Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Uanset om din virksomhed er lille eller stor, skal du sørge for, at arbejdsmiljødrøftelsen bliver gennemført én gang årligt. Har din virksomhed ikke selv ressourcer til at gennemføre den, kan vi gøre det for dig. Vi sætter gang i forberedelserne, leder selve drøftelsen og sørger for alt det administrative – herunder referat.
Vi deltager i din virksomheds arbejdsmiljødrøftelse som ekspert i spørgsmål, der relaterer sig til arbejdsmiljø. Det betyder, at du løbende kan spørge os til råds og få ‘her og nu’-svar, der kan styrke diskussioner og beslutninger.
Skab overblik og få styr på krav til den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Human House er din garant for, at alle punkterne til den årlige arbejdsmiljødrøftelse bliver diskuteret fyldestgørende. Det er for det første vigtigt at gøre status på året, der gik – særlige udfordringer, organisering af samarbejdet, tilstrækkelige kompetencer og positive forhold. Der skal også kigges fremad i den lovpligtige arbejdsmiljødrøftelse – ansvarsfordeling, mødefrekvens, nye udfordringer, mål for året, kurser, kompetenceløft og eventuel ekstern rådgivning.