Randers Kommune

Psykologordning for ledere og medarbejdere i Randers kommune

Velkommen til psykologordningen i Randers Kommune. Her kan du læse mere om tilbuddet vedrørende forebyggende og håndterende psykologsamtaler, du som leder eller medarbejder kan benytte. Ordningen udbydes i samarbejde med Human House.

Psykisk krisehjælp

Vores kriseberedskab står til rådighed, hvis der er behov for akut psykologhjælp i forbindelse med voldsomme begivenheder såsom arbejdsrelateret vold, trusler om vold, arbejdsulykker eller andre alvorlige situationer.

Psykologsamtaler

Psykologsamtaler er til dig, der oplever mistrivsel og ønsker et samtaleforløb. Problemstillingerne kan være mange, såsom stress, udbrændthed, trivsel, konflikter eller organisatoriske forandringer på arbejdspladsen. Det kan ligeledes være af forebyggende eller udviklende karakter, såsom opretholdelse af en god balance i arbejds- og privatliv. Forløbet bestilles gennem din leder og er omfattet af tavshedspligt.

Ledersupervision

Som leder kan det være vanskeligt at opretholde balancen i din lederrolle. Løbende kompetenceudvikling er essentielt for at kunne navigere i de mange ledelsesudfordringer, du møder i hverdagen. Derfor er det hensigtsmæssigt at sætte tid af til supervision af ledelsesdilemmaer og booke et forløb med en erhvervspsykolog. Disse samtaler kan både have et forebyggende eller udviklende fokus alt efter behov og tager afsæt i en anerkendt ledelsesteori.

Øvrige ydelser

Tilbud om skræddersyede forløb for det enkelte team eller den enkelte afdeling. Den psykologiske rådgivning kan indebære udviklende workshops, temadage, konfliktmægling, faglig supervision eller procesforløb.