INTJ
Konceptuel planlægger
INTJ-persontypen tænker strategisk og ser helheden. De har ofte evnen til at sætte en visionær retning på lang sigt og kan udvikle innovative løsninger på komplekse udfordringer.
Personer med INTJ-præferencer kan virke kølige og distancerede, når de er koncentrerede om at løse en opgave. De kan have svært ved at engagere sig i sociale samtaler og opleves ofte som private og tilbageholdende. Samtidig kan de komme til at give mindre ros eller nærværende feedback, end deres kolleger måske efterspørger.
Typiske karakteristika for INTJ
- Strategisk
- Konceptuel
- Innovativ
- Uafhængig
- Logisk
- Reflekteret
INTJ – karriereveje
INTJ-profiler trives med intellektuelle udfordringer og foretrækker et miljø med højt tempo og tydeligt fokus på resultater. De sætter pris på at arbejde sammen med fagfolk, der er eksperter inden for deres område.
Karriereveje, der typisk tiltrækker INTJ, findes ofte inden for forskning, teknik, IT eller jura.
INTJ under pres
INTJ’er oplever typisk stress på baggrund af situationer som dem, der er illustreret i MBTI®-stresshovedet til højre.
I pressede situationer kan INTJ opleves som overdrevent detaljeorienterede, de kan blive bryske og ordkløvende i deres kommunikation, og de bliver meget ofte meget kritiske over for folk, der ikke umiddelbart forstår deres perspektiver og idéer.
MBTI®-stresshovedet kan bruges som en påmindelse om, hvordan stress påvirker personer med en INTJ-profil.


