Velkommen på forsiden – lær at navigere igennem shitstormen

I en tid, hvor sociale medier og nyhedsstrømme aldrig sover, er håndtering af kriser og skandaler blevet en del af moderne ledelse. At lande på forsiden af aviserne eller blive udstillet på sociale medier er ikke længere en sjældenhed, men en risiko du som leder og organisation skal forholde dig til.

At stå midt i en shitstorm kan føles som at miste fodfæste i en orkan. Sociale medier og konstante nyhedsstrømme har gjort krisehåndtering til en absolut nødvendig disciplin for moderne ledere. Men hvordan bevarer du overblikket, når presset stiger, og offentligheden kræver svar?
Denne artikel dykker ned i de psykologiske mekanismer og praktiske strategier, der kan hjælpe dig som leder med at navigere igennem stormen – uden at miste fodfæste undervejs.

Håndtering af skandaler er en del af moderne ledelse

Ifølge Tue Isaksen, der er erhvervspsykolog og chefkonsulent i Human House, er vi i dag vidner til en kulturel og teknologisk udvikling, der har gjort skandaler til en integreret del af det moderne lederskab. Sociale medier har accelereret spredningen af information, og samtidig har vi som samfund udviklet en retfærdighedsforståelse, der ofte gør det konsekvensløst at anklage andre – især ledere. Det betyder, at ledere i stigende grad bliver holdt ansvarlige for alt, hvad der sker i deres organisationer, selv når de ikke har direkte kontrol over situationen.

– Vi lever i en tid, hvor individets rettigheder og perspektiver vægtes højt, men hvor vi samtidig har en tendens til at placere ansvaret for fejl og skandaler hos én person – ofte lederen. Dette paradoks skaber et enormt pres på ledere, der både skal navigere i en kompleks verden og samtidig være forberedt på at håndtere offentlig kritik.

Hvad sker der i hjernen, når krisen rammer?

At blive udsat for en shitstorm er ikke kun en professionel udfordring – det er også en biologisk udfordring. Når du som leder pludselig står i mediernes søgelys, aktiveres en række biologiske og psykologiske mekanismer i kroppen, der kan gøre det svært at tænke klart og handle rationelt. Erhvervspsykolog og afdelingsleder i Human House Sara Lundhus peger på især tre ting, der påvirker os rent biologisk, når en krise rammer os:

1. Kontrol og handlemuligheder
   Hvis du føler, at du ikke har kontrol over en given situation, falder niveauet af hormonet serotonin, hvilket gør hjernen mere sårbar over for stress. Da du ikke kan kontrollere medierne, er det i stedet vigtigt, at du og din organisation sikrer en række handlemuligheder og en plan for håndtering. Derved forebygger I, at du som leder bliver handlingslammet.
2. Social støtte
   Følelsen af at være meningsfuldt forbundet med andre kan udløse oxytocin, som er et hormon, der hjælper med at dæmpe stress og fremmer en følelse af tryghed. Manglende social støtte kan derimod forværre krisen. Det er derfor vigtigt at søge støtte eller give støtte, hvis du eller en kollega havner i en shitstorm.
3. Virkelighed kontra forventninger
   Når virkeligheden ikke matcher vores forventninger, falder niveauet af dopamin, som er hjernens belønningshormon. Hvis du mod dine egne forventninger får negativ feedback eller bliver hængt ud i medierne for et stykke arbejde, falder dopaminniveauet i hjernen. Dette kan føre til, at du mister motivationen og får lyst til at trække dig fra situationen.

Fra forsiden til fremtiden: Sådan håndterer du krisen

Når krisen rammer, er det afgørende at handle hurtigt og effektivt. Ifølge Tue Isaksen er der tre nøgleområder, som organisationer og ledere bør fokusere på:

1. Ansvarsfordeling og beredskabsplaner
   En klar ansvarsfordeling er afgørende for at kunne håndtere en krise. Hvem tager sig af den eksterne kommunikation? Hvem sikrer, at medarbejderne bliver informeret og støttet? Og hvem har ansvaret for at holde driften kørende? Disse spørgsmål bør besvares på forhånd gennem en beredskabsplan, der kan aktiveres, så snart krisen opstår. Insistér på, at du ikke selv skal håndtere den eksterne kommunikation, da du i forvejen har rigeligt at tage hånd om. Brug i stedet en kommunikationsprofessionel eller nærmeste øverste leder.
2. Hurtig, ærlig og gennemsigtig kommunikation
   Når en krise rammer, spreder information – og misinformation – sig hurtigt. Derfor er det vigtigt at tage kontrol over narrativet fra begyndelsen. Vær ærlig om, hvad der er sket, og tag ansvar for eventuelle fejl. Undgå ansvarsfralæggelse og uklare budskaber, da det kun vil forværre situationen. Samtidig er det vigtigt at huske den interne kommunikation. Medarbejderne skal føle sig informeret og støttet, så de kan fortsætte deres arbejde uden unødig usikkerhed.
3. Forebyggelse og træning
   Den bedste måde at håndtere en krise på er at være forberedt. Organisationer bør investere i træning i krisekommunikation og gennemføre scenariebaserede øvelser, så ledere og medarbejdere ved, hvordan de skal reagere, når krisen rammer. Forebyggelse er altid mere effektivt end brandslukning.

En ny ledelsesopgave med stort udbytte

Selvom kriser og skandaler er blevet en uundgåelig del af moderne ledelse, er det med de rette forberedelser, en klar ansvarsfordeling og fokus på både organisationens og lederens trivsel muligt at navigere igennem selv de værste shitstorme.

– Skandaler er blevet et vilkår i moderne ledelse, men det betyder ikke, at vi skal stå alene med dem. Med de rette værktøjer og den rette støtte kan vi komme igennem dem – og måske endda komme stærkere ud på den anden side, afslutter Tue Isaksen.

Vil du vide mere om, hvordan du håndterer shitstorme?

Se webinaret Velkommen på forsiden – lær at navigere igennem shitstormen 👇