Genåbningen af arbejdspladsen kræver tid og tilvænning

Kan man sammenligne det at vende tilbage til sin arbejdsplads efter flere måneders nedlukning med at vende hjem fra en ekspedition under ekstreme forhold? Med inspiration fra Slædepatruljen Sirius ser vi i denne artikel nærmere på, hvordan du som virksomhed skal være opmærksom på de rutiner, signaler og nye forhold, som nedlukningen har medført, og hvordan du håndterer, at medarbejdere og kolleger reagerer forskelligt på at vende tilbage til arbejdspladsen.

Selvom der kan synes langt fra det nordlige Grønland til en arbejdsplads i Danmark, er der flere lighedspunkter mellem Slædepatruljen Sirius’ isolation fra omverdenen og nedlukningen af de danske arbejdspladser, hvor den enkelte medarbejder har måttet arbejde alene hjemmefra. Jesper Corneliussen er psykolog, tidligere jægersoldat og tidligere udsendt med Slædepatruljen Sirius i Grønland, og han forklarer, hvordan man i Forsvaret og Slædepatruljen Sirius arbejder med og forsøger at forebygge eventuelle konflikter i forbindelse med hjemkomsten fra en udstationering.

”I Slædepatruljen Sirius arbejder vi ud fra de fire begreber hard landing, long landing, touch and go og short landing. Lidt stereotypt hjælper de fire begreber os til at beskrive forskellige måder, hvorpå vi som mennesker kan reagere, når vi vender tilbage efter at have været isoleret eller afskåret fra vores normale hverdag,” fortæller Jesper Corneliussen.

Når nye vaner skaber udfordringer

Erhvervspsykolog i Human House Ledelse & Arbejdsmiljø, Tue Isaksen, fortæller, at selvom det ude fra set kan se ud som om, at vi vender tilbage til den gamle arbejdsplads, så har nedlukningen medført, at vi – bevidst eller ubevidst – har fået nye rutiner, som skal tilpasses arbejdspladsen.

”Selvom vi måske vender tilbage til det samme skrivebord eller den samme stol som før coronakrisen, så vil det for nogle opleves som en helt ny arbejdsplads, hvor det kræver stor tilvænning at finde ind i samarbejdsmønstre og arbejdsgange. Man kan sige, at selvom gipsen billedligt talt er kommet af, er musklen ikke nødvendigvis helt oppe at køre endnu. Det er derfor vigtigt, at man som leder giver plads til, at den enkelte medarbejder kan vende langsomt tilbage til arbejdspladsen i det tempo, som den enkelte medarbejder har behov for,” siger Tue Isaksen.

Jesper Corneliussen supplerer og understreger, at man som virksomhed skal have forståelse for, at medarbejdere kan reagere forskelligt på at vende tilbage til arbejdspladsen.

”Nogle personer vil have relativt let ved at finde tilbage til arbejdet på arbejdspladsen, mens andre vil have væsentligt sværere ved at tilpasse sig. Når man vender tilbage og synes, at alt er dårligt, og man ikke kan finde en positiv og virkningsfuld tilgang til arbejdsgange, kommunikation og samarbejde, taler vi om det, vi kalder for hard landing. Hos andre personer ser vi det, vi kalder for long landing, hvor det at vende tilbage til hverdagen tager længere tid end selve nedlukningen og isolationen. I dette tilfælde vil der være behov for ekstra tid til at tilpasse sig arbejdsgangene,” siger Jesper Corneliussen.

I nogle tilfælde vil det dog som virksomhed ikke være nok at give den enkelte medarbejder ekstra tid til at vende tilbage, da nogle efter nedlukningen vil opleve, at de ikke længere passer ind på arbejdspladsen, og på baggrund af dette vælger at søge videre.

”Hvor hard landing er relativ let som leder at opdage og handle på, fordi medarbejderen åbenlyst mistrives, er long landing og touch and go sværere at håndtere. Ved touch and go risikerer man som leder at investere tid og energi i at integrere en medarbejder, som alligevel ender med at søge videre, da vedkommende ikke længere kan se sig selv i jobbet,” siger Jesper Corneliussen.

Fra gensynsglæde til gensynssorg

Det sidste begreb short landing beskriver de tilfælde, hvor man som medarbejder finder hurtigt tilbage til rutinerne på arbejdspladsen, og hvor alt fungerer uden større problemer. Gennem sit arbejde for Slædepatruljen Sirius har Jesper Corneliussen spurgt de isolerede soldater om, hvad de forventer, der sker, når de vender tilbage til hverdagen. Hertil svarer langt de fleste, at de glæder sig til at vende tilbage, og at de er sikre på, at de kan vende tilbage til hverdagen og de gamle rutiner uden problemer. Men når hverdagen kommer, oplever mange, at det ikke er problemfrit.

Selvom nedlukningen af arbejdspladsen ikke kan sammenlignes 1:1 med en isolation i det nordlige Grønland, ser Tue Isaksen stadig nogle lighedspunkter. Mange medarbejdere glæder sig til at vende tilbage til arbejdspladsen og er sikre på, at alt bliver godt, når samfundet og arbejdspladsen åbner igen. Gensynet med arbejdspladsen vil dog for nogle blive mindre positivt end forventet, og gensynsglæden vil derfor gå fra gensynsglæde til gensynssorg.

”Længslen efter at komme tilbage til arbejdspladsen vil efter en lang nedlukning være rigtig stor. Man stirrer sig blind på det at vende tilbage og overser alt det dårlige. Man glemmer med andre ord alt det negative, som man oplevede inden nedlukningen, og når man efter et stykke tid opdager, at de høje forventninger ikke kan indfries, bliver man skuffet. Gensynsglæden bliver dermed til en gensynssorg,” siger Tue Isaksen.

De fire begreber

Hard landing: Når intet går rigtig godt, og den enkelte medarbejder har svært ved at finde en positiv og virkningsfuld tilgang til samarbejde, arbejdsgange og kommunikation.

Long landing: Når tilpasningen til arbejdspladsen tager meget lang tid og overstiger selve isolationens længde.

Touch and go: Medarbejderen kan ikke tilpasse sig arbejdspladsen, da medarbejderen under isolationenen har skabt en ny opfattelse af sig selv. Arbejdet giver ikke længere mening, og medarbejderen vil efter kort tid søge videre.

Short landing: Når alt forløber gnidningsfrit, og medarbejderen oplever en positiv tilpasning og tilbagevenden til arbejdspladsen.