Sundhedsmiljø: Vores arbejde skal gøre os sundere

Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennem lang tid forsket i, hvordan sundhedsfremme på arbejdspladsen bliver mere effektfuld. Det har i mange år været et fokuspunkt for mange virksomheder, men det har samtidig ofte været forbundet med frivillige tilbud og indsatser, der ikke var en decideret del af arbejdsgangen. Det vil man ændre på med en ny tilgang til sundhedsfremme på arbejdet, en tilgang som går under betegnelsen sundhedsmiljø.

Forestil dig, at du, når du har fri fra arbejde, er fysisk sundere, end da du mødte ind om morgenen. At dit arbejdsliv per automatik skubber dit almene helbred i en sundere retning. Særligt i brancher, der stiller høje fysisk krav til medarbejderen, og hvor nedslidning potentielt bliver en følge af det hårde fysiske arbejde, vil dét at blive sundere i løbet af arbejdsdagen være attraktivt. Dertil kommer, at det kan være svært at finde tid og overskud til at realisere sine ambitioner om at være sund og mere fysisk aktiv i en hverdag, hvor størstedelen af dine vågne timer tilbringes på arbejdspladsen. I visionen om sundhedsmiljø er én af ambitionerne netop, at fysisk aktivitet og generelt et sundt helbred er en integreret del af det at være på arbejde.

Et bæredygtigt arbejdsliv

”Tankegangen bag sundhedsmiljø læner vi os i forvejen meget opad, når vi arbejder med sundhedsfremme på vores kunders virksomheder, og jeg er sikker på, at det er fremtiden at tænke sundhed ind i arbejdsmiljøet på den måde,” siger Rikke Cederqvist Boisen, som er sundhedsfaglig konsulent hos Human House. Hun bifalder særligt det bæredygtige i sundhedsmiljø-konceptet, hvor potentialet ifølge hende virkelig bliver tydeligt:

”Hvis vi kan sammensætte en hverdag, hvor vi rent faktisk er sundere, når vi går hjem fra arbejde, end da vi mødte ind om morgenen, så vil det give et positivt afkast på alle parametre: På medarbejdernes personlige konti vil fysisk sundhed og deraf mental trivsel blive plejet, og det vil smitte positivt af på den indsats, medarbejderen lægger på sit arbejde. Det vil alt andet lige resultere i lavere sygefravær, mindre fysisk og mental nedslidning, det vil højne trivslen og derved effektivitet og produktivitet. Alt sammen vil kunne mærkes på virksomhedens bundlinje. Og det vil vi gerne hjælpe vores kunder med,” forklarer sundhedskonsulenten.

Bliver fysisk træning en del af din hverdag på jobbet, har det ikke kun gevinst for dit helbred. Det kan også styrke dine kollegiale relationer og derved arbejdsfællesskabet, hvis du dagligt indgår i en træningsaktivitet med dine arbejdskolleger. Et forskningsresultat fra NFA viser nemlig, at det både forbedrer medarbejdernes fysiske helbred og medfører positive samarbejdsrelationer, når man afsætter tid til fælles træning for kollegerne i arbejdstiden.

Fokus på sundhed er ingen nyhed

Det har længe været udbredt, at arbejdspladser har sundhed og fysisk aktivitet hos medarbejderne på dagsordenen.  Ad hoc-integrerede sundhedsindsatser har været i gang i adskillige år, men tanken om sundhedsmiljø adskiller sig væsentligt fra de i forvejen kendte tilgange, som vi har oplevet på området inden for de seneste godt ti år. Rikke Cederqvist Boisen forklarer:

”Når vi taler sundhedsmiljø, taler vi om, at fysisk aktivitet og sundhed er en strategisk integreret del af arbejdstiden. I nogle arbejdsfunktioner vil der være mere oplagte steder at justere end andre,” siger Rikke Boisen og uddyber:

”Hvis du i din jobfunktion i udgangspunktet er fysisk aktiv, så vil det at sørge for variation i arbejdsopgaverne virkelig batte, og det kan fx arrangeres med rotationsordninger, så du undgår ensidigt gentaget arbejde. Det vil også være enormt gavnligt at fokusere på fysisk træning netop af de dele af din krop, som du anvender mest i arbejdet og modsat at implementere hvileperioder og mulighed for restitution – det vil i mange tilfælde kunne modvirke smerter og nedslidning,” understreger hun.

Har du derimod et skrivebordsjob, vil du ifølge sundhedskonsulenten komme langt med de rette arbejdsmidler i form af hæve-sænke-borde, variationer i arbejdsstilling, vaneændringer men bestemt også ved implementering af fysisk aktivitet i løbet af arbejdstiden.

(Verdens)målet er at ramme alle

Sundhedsmiljø adskiller sig fra de i forvejen kendte ad hoc-integrerede sundhedsindsatser ved at indgå som en fast del af arbejdsmiljøarbejdet frem for et åbent tilbud. For når der er tale om et tilbud, ser man ofte, at de, der benytter sig af det, måske ikke er dem, der har mest brug for det:

”Når man i forvejen går op i en sund livsstil eller er glad for at være fysisk aktiv, vil man nok være tilbøjelig til at ’springe på’ de tilbud, som arbejdspladsen præsenterer. Men man rammer ikke nødvendigvis dem, der egentlig vil have mest gavn af det; dem, som i forvejen har svært ved at få inkorporeret sunde vaner og fysisk aktivitet i deres liv generelt og har svært ved at finde motivationen. Derfor er tanken med sundhedsmiljø, at den gælder alle og rammer alle. At man er inde og skubbe til hele arbejdspladsens adfærdsmønstre, så ingen bliver overset, og så ingen som sådan bliver bedt om at tage stilling til et ’tilbud’ – for der er ikke tale om et tilbud, der er simpelthen tale om, at det arbejdsmiljø, man befinder sig i, helt naturligt fremmer den enkeltes sundhed. Det er en del af jobbet.” forklarer Rikke Boisen, og slutter:

”Konceptet sundhedsmiljø sigter i særlig grad mod FN´s verdensmål 3; at sikre et sundt liv og fremme trivslen blandt alle, og dét mål vil vi gerne støtte op om at nå.”