12. okt 2022 | Arbejdsmiljø

På med trøjen: Der findes en lys side af de 19 grader

Lige nu skruer offentlige arbejdspladser ned fra komfortområdet på cirka 22 grader til de famøse 19, og mange private virksomheder følger trop. Hvor varmt der er, mens du arbejder, er lige nu ikke noget, som du har indflydelse på. Det er et vilkår. Hvordan påvirker det os? Hvad sker der i de bygninger, vi opholder os i, og hvad kan du selv gøre?

Vi starter med en vaskeægte spoiler – men af den gode slags: Selvom det skaber mange udfordringer at skrue ned for varmen, kan du undgå næsten alle problemstillingerne, hvis bare du tilpasser dig. Indeklimaspecialist Søren Jakobsen har overordnet set to budskaber, du skal tage med dig: bevægelse (MET*) og påklædning (CLO**).

”At tage trappen i stedet for elevatoren, bruge et tæppe eller at få blodomløbet i gang en gang i timen er fremragende metoder til at holde varmen (få en guide til gode øvelser her). Det samme er din påklædning. Vi ved, at produktiviteten falder med 0,37 procent, for hver grad vi skruer ned under komfortniveauet***, men det kan vi komme i møde med bevægelse og ved at ændre vores dresscode. Vi kan ikke forvente at kunne rende rundt med bare ankler eller t-shirt i vinterhalvåret, men det er altså ikke verdens undergang, at du skal have uldent undertøj, strømper og en tyk trøje på. Du kan ikke styre temperaturen, men du kan styre din påklædning.”

Referencer

* MET: Metabolic rate

** CLO: Clothing Insulation Value. Angiver, hvor meget tøj, du skal have på, for at du er komfortabel i et lokale. Et lokale, der er 21 grader varmt, er CLO-værdien 1. Sænker vi temperaturen til 19 grader, er CLO-værdien 1,5.

0,5 = let sommerbeklædning
1,0 = almindelig indendørs vinterbeklædning
1,5 = tykkere bukser og tyk trøje eller jakke

*** Analyse af 24 studier, Lawrence Berkeley National Laboratory, USA

Forebyg med armsving og fingervanter

Ifølge lovgivningen må temperaturen ikke komme længere ned end 18 grader ved stillesiddende arbejde, men fordi man aldrig kan styre temperaturen 100 procent, er man nødt til at lægge sig lidt højere for at undgå, at den af og til svinger under lovgrænsen. Deraf de 19 grader. Men ifølge Søren Jakobsen er det ikke nødvendigvis temperaturen i sig selv, der kan blive en udfordring på de danske arbejdspladser. Det er derimod træk:

”Træk er en overset faktor i det her. Tænk på chillfaktoren udendørs. Træk kan få en given temperatur til at opleves markant lavere, end den egentlig er, og når der nu bliver koldere på kontorerne, vil trækken også forværres.”

Det, der oftest sker, er, at radiatorerne typisk sidder under vinduerne. Hvis de i en periode er koldere som følge af de 19 grader, er der frit slag for, at bygningens største kuldeflade – vinduet – kan sende kulde ind i et lokale, og det skaber træk. Men trækken kan også skyldes indretning. Hvis du har en plads, hvor dine kolleger ofte går forbi, kan deres passeren være årsagen til træk. Også indblæsningen fra ventilationen er en af de oftest forekommende kilder til træk:

”Men de her ting kan vi altså godt gøre noget ved. Træk er jo ikke et nyt problem, og hvert år ser vi på de her faktorer hos vores kunder. Det eneste, der er nyt, er, at temperaturen sænkes, og der derfor er flere, der vil opleve problemet – og at AMO nok kommer til at få flere kulde-klager. Men det kan en teknisk indeklimaspecialist altså løse med forholdsvis simple metoder.”

Virus spredes mindre godt ved høj luftfugtighed

Mange ved, at ens modstandskraft over for vira falder, når temperaturen dykker. Det betyder, at der er en risiko for, at vi vil se flere influenza-sygemeldinger det næste halvår, hvis man ikke klæder sig ordentligt på. Og så måske alligevel ikke, fortæller Søren Jakobsen:

”Under COVID-perioden var vi meget opmærksomme på det her med, at vira spredes mindre godt ved høj luftfugtighed. Jo lavere temperaturer, jo højere luftfugtighed. Derfor var et af vores helt konkrete råd dengang faktisk at sænke temperaturen. Vi står over for et vinterhalvår, hvor vi ikke aner, hvad der vil ske med COVID-pandemien, men den sænkede temperatur kommer til at hjælpe med at holde smittespredningen nede – både for COVID og for andre typer influenza. Det er endnu en grund til at sænke temperaturen og finde de uldne sokker og sweateren frem sammen med håndspritten.

Din bygning udfordrer dig i kulde

Det er også værd at holde et vågent øje med den bygning, du sidder i. Skulle temperaturen snige sig under de 18 grader, er der nemlig risiko for skimmelvækst, da den koldere luft ikke kan absorbere fugt lige så godt. Risikoen er ikke stor, men det er værd at få luftet ud regelmæssigt.

”Vi har talt om det i mange år, men i en energikrise bliver vi virkelig mødt af konsekvenserne af de valg, vi har truffet for vores rammer,” fortæller miljørådgiveren.

”Hvor godt er bygningen isoleret? Hvor godt er den indrettet? Har man reageret på medarbejdernes feedback om deres fysiske arbejdsmiljø? Det er ikke for sent at komme i gang, og mange virksomheder vil måske endda begynde at tage det mere alvorligt, nu hvor effekten forstærkes af de lavere temperaturer.”

Søren Jakobsen bliver i øjeblikket ofte spurgt til, om der er andre steder, man kan spare end ved at skrue ned for varmen. Og det er der, men han anbefaler klart, at man lytter til regeringen og får skruet ned for varmen, for det har klart den største effekt på energiregningen:

”Et sted, du rent faktisk kan hente noget, er ved at fjerne solafskærmningen og at kigge på din belysning. Det er nu, du skal få skiftet til LED-belysning, for det giver både noget på elregningen og på medarbejdernes produktivitet. Men derudover kan jeg kun tilslutte mig at sætte temperaturen ned. Det betyder noget for det samlede energiforbrug, og hvis du bare sørger for at klæde dig efter omstændighederne og få bevæget dig i løbet af dagen, har du elimineret de fleste af de her negative konsekvenser – også den nedsatte produktivitet.”