Københavns Kommune ser potentialet i Vision Zero som strategisk løftestang for arbejdsmiljøet i anlægsprojekter

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har sat arbejdsmiljøet i system i deres rolle som bygherre. Her er Vision Zero blevet en vigtig inspirationskilde til den strategiske ramme, der skal løfte ambitionerne og skabe varige forbedringer på tværs af forvaltningens mange anlægsprojekter.

– Vi har længe haft en ambition om at præge arbejdsmiljøet i en positiv retning – i tæt samarbejde med vores rådgivere og entreprenører. Vision Zero taler direkte ind i behovet for et fælles sprog og en systematik, der binder mange forskellige indsatser sammen, fortæller Anne Anttila, arbejdsmiljøkonsulent i Teknik- og Miljøforvaltningen.

En ny tilgang til bygherreansvaret

Når Københavns Kommune igangsætter store anlægsprojekter som renovering af Langebro eller klimasikring af Rantzausgade, er det ikke kun byens infrastruktur, der er i fokus. Arbejdsmiljøet for de mange mennesker på byggepladsen er en lige så vigtig del af ligningen.

Her har kommunen valgt at lade sig inspirere af Vision Zero – en international arbejdsmiljøstrategi, der baserer sig på teorien om, at alle arbejdsrelaterede ulykker kan forebygges. Det er ikke sket fra den ene dag til den anden, men er resultatet af et målrettet og strategisk arbejde.

– Da jeg startede i 2021, var der kun én arbejdsmiljøkonsulent i forvaltningen. Nu er vi to, og det har givet os mulighed for at arbejde mere systematisk og strategisk. Jeg har fulgt Vision Zero i mange år fra min tid i det private, så det var naturligt at bringe den tilgang med ind i kommunen, siger Anne Anttila.

Vision Zero blev for alvor sat på dagsordenen i 2024, da Anne og hendes kollega, arbejdsmiljøkonsulent Martin Nielskov, deltog i Vision Zero-konferencen og indledte et samarbejde med Human House. Her har arbejdsmiljøkonsulent Vibeke Rasmussen spillet en central rolle i at facilitere workshops og sparre med forvaltningen om, hvordan Vision Zero kan omsættes til konkret handling.

– Martin og jeg havde brug for et forskningsbaseret ophæng og nogle redskaber, der kunne forankre vores strategiarbejde. Det kan Vision Zero give os – og samarbejdet med Vibeke har været en kæmpe hjælp til at få det oversat til vores hverdag som bygherre, siger Anne Anttila.

Fra reaktive til proaktive mål

Et centralt fokuspunkt i kommunens arbejde er at bevæge sig væk fra udelukkende at måle på reaktive indikatorer som antal arbejdsulykker – og i stedet arbejde med proaktive mål, der forebygger ulykker, før de sker.

– Vi har tidligere haft fokus på fx “100 dage uden ulykker”, men det siger jo ikke noget om, hvorvidt vi har gjort noget aktivt for at forebygge. Nu arbejder vi i stedet med mål som ryddelige adgangsveje eller systematisk risikovurdering i projekteringsfasen. Det er langt mere meningsfuldt, siger Anne Anttila.

Samtidig arbejder forvaltningen på at skærpe og systematisere kravene til entreprenørerne – både i kontrakterne og i den daglige dialog. Her opfordres entreprenørerne til at rapportere alle arbejdsulykker – også de mindre – for at skabe et bedre datagrundlag og større gennemsigtighed.

– Vi ser faktisk en stigning i antallet af rapporterede arbejdsulykker – og det er ikke nødvendigvis negativt. Det betyder, at vi får mørketallene frem og kan arbejde mere målrettet med forebyggelse, forklarer Anne Anttila.

De 7 Gyldne Regler som pejlemærker

Med op mod 70 anlægsprojekter årligt – fra mindre renoveringer til store broprojekter – er det afgørende for forvaltningen at sikre vidensdeling på tværs.

– Vi arbejder tæt sammen med vores eksterne arbejdsmiljøkoordinatorer og sørger for, at viden om arbejdsulykker og nærved-hændelser bliver delt mellem projekterne. Det handler om at undgå, at den samme type ulykke sker to steder i byen, siger Anne Anttila.

Vision Zero hviler på 7 Gyldne Regler, der spænder fra ledelsesengagement og risikovurdering til involvering og læring. Særligt reglen om involvering og motivation spiller en vigtig rolle i forvaltningens arbejde, hvor både egne medarbejdere og entreprenørernes nøglepersoner – som entrepriseledere og formænd – inddrages aktivt.

– Formændene har en kæmpe betydning for sikkerhedskulturen på pladsen. Hvis de går forrest og viser, at arbejdsmiljø er en topprioritet, så smitter det af og skaber følgeskab. Derfor er det vores ambition allerede ved kontraktopstart at tale med entreprenørerne om, hvor vigtigt det er, at deres ledelse og formænd bakker op om vores arbejdsmiljømål, siger Anne Anttila.

Bygherrens synlighed gør en forskel

Et andet vigtigt fokusområde er bygherrens egen rolle og synlighed. Anne og Martin arbejder på at gøre projektledere og byggeledere mere trygge i deres rolle – bl.a. ved at deltage aktivt i sikkerhedsmøder og runderinger.

– Vi skal som bygherre være tydelige og konsekvente. Hvis vi stiller krav, skal vi også følge op på dem. Det handler om at skabe en kultur, hvor det er naturligt at sige fra, hvis noget er farligt – og hvor alle ved, at vi som bygherre bakker dem op, siger Anne Anttila.

Et strategisk løft – og inspiration for andre

Københavns Kommunes arbejde med Vision Zero er stadig i udvikling, men resultaterne begynder allerede at vise sig: bedre data, større bevidsthed og en mere systematisk tilgang til arbejdsmiljøet.

– Vi har fået en ramme, der hjælper os med at tænke arbejdsmiljø ind i hele processen, fra planlægning til udførelse. Og vi håber, at vi kan inspirere andre bygherrer til at gå samme vej, siger Anne Anttila.

– Vi er en stor organisation med mange aktører – både interne og eksterne. Så det handler om at skabe ejerskab og engagement hele vejen rundt – lige fra ledelsesniveauet og ud til anlægspladserne. Men vi er godt i gang, og vi tror på, at det her gør en forskel, afslutter hun.