ARBEJDSMILJØDAGEN

Supplerende arbejdsmiljødag | 13. november 2025

Arbejdsmiljø er ikke kun et spørgsmål om regler og rammer. Det er ikke noget, vi bare lige skal fikse. Vi tilbringer en stor del af vores vågne timer på arbejde, og derfor er det altafgørende, at vi trives og føler os trygge og motiveret.

På Arbejdsmiljødagen sætter vi fokus på vigtige emner og aktuelle udfordringer, mange arbejdspladser står overfor. Vi dykker ned i, hvordan du ved hjælp af konkrete værktøjer, ny viden og inspiration kan styrke samarbejdet og forebygge både fysisk og mental nedslidning.

Vi kommer bl.a. ind på temaer som

  • Det ergonomiske arbejdsmiljø: Hvordan forebygger vi fysiske belastninger og sikrer, at medarbejdere forbliver ‘fit til jobbet’ i et langt arbejdsliv?
  • Psykologisk tryghed: Hvorfor det er afgørende for trivsel og samarbejde, og hvordan vi skaber en kultur, hvor det er trygt at sige sin mening?
  • OLFA-modellen: Et praktisk redskab til at styrke både kerneopgaven og arbejdsfællesskabet med konkrete idéer til, hvordan det kan omsættes i praksis.
08:00 - 08:40
08:40 - 09:00
09:00 - 10:20
10:20 - 10:40
10:40 - 12:00
12:00 - 13:10
13:10 - 14:00
14:00 - 14:30
14:30 - 15:20
15:20 - 15:30

Ankomst og tjek ind

Morgenmad og networking

Velkomst

Det ergonomiske arbejdsmiljø er vigtigt – vi skal være på jobbet i mange år!

Oplæg v. arbejdsmiljøkonsulenter Karin Borup Herping og Jesper Østergaard

Vi ser nærmere på, hvordan et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan sikres ved at have styr på en række forhold: indretning af arbejdspladsen, tilrettelæggelse af arbejdet, anvendelse af teknikker og metoder samt brug af relevante hjælpemidler og udstyr.

Det lyder måske kedeligt, men fakta er, at det ergonomiske arbejdsmiljø fortsat er både vigtigt og aktuelt. Det handler om at være 'fit til jobbet' – og blive ved med at være det!

Det hele kan rummes i ét stort spørgsmål: Hvordan sikrer vi som arbejdsplads, at vi er rustet til en ny virkelighed med udsigt til et længere arbejdsliv?

Med oplægget kommer vi omkring begrebet at være 'fit til job'. Vi ser på vigtigheden af at tale om smerter, og hvordan smerter og belastninger kan forebygges gennem målrettet indsats. Ansvaret for ergonomi bliver også belyst, herunder hvad ledelsen, arbejdspladsen og den enkelte kan og bør gøre.

Du præsenteres for den nyeste viden inden for ergonomi, ligesom der vil blive introduceret metoder og værktøjer, du kan anvende i arbejdsmiljøarbejdet.

Temaerne belyses gennem en vekslen mellem oplæg og fælles drøftelser.

Pause og networking

Psykologisk tryghed – hvad er det, og hvordan skabes det?

Oplæg v. erhvervspsykologer Louise Lindekilde og Christina Vallentin

Psykologisk tryghed handler om, hvordan vi som arbejdsfællesskaber formår at skabe et miljø, hvor vi som kolleger kan dele vores bekymringer og glæder, og hvor vi tør tale om de svære ting. Når vi har et solidt netværk af kolleger, hvor vi hjælper og støtter hinanden, skaber vi en følelse af samhørighed og tillid – noget der er afgørende for både mental sundhed, trivsel og sikkerhed på arbejdspladsen samt for, at vi kan lykkes med vores fælles opgaver.

I oplægget ser vi nærmere på teorien bag psykologisk tryghed, herunder hvilke forhold der skal være til stede, hvordan de kan styrkes , og hvad det kræver i praksis. Vi ser på fordelene ved høj grad af psykologisk tryghed – og konsekvenserne , når den mangler.

Du præsenteres desuden for en række konkrete, forebyggende og understøttende værktøjer, der kan hjælpe med at belyse og udvikle graden af psykologisk tryghed på din arbejdsplads.

Temaerne belyses gennem en vekslen mellem oplæg og fælles drøftelser.

Frokost og networking

Styrk kerneopgaven og arbejdsfællesskabet med OLFA-modellen

Oplæg v. erhvervspsykolog Tue Isaksen

I en verden, hvor vi konstant jonglerer deadlines og digitale forstyrrelser, er et stærkt arbejdsfællesskab virksomhedens bedste forsvar mod stress og konflikter. Her handler det ikke om at dele madpakken – men om at dele forståelsen for opgaven!

Kom og få konkrete bud på, hvordan du som leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant kan styrke både opgaveløsningen og fællesskabet med OLFA-modellen som dit hemmelige våben. Når vi taler OLFA-modellen, handler det om organisationen, ledelsen, fællesskabet og de ansatte.

Oplægget indeholder både fælles drøftelser og præsentation af konkrete værktøjer, du kan anvende på din arbejdsplads.

Pause og networking

Kaffe og kage

Sådan bruges OLFA-modellen i praksis

Oplæg v. erhvervspsykolog Tue Isaksen

Hvordan får du alt det med arbejdsfællesskaber til rent faktisk at virke i din virksomhed?

Det kan virke som en umulig mission – men det behøver det ikke være!

I dette oplæg får du konkrete værktøjer og idéer til, hvordan du kan omsætte OLFA-modellen til handling. Vi taler om alt lige fra MUS-samtaler til hverdagsledelse og fra AMO-møder til aktivt arbejdsmiljøarbejde (helt uden behov for et kursus i krystalkuglelæsning).

Oplægget indeholder både fælles drøftelser og præsentation af konkrete værktøjer, du kan anvende på din arbejdsplads.

Evaluering og afslutning

Praktiske oplysninger om Arbejdsmiljødagen

Arbejdsmiljødagen koster 2.300 kr. ekskl. moms.

Torsdag den 13. november 2025 kl. 08.00 – 15.30.

Tilmeldingsfrist er torsdag den 30. oktober 2025.

Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev.

Alle deltagere modtager et uddannelsesbevis.

Der er fuld forplejning.

Tilmeld dig Arbejdsmiljødagen

NavnDatoByPris
Arbejdsmiljødagen
#2030
13. nov. 2025 | 08:00 - 15:30
Roslev2300 kr.Tilmeld
NavnArbejdsmiljødagen
Dato13. nov. 2025 | 08:00 - 15:30
ByRoslev
Pris2300 kr.
Tilmeld

Kontakt