Certificering i FIRO
Opbyg effektive og succesfulde relationer | 2 dage
FIRO® (Fundamental Interpersonal Relations Orientation) giver en grundig indsigt i de behov, mennesker har i deres relation til andre. Værktøjet er ideelt til at hjælpe mennesker med at opbygge positive relationer på arbejdet, hjælpe til øget selvbevidsthed og til teamopbygning.
FIRO® udbydes af The Myers-Briggs Company, og Human House er eneste danske certificeringsinstans i dette verdensomspændende personlighedsværktøj, som i sin tid blev udviklet af Will Schultz. Med en certificering i FIRO får du et stærkt værktøj til arbejdet med teamudvikling, lederudvikling og personlig udvikling: Udover at kunne anvendes til at forudse, hvordan et team vil kunne samarbejde og håndtere indbyrdes konflikter, viser det den form for interpersonelt miljø, som mennesker trives i. Da det også giver oplysninger om, hvordan man opfatter andre, er FIRO ideelt til at udvikle selvindsigt.
FIRO måler, hvordan en person typisk opfører sig overfor andre, og hvordan den pågældende ønsker, at andre opfører sig over for ham/hende. Værktøjet vurderer personens interpersonelle stil, og om denne stil er hensigtsmæssig i de relationer, man indgår i. Det vurderes på tre niveauer i forhold til det, jeg udtrykker overfor det, jeg har brug for.
Inddragelse
Behovet for at høre til
Kontrol
Behovet for indflydelse
Nærhed
Behovet for intimitet
Det er ikke en forudsætning at have kendskab til psykometriske test for at blive certificeret i FIRO. Den bedste baggrund er dokumenteret erfaring som konsulent, underviser, rådgiver, proceskonsulent eller erfaring med teamudvikling.
Praktiske oplysninger om certificeringen
Certificeringen varer 2 dage.
Certificeringen koster 19.600 kr. ekskl. moms.
Få 10 % rabat, når du tilmelder dig sammen med en kollega eller tilmelder dig mere end ét kursus.
Uddannelsen er med fuld forplejning og inkluderer undervisningsmaterialer.
Alle deltagere modtager et certificeringsbevis ved gennemførelse af certificeringen.