ATEX
Eksplosive atmosfærer
ATEX er en forkortelse af ATmosphere EXplosive (eksplosive atmosfærer) og handler om risikoen for eksplosioner på arbejdspladsen samt sikkerhed for og beskyttelse af medarbejdere, der kan blive udsat for fare på grund af eksplosive atmosfærer.
Eksplosioner på arbejdspladsen er heldigvis ikke den hyppigste årsag til arbejdsulykker i Danmark, men de forekommer, og konsekvenserne er ofte alvorlige og somme tider fatale og med høje økonomiske omkostninger til følge.
Eksplosive atmosfærer forekommer ofte, hvor der arbejdes med blandt andet organiske opløsningsmidler eller støv fra træ, plast, mel, metaller og lignende.
Eksplosionsfarlige områder klassificeres i zoner på grundlag af hyppighed og varighed af den eksplosive atmosfære. På baggrund af fysiske og kemiske informationer om de forskellige eksplosive emner foretages der en vurdering, der afdækker, hvilke tiltag der er nødvendige for at undgå eksplosioner.
Sådan forebygger du ulykker i eksplosive atmosfærer
Human House har indgående kendskab til eksplosive atmosfærer og har stor erfaring i at rådgive virksomheder om farlige arbejdsområder. Vi arbejder til dagligt med ATEX-bekendtgørelsen og tager i vores rådgivning udgangspunkt i de forhold, der er på din virksomhed. Vi har praktisk erfaring med bl.a. risikovurdering af maskiner og processer, klassificering af zoner og uddannelse af personale. Vi kan derudover hjælpe med den lovpligtige zoneklassificering, risikovurdering og APV.
Kortlægning og zoneinddeling i virksomheden
Risikovurdering af maskiner og arbejdsprocesser
Udarbejdelse af forebyggende procedurer og retningslinjer i eksplosive områder
Arbejdstilladelser og krav til fremmed arbejdskraft
Formulering af krav til leverandører af maskiner og tekniske hjælpemidler
Undervisning af medarbejdere
Har din virksomhed styr på eksplosive atmosfærer?
Hvis eksplosive atmosfærer indgår i arbejdet, er det lovpligtigt at udføre en risikovurdering (jf. Bek. 478) i form af en ATEX-APV.
En ATEX-APV skal bl.a. vurdere de fysiske forhold som f.eks. ventilation, indretning, maskiner, teknisk udstyr, sikring mod tændkilder og administrative forholdsregler. Hvis ATEX-APV’en synliggør mangler, skal den resultere i korrigerende og prioriterede aktiviteter via en ATEX-handlingsplan.
Er du i tvivl, om din virksomhed skal lave en ATEX-APV? Tag et kig på overblikket her for at se, om din virksomheds arbejdsområde falder inden for en af de tre kategorier. Du er altid velkommen til at tage fat i vores eksperter i ATEX, hvis du har spørgsmål til eksplosive atmosfærer på arbejdspladsen, eller hvis du skal i gang med at lave en ATEX-APV og har brug for rådgivning.
Husk, at en ATEX-APV skal udføres mindst hvert 3. år eller hyppigere ved væsentlige ændringer på arbejdspladsen eller i arbejdsprocesserne.