Hvordan påvirker stress din adfærd?

Næsten hver tredje dansker oplever eller kæmper med svær stress. Vi har talt med erhvervspsykolog og ekspert i biologisk stress Tue Isaksen om, hvordan stress påvirker vores adfærd på arbejdet og i andre sociale sammenhænge. Tue har gennem mange år arbejdet med, hvordan stress påvirker os mennesker rent biologisk, og hvordan vi lærer at håndtere stress bedst muligt. Din præference for ekstroversion eller introversion har nemlig en betydning, når du bliver stresset.

”Hvis vi kigger på den måde, hjernen fungerer på, så har vi en tendens til, at når vi begynder at opleve noget, der er svært, så trykker vi på speederen på det, der er naturligt for os. Det vil sige, at en ekstrovert begynder at blive mere ekstrovert, og en introvert begynder at blive mere introvert. Præferencer er medfødte, men igennem livet lærer du at få balance i din præference, når du navigerer sammen med andre mennesker. Man kan med andre ord sige, at den medfødte præference er vores fabriksindstillinger, og det andet er det, vi har tillært os. Når vi bliver stressede, bliver vores kognitive evner til at regulere vores adfærd langsomt dårligere og dårligere. Vi begynder næsten udelukkende at navigere i verden ud fra vores fabriksindstillinger, og vores balance får med andre ord en større og større slagside. På et tidspunkt finder hjernen dog ud af, at denne strategi ikke kan fjerne belastningerne – tværtimod – og når det sker, så er det, at hele korthuset kollapser.”

Stress ændrer ikke din præference for ekstroversion eller introverison

Når vi oplever stress, kan vi ofte komme i tvivl om, hvilken præference vi har i forhold til ekstroversion og introversion. Tue Isaksen forklarer, at selvom mange ekstroverte oplever, at de bliver mere introverte, så ændrer det ikke på deres grundlæggende præference.

”Jeg møder mange ledere, som siger »jeg troede, jeg var ekstrovert, men nu kan jeg godt se, at jeg har behov for at være introvert.« Men vi bliver nødt til at skille tingene lidt ad. For stress går ikke ind og piller ved dine grundlæggende præferencer. Din krop kan under stress skabe en introvert modreaktion. Når ledere kan komme i tvivl om, hvorvidt de har præference for ekstroversion eller introversion, kan det i nogle tilfælde være, fordi de er stressede. De kan nemlig genkende den introverte adfærd. Hvis du er leder for mange medarbejdere og hele tiden kører på dit ekstroverte, kan du godt, når du kommer hjem, have behov for at trække en form for introvert kort og trække stikket, fordi du konstant er på. Men det skyldes ikke, at du har ændret præference. Det skyldes derimod, at din krop har brug for balance – det, vi kalder for homøostase.”

Tue Isaksen forklarer videre, at når vores krop rammes af stress og mangler balance, påvirker det vores kognitive færdigheder.

”Når et menneske er ramt voldsomt af stress, bliver vores her og nu-hukommelse i den præfrontale cortex langsomt fyldt op. Rent teknisk er problemet, at den ikke bliver tømt. Når vores her og nu-hukommelse bliver svækket, kan vi ikke være så meget til stede, som vi plejer. Vi kan ikke fokusere og koncentrere os, vi har svært ved at være nærværende, og vi bliver ramt på vores sociale kompetencer.”

Sådan skaber du balance

Tue Isaksen peger på, at når mennesker er stressede og kommer ud af balance, skal de i høj grad trækkes ud af sig selv og tvinges til at gøre bestemte ting.

”Når vi rådgiver mennesker, der er stressede, og som har præference for introversion, er det vigtigt at give dem opgaver, hvor de tvinges til at være sammen med andre. Det kunne fx være samarbejdsopgaver eller opgaver, hvor de skal tale med andre mennesker. Omvendt skal mennesker med præference for ekstroversion give sig selv tid til stilhed og selvrefleksion. Og det er her, det bliver svært. For præference er det, kroppen bedst kan lide, men ikke nødvendigvis det, kroppen har mest brug for. Når vi beder mennesker om at arbejde uden for præference, bliver det ofte svært. Men ikke desto mindre, er det det, der skal til, for at vi igen kommer i balance.”