Efterskolen Smededal sætter fokus på trivsel på tværs af generationsskel

Hos Efterskolen Smededal arbejder man aktivt med generationsledelse, og hvordan man – ud fra et psykologisk perspektiv – kan forstå sig selv ud fra sin egen generation og ikke mindst, hvordan man kan hjælpe den unge generation på vej.

Flere undersøgelser har efterhånden slået fast, at coronakrisen har påvirket de unges trivsel – både psykisk, fysisk og socialt. Ensomheden er steget, måden hvorpå konflikter håndteres har ændret sig, og evnen til at danne relationer er udfordret som aldrig før. Det er også noget, Efterskolen Smededal mærker til. Ifølge forstander Jesper Kongsgaard fylder snakken om generationsledelse og ’den nye teenager’ meget i hverdagen:

– Det er helt sikkert noget, vi taler meget om. Det er jo en klassisk ting i efterskoleverdenen, at vi hele tiden vurderer den nuværende årgang og sammenligner med sidste års årgang, og der har corona altså været en helt særlig situation.

Derfor har erhvervspsykologerne Nicklas Kronow og Rasmus Raabæk Olsen fra Human House afholdt en workshop, som blandt andet skulle give skolens personale viden om, hvordan den generation, vi er født ind i, påvirker vores verdensopfattelse, hvordan den nuværende unge generation tænker, samt hvilke udfordringer de unge kan stå overfor som følge af corona.

Evnen til at danne sociale relationer har ændret sig

– Elevernes sociale kompetencer er ikke nær så veludviklede som tidligere årganges. Vi oplever simpelthen, at det er sværere for dem. Det er ikke nødvendigvis lige nemt for alle unge mennesker at vende tilbage til fællesskaberne, så det er noget, vi prøver at hjælpe dem med.

Det er tydeligt for Jesper Kongsgaard, at eleverne fortsat er påvirket af tiden med coronanedlukninger. Det har forringet deres evne til at danne relationer, men ifølge ham kan sociale medier også tage en del af skylden:

– Sociale medier gør uden tvivl noget ved eleverne og bidrager også til deres usikkerhed. Og det var jo noget af det, som Nicklas og Rasmus ramte helt spot on på. Blandt andet det her med Christian Hjortkjærs teori om påbudssamfundet. Det tog lærerne virkelig til sig, hvilket eleverne også har kunnet genkende sidenhen. Så ja, sociale medier spiller en vanvittigt stor rolle for, hvordan de synes, de skal være. Og det er jo det, vi prøver at sige, at et efterskoleophold skal kunne – altså at være en pause fra højhastighedstoget og accelerationssamfundet.

FAKTABOKS: Hjortkjærs teori beskriver, hvordan tidligere generationer voksede op i et samfund præget af tydelige grænser for, hvad der normativt var velanset – et såkaldt forbudssamfund. I det samfund de nye generationer vokser op i, er der langt færre forbud end tidligere, men der er til gengæld en række ting, man bør. Derfor kaldes dette et påbudssamfund.

Den udvikling er blevet accelereret af sociale medier samt muligheden for konstant at sammenligne sig med et idealiseret billede af, hvad et ungt menneske bør være.

Af samme årsag har man fra efterskolens side besluttet, at det næste elevhold skal lade deres mobiltelefoner blive hjemme fra sommerferien til efterårsferien – et eksperiment, man er meget spændt på.

Tænker forebyggelse og dialog ind fra start

Workshoppen har blandt andet også affødt, at man i dag giver kommende elever og deres forældre et såkaldt action card – en liste over ting, man fra efterskolens side lægger op til, at der tales om inden opholdets begyndelse. Tanken er, at de får italesat potentielle udfordringer og svære emner med henblik på at forebygge og initiere en dialog.

– I virkeligheden er det en oversigt over, hvad de kan gøre henholdsvis som forældre og som elever, så det ikke går fra ’jeg har det skidt’ til ’nu vil jeg hjem’. I stedet arbejder vi med en graduering af, hvad de kan gøre hjemmefra og sammen, inden de tager den – nogle gange – lidt forhastede beslutning om at stoppe sit ophold,” fortæller Jesper Kongsgaard og fortsætter:

– I det action card italesætter vi også, at et efterskoleophold kræver noget af en. Og generelt snakker vi internt rigtig meget om, hvordan vi får de unge mennesker til at være ansvarlige og tage hensyn. De snakker om bæredygtighed, og de er klimabevidste, men alligevel lader de en paptallerken flyve. Så hvordan lærer vi dem det? Og der synes jeg, at dialogen om generationsforskelle og påbudssamfund gør, at vi får en forståelse for, at de krøllede teenagehjerner ikke altid forstår budskabet om at samle paptallerkenen op.

Men selvom den unge generation – som så mange generationer før den – har sine udfordringer, er der håb forude:

– Workshoppen har givet os en forståelse for, hvordan generationerne adskiller sig fra hinanden, og det har givet anledning til mange snakke. Samtidig giver det forhåbninger for den generation, der er på vej nu. De tænker mere kollektivt end den generation, vi er på vej væk fra, så det giver da helt sikkert håb, konkluderer han.

Er du nysgerrig efter at forstå, hvad der kendetegner de forskellige generationer, samt hvordan du i dit arbejde kan arbejde med en ung generation i forandring, er du velkommen til at kontakte Nicklas Kronow på nkr@humanhouse.com og Rasmus Raabæk Olsen på rro@humanhouse.com.

Læs mere om generationsledelse her.