Faktaundersøgelse

En metode til at undersøge krænkende handlinger

En faktaundersøgelse er en metodetilgang til at undersøge en anmeldelse om krænkende handlinger på arbejdspladsen. Ifølge lovgivningen, er det arbejdsgivers pligt at undersøge alle indkomne klager om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

Ved at bruge en faktaundersøgelse som metode, sikrer du og din organisation, at arbejdsgiver har mulighed for at træffe en afgørelse på baggrund af en gennemarbejdet undersøgelse, der tager sit afsæt i et etisk og psykologisk perspektiv. Det giver mulighed for at afslutte krænkende handlinger i virksomheden med fokus på ordentlighed for alle parter.

U

Hvor stammer faktaundersøgelsen fra?

Faktaundersøgelse er en evidensbaseret metodik, der er udviklet af Ståle Einarsen, førende norsk psykolog og forsker inden for arbejdsmiljø, Helge Hoel, professor emeritus i organisationspsykologi og Harald Pedersen, jurist med speciale i arbejdsmiljøret.

Metoden er beskrevet i bogen Faktaundersøkelse – metodikk i vanskelige arbeidsmiljøsaker, som er udgivet på Gyldendal Norsk Forlag i 2017.

Hvad vil det sige, at der bliver begået ‘krænkende handlinger’ på arbejdspladsen?

Krænkende handlinger er en samlebetegnelse, der dækker over sexisme, seksuel chikane, chikane og mobning, og kan forekomme på alle niveauer på arbejdspladsen.

Ifølge en undersøgelse fra 2022 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) estimeres det, at 22,2 % af lønmodtagerne på de danske arbejdspladser, inden for det sidste år, har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane. Det betyder, at krænkende handlinger er blandt de største risikofaktorer inden for det psykiske arbejdsmiljø.

Krænkende handlinger har konsekvenser for både de personer der bliver ramt, og for de organisationer, hvori krænkelserne foregår.

En undersøgelse, der sikrer tryghed for alle parter

Når du står i en situation, hvor din organisation har brug for at få lavet en faktaundersøgelse, er det som regel en meget sårbar situation for organisationen og ikke mindst de involverede parter. Når du og din organisation vælger et samarbejde med Human House, sikrer vi jer en undersøgelse, der bliver gennemført af certificerede faktaundersøgere.

Hvorfor skal din organisation vælge en faktaundersøgelse?

U

Målet er at belyse sagen tilstrækkeligt, så arbejdsgiver kan iværksætte hensigtsmæssige tiltag på baggrund af et oplyst beslutningsgrundlag.

Metoden sætter fakta op mod klagens påstand, med henvisning til arbejdsmiljøloven, herunder relevante AT-vejledninger, ligebehandlingsloven og virksomhedens interne politikker og retningslinjer.

Handlinger bliver målt op imod standarder set i lyset af den kulturhistoriske udvikling.

Rapporten udarbejdes ud fra kontradiktionsprincippet hvilket betyder, at der hvor andre har fremsat påstande imod én, har man ret til at blive gjort bekendt med dem, mulighed for modsvar samt om muligt at korrigere.

~

Metoden sikrer, at arbejdstagere og problemstillinger bliver behandlet seriøst og ansvarligt.

Z

Undersøgelsen konkluderer, hvorvidt der er hold i klagen, og den gør det muligt at afslutte sager om krænkelser i organisationen.

Sådan foregår faktaundersøgelsen | trin for trin

Fastsættelse af mandat

Første skridt er at fastsætte mandatet i undersøgelsen.

v

Interviewrunde 1

De direkte involverede parter bliver interviewet.

w

Interviewrunde 2

Vidner bliver interviewet.

h

Indsamling af dokumentation

Dokumentation kan f.eks. være lovligt fremskaffet skriftligt eller elektronisk materiale som referater, billeder, sms-beskeder etc.

Analyse og rapport

På baggrund af indsamlet data foretager faktaundersøgeren analyse og udarbejder en rapport.

Tilbagemelding

Tilbagemelding til mandatgiver, der – med afsæt i en rapport med dokumenteret fakta og dermed på et oplyst grundlag – kan iværksætte eventuelle sanktioner og efterfølgende genoprettende tiltag.

Tilbagemelding til parterne

Tilbagemelding til direkte involverede parter, som kan varetages af Human House, mandatgiver eller arbejdsgiver.

Kontakt