The Myers-Briggs Company_Human House_1080x300

Human House bliver europæisk kraftcenter for MBTI®: Indgår nyt partnerskab med The Myers-Briggs Company​

For dig, der endnu ikke kender Human House og vores mange dygtige og dedikerede konsulenter, kommer her en kort præsentation af os og den rådgivning, vi kan tilbyde dig.

Velkommen til Human House

Human House er Danmarks førende autoriserede konsulentvirksomhed inden for arbejdsmiljø og ledelse. Vi er en privatejet, international rådgivningsvirksomhed med base i Danmark, der tilbyder specialiseret rådgivning inden for ledelse, organisationsudvikling og arbejdsmiljø til både private og offentlige organisationer.

Siden 2012 har vi været dansk certificeringspartner for The Myers-Briggs Company, og fra 2026 udvider vi vores certificering til at dække det meste af Europa. Vores ydelser omfatter – udover certificeringskurser i The Myers-Briggs Companys psykometriske værktøjer – kompetenceudvikling, rådgivning om organisationsudvikling og arbejdsmiljø samt lederudvikling.

På kortet kan du se, hvilke dele af det europæiske marked, som Human House fremover vil dække som europæisk certificeringspartner.

European market

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Human Houses erhvervspsykologiske konsulenter har stor erfaring med at skabe læringsdesign og udvikle brugere af psykometriske værktøjer. Vores dedikerede fokus på træning og rådgivning sikrer, at du får en samarbejdspartner, der styrker dine kompetencer og understøtter en tryg og effektiv implementering af indsigter fra vores værktøjer i din hverdag.

Udover at tilbyde certificering i og rådgivning om MBTI® Trin I, MBTI® Trin II, FIRO® og TKI® rådgiver vi om ledelse og arbejdsmiljø. Det gør vi ud fra en overbevisning om, at god ledelse og et godt arbejdsmiljø er det bedste fundament for at skabe succesfulde organisationer med medarbejdere i trivsel og tilfredse kunder eller borgere.

Certificering i hele Europa

På nuværende tidspunkt udbyder vi certificering på engelsk og dansk, men vi arbejder på at kunne tilbyde certificering på en række andre europæiske sprog, så du kan tage certificeringen på det sprog, der passer dig bedst.

Hvis du er interesseret i at få direkte besked, når vi udbyder certificering på andre sprog, kan du skrive dig op her.

Få adgang til psykometriske værktøjer til brug i din hverdag

Når du bliver certificeret hos Human House er det vores højeste prioritet at hjælpe dig med at opbygge dine kompetencer og trygt omsætte indsigterne fra The Myers-Briggs Companys værktøjer til praksis på din arbejdsplads.

De kompetencer, som værktøjerne tilbyder, er kun noget værd for dig, når du kan bruge dem i dit arbejde, i din hverdag og i de mange forskellige kontekster, du befinder dig i igennem dit arbejdsliv.

Derfor tilbyder vi forløb for certificerede, ligesom vi årligt afholder MBTI Masterclass og alumne-netværk – alt sammen med det formål at styrke og videreudvikle din viden og dine kompetencer inden for de psykometriske værktøjer.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Hvad indebærer det, at Human House er europæisk certificeringspartner?

Fra 19. februar 2026 er Human House certificeringspartner i hovedparten af de europæiske lande. Træning i og rådgivning om værktøjer fra The Myers-Briggs Company vil nu blive leveret af Human House i alle EU-markeder undtaget Italien (som fortsat vil blive understøttet af en anden partner, Giunti) og Frankrig (som The Myers-Briggs Company fortsat selv vil håndtere).

Partnerskabet sikrer, at du får adgang til det bedste inden for uddannelse, certificering og rådgivning. The Myers-Briggs Company styrker fokus på udvikling af værktøjer og global support, mens Human House har ansvaret for faglig sparring og kompetenceudvikling på det europæiske marked.

Hvad betyder det for mig som kunde, at Human House er blevet The Myers-Briggs Companys europæiske certificeringspartner?

Du får adgang til et endnu stærkere rådgivningsmiljø. Human House bliver nu det primære kontaktpunkt for MBTI- og Myers-Briggs-værktøjerne i hele Europa, men samtidig kan vi koble personlighedsværktøjerne endnu tættere sammen med vores brede kompetencer inden for arbejdsmiljø, ledelse, samarbejds- og organisationsudvikling. Med andre ord kan vi hjælpe dig endnu bedre, både når det handler om udvikling af individ, team og organisation.

Du vil desuden opleve større fleksibilitet i valget af værktøjer, adgang til flere certificeringer og en endnu bedre international dækning, da vi fremover samarbejder tæt med vores nye team i London. Det giver dig som kunde mulighed for at trække på opdateret viden og rådgivning, uanset om dine behov er nationale eller internationale, samtidig med at du bevarer din vante kontaktperson og den service, du kender fra Human House.

Hvem skal jeg kontakte for at få faglig sparring?

Fra 19. februar 2026 er Human House ansvarlig for al rådgivning og faglig sparring om The Myers-Briggs Companys værktøjer. Erhvervspsykologerne Ninna Næslev og Rasmus Raabæk Olsen fra Human House kan besvare dine spørgsmål om certificering, uddannelse og praktisk anvendelse af værktøjerne.

 

Ninna Næslev
28 73 58 71
nin@humanhouse.com
Rasmus Raabæk Olsen
93 40 46 08
rro@humanhouse.com

Hvem skal jeg fremover kontakte med tekniske spørgsmål?

Tekniske spørgsmål om platformen Elevate®, spørgeskemaer, rapporter og online ressourcer skal fortsat rettes til The Myers-Briggs Company via deres supportteam, som du kontakter direkte på support.eu@themyersbriggs.com

Du kan bestille MBTI-materialer mv. via Elevate her (obs. du skal oprette et login for at kunne tilgå platformen).

Hvor finder jeg rapporter?

Fremover vil alle rapporter, digitale produkter og materialer være tilgængelige via Elevate-platformen. Den nuværende EU-shop via The Myers-Briggs Companys hjemmeside lukker, og alt samles via Elevate for at gøre din brugeroplevelse mere enkel og strømlinet.

Hvordan bliver jeg certificeret?

Fra 19. februar 2026 er det Human House, der afholder certificeringsforløb i The Myers-Briggs Companys værktøjer, herunder MBTI, FIRO og TKI. Du kan tilmelde dig via Human House.

Bemærk, at certificeringen fremover vil være et 3 dages-kursus suppleret med e-learning. Læs mere om certificeringen her.

Hvad sker der med personer, der allerede er certificeret i MBTI®?

En certificering i MBTI følger dig livet ud. Derfor har partnerskabet ingen betydning for dig, der allerede er certificeret. Du kan fortsat kontakte Human House for faglig sparring og udvikling af brugen af din certificering i dit arbejde.

Har du spørgsmål?