Er nej tak til kage et nej tak til fællesskabet?

Feriekage, filur eller bare fordi. Fødevarestyrelsens netop opdaterede – og ret håndgribelige – anbefalinger om sukkerindtag har givet øget fokus på sommerens mange fristelser. Men det handler ikke kun om at få stillet sukkertrangen, for faktisk er gruppedynamikker, fællesskab og tilhørsforhold en væsentlig del af, hvorfor det kan være svært at sige nej tak. Kan vi være en del af fællesskabet, hvis vi ikke smager den sommerkage, som Lone brugte det meste af sin søndag på at kreere med bær fra egen have?  

Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at vi maksimalt indtager 5 håndfulde slik og snacks om ugen. En anbefaling, der skal gøre det nemmere for os at reducere indtaget af tomme kalorier og fremme en sundere livsstil.

Men selvom anbefalingerne er klare, er det ikke altid lige let at implementere dem i hverdagen. Især på arbejdspladsen kan fristelserne forpurre enhver god intention, når slik og godter bliver sat frem. Og vi er rigtig gode til at fejre diverse begivenheder, og når vi gør det, er der et sæt kulturelle spilleregler, vi alle handler efter. For når du siger nej, risikerer du indirekte at signalere, at du ikke vil bakke op om sammenholdet.

Det ultimative tab er eksklusion

Og det er netop det, vi er bange for, når vi siger nej til fristelserne: Får jeg buddet næste gang? Gruppedynamisk kan det være et nej til fællesskabet og til at stå der, hvor du står stærkt som menneske. Du kommer på usikker grund, når du ikke har gruppen til at gribe dig, og din lynhurtige ubeviste vurdering af, om det kan have større konsekvenser ind i fællesskabet, er bl.a. det, der gør, at du har så svært ved at sige nej, fortæller erhvervspsykolog Jakob Bjarnø Nissen:

– At være medlem af en gruppe giver dig nogle muligheder og adgang til ting, som du ikke har som enkeltperson. I en arbejdssituation kunne det være opgaver og samarbejde, mens du rent menneskeligt får mulighed for at blive anerkendt – noget af det, der får dig til at vokse som menneske. Desuden ved vi, at positive sociale relationer er en af de største faktorer for, at du trives som menneske, og derfor giver det supergod mening, at vi vil gå langt for at undgå den situation, hvor vi afviser ritualet om at mødes til drømmekage eller hjemmelavede gulerodsbrud i kaffepausen.

Jakob Bjarnø Nissen forklarer, at der på denne måde er tab forbundet med at skille sig ud, og vi derfor vil gå langt for at bevare de positive sociale relationer. Han gør det dog tydeligt, at det ikke er alle, der ser det som en udfordring at sige fra. Det kommer helt an på, hvem man er som type. På samme måde kan der også være forskel på, om den, der har bagt, oplever det som en afvisning, når du vælger ikke at smage på hjemmebaget.

Helt tilbage i stenalderen var det at være med i en gruppe altafgørende for vores overlevelse. Var man alene, var der stor risiko for ikke at klare den. Den mentalitet ligger stadig dybt i os – og tro det eller ej, det kan være derfor, du har svært ved at sige nej til Lones sommerkage.

– I alle grupper, vi indgår i, er der nogle identifikationsparametre, vi samles om. Det kan være alt fra køn, nationalitet og alder til hobby, udseende og – især på en arbejdsplads – arbejdsopgaver og sprog. Vi vil gerne være i gruppe med nogen, der ligner os selv, og derfor er vi lynhurtige til ubevidst at dømme og kategorisere hinanden for at finde ud af, hvem vi identificerer os med – og hvem vi bestemt ikke gør.

Ifølge Jakob Bjarnø Nissen bliver vi ofte først bevidste om gruppens eksistens det øjeblik, den bliver udfordret. Og det gør den, når Lone smider svesken (eller i dette tilfælde den svampede kagebund med saftige jordbær på toppen) på disken med en kop kaffe og en hyggelig pause og dermed tvinger dig ud i at udfordre relationen og dermed gruppen:

– I virkeligheden handler det ikke kun om sommerkage. Det handler også om alt det, der er rundt om. Kagen er bare symbolet på gruppen – men det kan også være et stærkt parameter i sig selv, siger han.

– Der ligger rigtig mange vaner og ritualer i en gruppe, og når man gør noget, der er anderledes end det, gruppen normalt gør, vil der typisk ske én af to ting: Enten påvirker du gruppen til at ændre adfærd og tage lidt frugt med næste gang, så der er noget til alle – hvilket vil sige at det, der kendetegner gruppen, udvikles eller flyttes. Eller også kan du opleve at blive ekskluderet.

Du kan da ikke sige nej til en flødebolle!

Ifølge Jakob Bjarnø Nissen er der ingen tvivl om, at der er kommet et markant større fokus på kost og sundhed, og det har medført, at det er blevet legitimt at påtale, hvad andre putter i munden – eller ikke putter i munden. Vi kan nemt komme til at sige ’nå, du er måske på kur’ og dermed påtale det forkerte i at skille sig ud fra fællesskabet og tage afstand fra det samlende symbol. Men de forkert betonede kommentarer kan i virkeligheden lige så godt være et forsøg på at starte en samtale op – eller måske bunder det ligefrem i, at vedkommende selv har dårlig samvittighed over at have fyldt sig med søde sager.

– I en velfungerende gruppe skal der være et højt niveau af psykologisk tryghed. Som medlemmer af en gruppe skal vi vide, at det er ok at sige fra eller at sige noget, der er forkert, uden at man bliver udelukket. Det skaber gode grupper og teams, men det kræver arbejde fra alle medlemmer. Få italesat, at man ikke bliver valgt fra i gruppen, fordi man siger nej til noget, og sørg for at være imødekommende og accepterende, når nogen gør det, så det ikke bare bliver tomme ord, men at der rent faktisk skabes en ægte følelse af, at det er sådan, gruppedynamikken er i gruppen, slutter Jakob Bjarnø Nissen.