Webinar

Fraværssamtaler, der skaber værdi

Fraværssamtaler spiller en vigtig rolle i lederens arbejde med at forebygge fravær samt sikre, at medarbejdere kommer godt tilbage efter en sygemelding. Mange ledere kan dog også opleve tvivl om, hvorvidt samtalerne skaber reel værdi – både for den enkelte og for organisationen som helhed.

Dette webinar giver dig viden om centrale principper og konkrete værktøjer, der kan styrke dine fraværssamtaler, så de åbner op for flere muligheder i et fraværsforløb og bidrager til en god og konstruktiv dialog mellem leder og medarbejder. Vi sætter fokus på, hvordan du som leder kan balancere mellem at være lyttende og rammesættende, og hvordan du sammen med medarbejderen kan afsøge muligheder og finde holdbare løsninger.

29. oktober

kl. 10.30 - 11.30

Online

Gratis

Ved tilmelding til vores nyhedsbrev.

Lær at arbejde med fraværssamtaler

Webinaret varer 60 minutter og veksler mellem oplæg, korte refleksionsøvelser og mulighed for spørgsmål. Som deltager får du inspiration, viden og redskaber til at arbejde videre med værdiskabende fraværssamtaler i egen praksis.

Du bliver præsenteret for en konkret samtalemodel og får anbefalinger til, hvad der er vigtigt at huske før, under og efter samtalen. Formålet med webinaret er at belyse hvordan du som leder i højere grad kan bruge fraværssamtalerne til at understøtte arbejdsmiljø, trivsel og langtidsholdbare løsninger.

Har du spørgsmål?