Overblik: Ny bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde

Den 1. februar 2024 blev vi en bekendtgørelse rigere, da BEK 65 – bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde – trådte i kraft. Her får du et overblik over de væsentligste ændringer.

BEK 65 består af flere gamle bekendtgørelser, som nu er skrevet sammen, og hvor der er sket enkelte ændringer og præciseringer af eksisterende elementer. Bekendtgørelsen markerer på den måde det sporskifte, der har præget arbejdsmiljølovgivningen gennem de seneste år, hvor fokus på forebyggelse gennem samarbejde om sikkerhed og sundhed på alle niveauer i arbejdsmiljøorganisationen er blevet dominerende. Med BEK 65 har vi altså en bekendtgørelse, der understøtter den retning.

Nye regler for arbejdspladsvurdering – APV

Den mest iøjnefaldende ændring ved BEK 65 er ændringerne i reglerne for arbejdspladsvurdering (APV). APV-processen er med den nye bekendtgørelse reduceret fra fem til fire faser (kilde: at.dk):

1. En afdækning og risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
2. Inddragelse af virksomhedens sygefravær, så det er muligt at vurdere, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefravær.
3. En skriftlig handlingsplan til at løse de arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager, samt hvornår, hvordan og af hvem de skal løses.
4. En gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte tiltag samt en vurdering af, om de igangsatte løsninger er tilstrækkelige og effektive.

Den væsentligste ændring ses i det første punkt, hvor risikovurderinger nu indgår som et krav i APV-processen. Der er ikke fastlagt en bestemt metode til, hvordan man udfører risikovurderingen, men det kræves, at man foretager en vurdering af risici for alle problemstillinger, der kortlægges i APV’en. Hidtil har man skullet prioritere sine problemstillinger, men nu skal man lave en risikovurdering af sine problemstillinger for at kunne prioritere de alvorligste arbejdsmiljøproblematikker først.

Den nye bekendtgørelse slår også tydeligere fast, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-processen. Det har altid ligget implicit i de tidligere bekendtgørelser, at AMO var involveret i APV-processen, men nu er det altså direkte formuleret, og det understreger igen vigtigheden af at sikre det brede samarbejde om arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen, som lovgivningen ønsker at fremme.

Styrket samarbejde og roller i centrum 

Flere steder i den nye bekendtgørelse fremhæves det nu, at det er vigtigt for arbejdspladsen at sikre, at man har de nødvendige ”sagkundskaber om arbejdsmiljø til stede i virksomheden” både ved den årlige drøftelse, men også i APV’en. Det er altså hermed blevet endnu vigtigere for arbejdspladsen at sikre, at man har de nødvendige kompetencer. Hvis ikke man har de nødvendige kompetencer internt, skal man søge dem udefra. Det kan være i form af autoriseret rådgivning, men det er ikke et krav; det vigtigste er at sikre tilstedeværelsen af de rette kompetencer til at udføre arbejdsmiljøarbejdet.

Nærhedsprincippet og beskyttelse af AMR

Bekendtgørelsen tydeliggør også roller og opgaver for medlemmerne af en arbejdsmiljøorganisation og beskriver, hvordan parterne skal samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Nærhedsprincippet er blevet tydeliggjort, og arbejdsgiver skal nu skriftligt dokumentere over for Arbejdstilsynet, hvordan man har taget højde for nærhedsprincippet ved etableringen af arbejdsmiljøorganisationen.

Sidst, men ikke mindst beskriver BEK 65 også, hvordan en arbejdsmiljørepræsentant er beskyttet mod afskedigelse, hvis vedkommende ikke er omfattet af beskyttelse i en overenskomst. I de tilfælde skal arbejdsmiljørepræsentanten have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.

Med ændringerne i APV-processen og den øgede vægt på risikovurderinger, understreger bekendtgørelsen behovet for en mere proaktiv tilgang til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.