Supplerende uddannelse

Psykologisk tryghed på arbejdspladsen

Få ny viden og konkrete værktøjer til at styrke psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse i psykologisk tryghed sætter fokus på, hvordan psykologisk tryghed bidrager til bedre samarbejde, øget trivsel og udvikling – og hvordan en tryg kultur understøtter åbne dialoger og en sund arbejdskultur.

Psykologisk tryghed er fundamentet for at skabe en mental sund arbejdsplads, hvor fokus ikke kun er på fravær af stress, men på graden af overskud, motivation og evne til at håndtere hverdagens krav både i forhold til opgaveløsningen og arbejdsfællesskabet.

7,5 timer

Svarende til en hel dags supplerende uddannelse.

Holstebro & Søborg

Uddannelsesbevis

Ved gennemførelse af uddannelsen.

3.420 kr. ekskl. moms

Abonnenter får 6 % rabat.

Mulighed for virksomheds­tilpasset kursus

Få et uforpligtende tilbud.

Konsulent fra Human House taler om psykologisk tryghed - teori af Amy Edmondson

Hvad får jeg ud af at deltage på kurset i psykologisk tryghed?

Når du deltager på kurset, bliver du introduceret til teorien bag, så du får en bedre forståelse for begrebets betydning og rolle på arbejdspladsen. Gennem oplæg, cases og praktiske øvelser får du konkrete redskaber til at styrke den psykologiske tryghed på arbejdspladsen, så du og dine kolleger trygt kan dele idéer, udtrykke jeres meninger og tale åbent om fejl uden frygt for negative konsekvenser. Det giver både et stærkere fællesskab og højere kvalitet i arbejdet.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til dig, der er arbejdsmiljørepræsentant (AMR), leder (AL) eller en del af arbejdsmiljøorganisationen.

Gennem dagen arbejder vi med, hvordan du som AMR eller AL kan:

  • Identificere, håndtere og fremme tryghed i hverdagen
  • Arbejde med de barrierer, som kan spænde ben for et trygt og åbent arbejdsmiljø
  • Forebygge stress og mistrivsel og fremme mental sundhed på arbejdspladsen
  • Styrke dialogen og håndtere svære samtaler på en konstruktiv måde
  • Bidrage til at bygge bæredygtige fællesskaber, hvor alle tør byde ind og tage ansvar
Lyttende medarbejder

Alt det praktiske om kurset

Uddannelsen varer 7,5 timer, svarerende til en hel dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse – se kursusdatoer her. Prisen er 3.420 kr. ekskl. moms, og faktureringen sker før uddannelsesstart. Abonnenter får en rabat på 6 %, som automatisk bliver fratrukket prisen på fakturaen. Uddannelsen er med fuld forplejning – kaffe/te, morgenmad, frisk frugt, frokost samt kage, og undervisningsmaterialer er også en del af pakken. Alle kursussteder er med fri parkering. For at sikre den bedste undervisning består alle hold af højst 20 deltagere. Ved gennemførelse af uddannelsen modtager alle deltagere et uddannelsesbevis. Uddannelsen kan også arrangeres som et virksomhedstilpasset kursus – få et uforpligtende tilbud her.

AFMELDING
Ved afmelding eller flytning til andet kursus 2-4 uger før kursusstart opkræves et gebyr på 50 procent af kursusprisen. Ved afmelding eller flytning til andet kursus under 2 uger før kursusstart eller ved udeblivelse uanset årsag opkræves fuld pris af det oprindeligt tilmeldte kursus, og faktura herfor skal betales. Ved samtidig tilmelding til nyt kursus opnås 25% rabat på det nye kursus. Du har mulighed for at overdrage kurset til en anden deltager fra din virksomhed, hvis du bliver forhindret, såfremt du orienterer os senest dagen inden kursusstart.

Husk altid at få en skriftlig bekræftelse på din afmelding.

Kursets gennemførelse afhænger af antal deltagere, og vi forbeholder os derfor retten til aflysning og flytning af kursusdatoer.

TILMELDING
Det er et krav, at du er til stede i alle undervisningstimer.

Når du tilmelder dig kurset, giver du samtidig tilladelse til, at dine indtastede personoplysninger opbevares sikkert for eksempelvis at kunne genskabe et eventuelt mistet kursusbevis mod et gebyr. Du kan altid kontakte os og få dine oplysninger slettet.

FAKTURERING
Faktura sendes ca. to uger før kursusstart, og der gælder 14 dages betalingsfrist. Er du abonnent hos os, vil kursusrabatten være fratrukket den tilsendte faktura.

ANDRE BEHOV
Har du særlige behov til kursuslokationens adgangsveje og lokalernes tilgængelighed, så spørg på kursus@humanhouse.com om lokationen lever op hertil.

Tilmeld dig uddannelsen

Psykologisk tryghed på arbejdspladsen
Kursus ID: 2361 | Sprog: Dansk
Lokation: Holstebro, Danmark
Pris: 3420 kr. ekskl. moms
3. jun. 2026 | 08:30 - 16:00 DK lokaltid

Har du spørgsmål?