Effektive lederteams

Et effektivt lederteam formår at samle sig om den fælles ledelsesopgave, så jeres indsatser og prioriteringer har samme fokus. Når du og dit lederteam er afstemt, kan I bedre koordinere jeres opgaver med hinanden, og organisationen vil opleve bedre resultater og et højere engagement, fordi ansvars- og rollefordelingen er helt tydelig.

Gør op med den horisontale og snævre forståelse af ledelse

Alt for ofte er arbejdet i en ledergruppe karakteriseret af et meget individuelt ansvar, ligesom koordineringen og samarbejdet primært foregår fra chef til leder frem for mellem lederne. Den horisontale og snævre forståelse af ledelse er ofte forbundet med kassetænkning, intern konkurrence, modsatrettede mål, konflikter og magtesløshed mellem lederne. Det er alt sammen meget uhensigtsmæssigt set fra et organisatorisk perspektiv.

Sådan samler du dit lederteam om ledelsesopgaven

Arbejdet med at blive et effektivt lederteam sker med afsæt i den ledelsesmæssige kontekst og de udfordringer, som du og teamet har. Vi bistår jer med først at opnå en fælles forståelse af ledelsesopgaven og den organisatoriske situation, der danner rammen om den virkelighed, teamet befinder sig i.

Vi samarbejder efterfølgende om at effektivisere og kvalificere ledergruppens koordinering og kommunikation med et særligt fokus på gensidigt engagement, forpligtelser og konflikthåndtering. Gennem hele forløbet arbejdes der med og trænes i konkrete metoder til at blive et mere effektivt lederteam.

Sådan hjælper vi din organisation med at skabe effektive lederteams

Strategi

Du får rådgivning og sparring om de strategiske udfordringer og udviklingsområder, som findes i lederteamet.

w

Kommunikation

Du lærer at kommunikere professionelt og potentialefremmende både internt i teamet og med resten af organisationen.

1

Koordinering

Du får hjælp til at sikre bedre koordinering både horisontalt og vertikalt i lederteamet, så jeres samarbejde bliver løftet.

h

Evaluering

Vi viser, hvordan en systematisk evaluering af teamets indsatser synliggør de fælles succeser, som du og teamet har sammen.

arbejdsmiljøgruppens rolle i krænkende handlinger på arbejdspladsen

Få lavet en evaluering af dit lederteam

Har du og dit lederteam brug for en grundig evaluering af, hvordan I balancerer jeres præference for forskellige ledelsesstile?

I Human House er vi certificerede i at lave 360°-evalueringer med udviklingsværktøjet Lederens Versatilitetsindeks (LVI).

LVI giver dit lederteam indblik i jeres ledelsespræferencer, og hvilke faldgruber og udviklingspotentialer, I skal være opmærksomme på. Evalueringen bliver lavet på baggrund af feedback fra lederens underordnede, sideordnede og chefer.

Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere.

Kontakt