået eller ikke helt forstået. Og i samme ombæring opfordrer han til, at vi tager fælles ansvar for at skabe en kultur, som giver plads til både det ekstroverte og det introverte.

”Mange mennesker med præference for introversion har gennem livet oplevet at blive misforstået. At folk ikke helt forstår dem, eller at de skal forklare sig oftere end deres mere ekstroverte bekendtskaber. Vi har en tendens til at associere nogle forkerte karakteristika med det at være introvert, og generelt tillægger vi det at være ekstrovert som noget mere positivt end det at være introvert,” forklarer Niels Stenz.

Niels Stenz påpeger, at vi i samfundet generelt opfatter de egenskaber, som vi forbinder med at være ekstroverte, mere positivt end de introverte, og det er der givetvis en naturlig forklaring på. For vi mennesker er hurtige til at danne os et billede af hinanden baseret på ganske få indtryk:

”Man har en potentiel fordel som ekstrovert, fordi man når at påvirke sine omgivelser temmelig hurtigt i forhold til en person, der er mere introvert. Det skyldes blandt andet rækkefølgen i vores mentale funktioner, som udgør vores persontype: For dem, hvor ekstroversion er mest dominerende, gælder det nemlig, at det er deres første og mest foretrukne mentale funktion, der bliver vist frem til omgivelserne, mens de introverte typer viser deres næstmest foretrukne mentale funktion til den omkringliggende verden. Det ser vi ud fra typekoden,” forklarer Niels Stenz.

For en person med typekoden INFP, vil den foretrukne mentale funktion – også F – være introverteret, fordi din foretrukne verden er den indre. Og dermed vil din sekundære funktion N blive ekstroverteret og altså være den, du viser udadtil. Niels opsummerer:

”Sagt lidt firkantet betyder det, at for folk med præference for ekstroversion gælder det, at what you see is what you get, mens nærmest det modsatte gør sig gældende for de introverte typer – her er det kun toppen af isbjerget, der er synligt for omgivelserne.”

Byder livet på flere benspænd for en introvert?

Niels Stenz mener, at det vil gavne os alle at få større bevidsthed om forskellene mellem det ekstroverte og det introverte.

”Det tager ofte tid at lære introverte at kende, og det kan tage mere tid for en introvert at komme til orde. Og nej, det handler ikke om generthed, for du kan ikke sætte lighedstegn mellem det at være introvert og det at være genert. Det er en helt klassisk misforståelse,” slår Niels Stenz fast.

Man kan sagtens syne af at være ekstrovert men have præference for introversion og vice versa. Folk med præference for introversion lader ofte op ved at gå i dybden med få, udvalgte aktiviteter, emner eller samtaler, som de har med nogle få, udvalgte kolleger. De bliver stimulerede af at få ro til at fordybe sig i egne tanker og omsætte indtryk og idéer internt – i deres indre verden.

Mange ekstroverte har det lige modsat:

”For ekstroverte er det vigtigt med sparring, at dele tanker, oplevelser og idéer med andre; på den måde lader de op og får energi. Derfor kommer de også ofte hurtigere til orde og får sagt, hvad de mener, når der for eksempel holdes møder, hvor de netop trives i samtalen og verbal pingpong. Her vil en introvert ofte have brug for mere tid til at sikre, at de tanker, de har gjort sig, også kommer korrekt til udtryk, og det er sjældent, at møder er tilrettelagt, så der bliver plads til det. Netop af den grund gælder det også for mange introverte, at de er langt mere komfortable med at kommunikere skriftligt frem for den spontane ‘nu og her’-kommunikationsstil. I skriften er der tid til at overveje ordene, at få det hele med, at formulere sig koncist – der er ro til at komme til ’orde’.”

Hvordan sikrer du et arbejdsmiljø, der skaber de bedste betingelser for både ekstroverte og introverte?

Niels Stenz opfordrer til, at vi forsøger at indrette os med øje for både det introverte og det ekstroverte. I forbindelse med møder, kan det være en idé altid at sørge for at have en dagsorden for mødet og altid at sørge for, at den dagsorden sendes ud rettidigt, så alle har en chance for at forberede sig og gøre sig nogle tanker inden mødet.

For nogle er det helt afgørende at få mental forberedelsestid. Derfor kan ekstroverte helt ubevidst komme til at ekskludere deres introverte kolleger, fordi deres præference ofte gør, at de først finder ud af, hvad de mener om det ene og det andet, når de får lejlighed til at drøfte det med andre:

”Hvis den impulsive snak tager over og dominerer mødet, ender det med, at værdifuldt input går tabt. Den introverte vil nemlig i mange tilfælde kunne bidrage med velovervejede betragtninger og kommentarer præget af en højere grad af dybde, fordi det er tænkt grundigt igennem. Når det ekstroverte kodeks tager over, vil mødet risikere at drukne i meget snak og mange meninger, fordi det at sige noget bliver mere værdifuldt end indholdet af det, der rent faktisk bliver sagt,” skitserer Niels Stenz og understreger, at alle vinder ved at give plads til både introverte og ekstroverte facetter i vores arbejdsmiljø:

”Jeg synes, at det bør være majoritetens ansvar at inkludere minoriteten. Selvom der ikke nødvendigvis er statistisk grundlag for at sige, at de ekstroverte udgør en majoritet i ordets egentlige forstand, så er det dem, der sætter dagsordenen qua deres ekstroversion. Derfor synes jeg, at det er deres ansvar at udvise hensyn ved at skabe et rum, hvor der er plads og ro til at komme til orde. Og det er et ansvar, man skal sætte pris på ud fra den begrundelse, at det er sådan, vi får det bedste ud af hinanden alle sammen,” lyder opfordringen fra erhvervspsykologen, som foreslår, at vi øver os i at have fokus på forskellene imellem os:

”Italesæt de forskellige præferencer, så bliver det nemmere at forstå hinanden og derved at udvise respekt for vores forskellige måder at være på. Tal om det i teamet, gør det tydeligt imellem jer, og vær opmærksom på, at vi hele tiden glemmer det. Giv hinanden taletid.”