ISO 45003: Systematik og mindset som vejen til et sundt psykisk arbejdsmiljø
ISO 45003 er verdens første reelle, internationale ledelsesstandard, som sætter fokus på de psykosociale risici i arbejdsmiljøet, der påvirker trivsel, samarbejde, motivation og mental sundhed. Hvor ISO 45001 sætter rammerne om det brede arbejdsmiljø – fx støj, vibrationer og kemikalier – er ISO 45003 et tillæg med specifikt fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Alessio Paterno forklarer:
– ISO 45003 gør op med tilfældighed og ad hoc-indsatser. Det psykiske arbejdsmiljø er en kompleks størrelse, som derfor skal styres og forbedres systematisk. Det handler om at skabe orden og overblik. For at kunne gøre det, er vi først nødt til at have en analyse af, hvem vi er som organisation, hvilke opgaver vi har, og hvilke psykiske risikofaktorer vi står overfor.
Hvad kan ISO 45003 bruges til – og af hvem?
ISO 45003 er ikke forbeholdt virksomheder, der allerede har en ISO 45001-certificering. Alle, der ønsker mere struktur og systematik i deres arbejdsmiljøarbejde, kan arbejde med principperne i standarden. Det vigtige er, at metoderne for at håndtere risikofaktorerne matcher virksomhedens egne behov og modenhed.
– Fordelen er, at du kan bruge ISO 45003 som et kompas – uanset om du ønsker at blive certificeret eller ej. Men arbejdet starter med et fælles commitment: Alle på arbejdspladsen – både ledelse og medarbejdere – forpligter sig til at kortlægge udfordringer og aktivt gøre noget ved dem, og dernæst hjælper ISO 45003 dig med at få sat det psykiske arbejdsmiljø ind i en fast procedure for at vurdere og prioritere indsatserne, så arbejdet ikke beror på mavefornemmelser eller enkeltstående målinger, siger Alessio.
Med ISO 45003 bringer du psykisk arbejdsmiljø op på linje med kvalitet, produktion og økonomi, så det derved bliver en naturlig, integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. ISO 45001 og ISO 45003 hænger tæt sammen, men vejledningerne har to forskellige fokusområder:
– ISO 45001 sætter rammerne for alle arbejdsmiljøpåvirkninger – særligt de fysiske, mens ISO 45003 zoomer helt ind på de psykiske og psykosociale risikofaktorer – fx høje følelsesmæssige krav, uklare forventninger og arbejdspres.
System + mindset = forebyggelse
Ligesom med Vision Zero-forebyggelses-mindsettet, beror ledelsessystemets effekt og holdbarhed på topledelsens engagement, understreger Alessio Paterno:
– Den første gyldne regel for Vision Zero gør sig også gældende, når vi taler om introduktionen af en systematisering af det psykiske arbejdsmiljø i enhver virksomhed eller organisation: Det kræver, at man som beslutningstager deltager aktivt i udarbejdelsen af en bevidst strategi, hvor psykisk arbejdsmiljø bliver tænkt ind på lige fod med produktion, udvikling og kvalitet. På den måde bygger man bro mellem trivsel og bundlinje.
Arbejdsmiljø skal drives som en forretningsstrategi, ikke som nødløsning
Herhjemme har vi allerede stærke og bredt kendte metoder til at arbejde med forbedringen af det psykiske arbejdsmiljø, fx Arbejdstilsynets fem risikoområder eller NFA’s 6 guldkorn/psykosociale faktorer. Men internationalt er ISO 45003 et meget tiltrængt system og sprog – især i organisationer, der ikke allerede arbejder struktureret med det psykiske arbejdsmiljø, forklarer Alessio Paterno:
– Mange virksomheder arbejder først med psykisk arbejdsmiljø, når problemerne opstår. Men proaktivt, systematisk arbejde er langt mere effektivt og værdiskabende, for der er penge og performance at hente – ganske banalt: færre sygemeldinger, mindre udskiftning og bedre samarbejde. Men det kræver tid, ressourcer og prioritering fra ledelsen, at det psykiske arbejdsmiljø bliver sat på linje med alle andre forretningsmål.
Alessio Paterno forklarer, at løsninger skal tilpasses den enkelte virksomhed. Høje følelsesmæssige krav kan fx ikke elimineres i arbejdet med socialt udsatte borgere, men det kan håndteres gennem fx supervision, kollegastøtte og forudsigelige arbejdsrutiner; højt arbejdstempo og hyppige reorganiseringer i store produktionsvirksomheder kan ofte forbedres ved fx at give medarbejderne større indflydelse på arbejdsgange samt kommunikere virksomhedens vision og mening med opgaverne tydeligt.
Så hvordan kommer man i gang med ISO 45003 og målet med et mere visionært arbejdsmiljøarbejde? Alessio er tydelig i sit svar:
– Det kan ikke siges ofte nok: Det starter fra toppen. Beslutningstagerne og de, der har en magtposition i organisationen, skal vælge at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Det skal prioriteres som en integreret del af forretningens strategi. Sæt tid og midler af – præcis som til andre strategiske forretningsområder.
– Og så skal der indhentes viden om, hvad der skal til, og hvordan man gør – fx gennem ekstern rådgivning, efteruddannelse og tilførsel af nye kompetencer. Det handler ikke om at vælge præcis den helt rette model fra starten, men om at tage det første skridt og kontinuerligt forbedre sig. Jo mere erfaring du får med at håndtere det psykiske arbejdsmiljø, jo lettere bliver det, og jo større bliver udbyttet, afslutter Alessio Paterno.
Om ISO 45003
I ISO 45003 bygger man blandt andet på Plan-Do-Check-Act-modellen.
Med ’Plan’ menes der, at man skal kortlægge virksomhedens vilkår, styrker, svagheder og særlige risikofaktorer – både internt og eksternt. Man ser på branchen, markedet og den organisatoriske kultur og tager højde for, hvordan disse faktorer påvirker virksomhedens psykiske arbejdsmiljø.
Med ’Do’ tager man så fat i at udarbejde og implementere konkrete indsatser og løsninger – tilpasset netop de udfordringer, man identificerede under ’Plan’.
Under ’Check’ vurderer man indsatserne. Lykkes vi med at styre risikofaktorerne? Er der nye udfordringer, vi er blevet opmærksomme på undervejs? Skal vi gøre mere af det samme, eller skal vi ændre vores tiltag?
’Act’ dækker over de løbende justeringer, man kommer til at lave undervejs, for et godt psykisk arbejdsmiljø er ikke klaret med en to timers workshop – det kræver et kontinuerligt udviklingsarbejde.
Har du spørgsmål?
