Kan typer og MBTI hjælpe os i konflikter?

Måske har du selv oplevet det, eller måske har du set det udfolde sig blandt dine kolleger. Konflikter på arbejdspladsen er aldrig sjove, og hvis du ikke gør noget aktivt for at løse dem, er det desværre sjældent sådan, at de forsvinder af sig selv. Tværtimod vokser de sig ofte større og mere komplekse over tid.

En rapport fra VIVE fra 2021 viser, at der relativt ofte er konflikter på de danske arbejdspladser. Undersøgelsen viser, at 41 % har været involveret i skænderier eller konflikter inden for det seneste år.

Derfor er konfliktmægling særdeles værdifuldt og relevant at kunne tilbyde. Som mægler i forskellige konfliktfyldte opgaver er min erfaring, at MBTI og viden om typer kan være et brugbart perspektiv ind i visse konflikter. Hvordan du helt nøjagtigt kan gribe konfliktløsning an med supplement af MBTI, kan du blive klogere på her.

1: Tag afsæt i kerneopgaven

Konflikthåndtering starter dog et andet sted end ved MBTI’en. For inden du begynder at forholde dig til persontyper og præferencer, er det vigtigt at undersøge, om der er enighed om den fælles kerneopgave, og hvad konflikten udspringer af. 

Konfliktens anatomi – og særligt langvarige og komplekse konflikter – har det med at udvikle sig over tid. Konflikter blandt kolleger udspringer ofte af uenighed om, hvordan en konkret arbejdsopgave skal løses. Når den specifikke konflikt ikke bliver løst, kan den rykke op på det personlige niveau. Her er der ikke længere fokus på arbejdsopgaven, men konflikten handler nu om de karaktertræk, som parterne ikke bryder sig om ved hinanden. 

Det kan fx være beskyldninger, som: 

”Pia er doven. Hun springer altid over, hvor gærdet er lavest, og bidrager ikke til fællesskabet.” 

”Torben er en primadonna, der tror, at han er bedre end os andre.” 

Beskyldninger, som ikke har nogen relevans for opgaveløsningen, og som er svære at løse, fordi der i de personlige konflikter kan blive sagt og gjort ting, som er meget svære at tilgive. Konflikter er nemmest at løse, når de handler om den konkrete opgave. Derfor er første skridt i konfliktmægling at sætte fokus på arbejdsopgaven en gang til: Hvad er det egentlig, vi er her for at løse? Her er det ofte lederen, der skal på banen for at sætte rammerne med de klare krav og forventninger, der er. Målet med at løse konflikten er netop, at de stridende parter finder tilbage til deres samarbejde, og for at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at den opgave, de skal samarbejde om, er tydelig.

2: Brug MBTI til at få et fælles sprog

Med kerneopgaven på plads kan du begynde at tænke MBTI ind i løsningen. 

Når vi som mennesker er i konflikt, vil vores evne til at sætte os i den anden parts sted og se både vores egen og den andens handlinger indefra og udefra være mindsket. Det betyder naturligt nok, at parter i konflikt ofte står meget stærkt på deres egen oplevelse og synspunkter og går ind i konfliktløsningen med et bevidst – eller ubevidst – ønske om at få svar på, hvem der har ret, og hvem der tager fejl. 

MBTI giver i stedet parterne et fælles sprog at tale ud fra, som de kan bruge til at forstå sig selv og hinandens intentioner og forskelligheder, som forhåbentlig kan være med til at nedtrappe konflikten. 

Du kan starte med at etablere det fælles sprog allerede i tilbagemeldingen på deres respektive profiler ved at dele udvalgte beskrivelser fra hver typeprofil med den anden. 

Tilbagemeldingen kan fx vise, at Pia godt kan lide at følge en detaljeret, fast struktur for opgaven, mens Torben foretrækker at nytænke hver eneste opgave.  

I feedbacken kan du derfor begynde at sætte Pias egne præferencer i relation til Torbens og omvendt for allerede her at etablere de forskellige præferencer som et fælles sprog. Det skal hjælpe Pia og Torben med at forstå, at de hver især har forskellige måder at angribe den samme opgave på, og at det kan hænge sammen med, hvorfor de så ofte ender med at være uenige. 

Samtidig får de en indføring i MBTI-sproget, som den videre konfliktmægling kan tage afsæt i. 

3: Hjælp mentaliseringen på vej med MBTI

Den franske forfatter Anaïs Nin har i en af sine bøger skrevet: ”Vi ser ikke ting som de er, vi ser tingene som vi er.’’ (The Seduction of the Minotaur, 1961).  

Citatet rammer spot on, hvorfor det er en vigtig egenskab for os mennesker at kunne mentalisere – det vil sige, at man er i stand til at se sig selv udefra og se andre indefra. Desværre er det sådan, at evnen til at mentalisere bliver kastet overbord, når du befinder dig midt i en konflikt. I konflikten er fronterne trukket hårdt op omkring to vidt forskellige verdenssyn, og de stridende parter er rent kognitivt ikke i stand til at se situationen fra den andens sted. 

Det kan MBTI hjælpe med.

Ved at tilbyde parterne at tage den anden persons typologiske briller på, giver du dem nemlig et unikt indblik i den andens verden, og forhåbentlig bidrager det til at skabe en større forståelse for den andens ageren. Og til at se sin egen ageren fra den andens synspunkt. Det er et absolut afgørende skridt i retning af at kunne lægge konflikten til side og begynde at arbejde sammen om kerneopgaven igen.