CE-mærkning

Få styr på regler og krav ved ombygning og indkøb

Står din virksomhed over for ombygning eller udvidelse af produktionslokaler eller indkøb af nyt udstyr, skal du huske at sikre dig, at din virksomhed lever op til kravene om CE-mærkning, da eksisterende produktionsudstyr kan have ændret væsentlig karakter fra udgangspunktet. Det kan i mange tilfælde være svært at vurdere, hvornår der er tale om væsentlige ændringer, som kræver ny CE-mærkning, men overordnet set kan ændringer i opsætning, indretning og hastighed være årsager til krav om ny CE-mærkning.

Det kan ofte være en god idé at få rådgivning i CE-mærkning, da der kan være mange forskellige løsninger til den samme udfordring. Nogle løsninger koster mere end andre at implementere, mens andre er mere simple. Hos Human House står vi klar til at rådgive og hjælpe din virksomhed med hele CE-mærkningsprocessen. Vi kan deltage aktivt i processen, være med på sidelinjen eller være sparringspartner på hele eller dele af forløbet. Vi tager udgangspunkt i de spørgsmål, som din virksomhed står overfor. Få hjælp og rådgivning til:

  • Indkøb og udarbejdelse af kravspecifikation
  • Sikkerheds- og sundhedskrav
  • Risikovurdering
  • Udarbejdelse af brugsanvisninger og tekniske dossierer
  • CE-mærkningsskilte og leverandørskilte
  • Installering af nyt udstyr – herunder udarbejdelse opstillingskontrol
  • Direktiver og standarder, som forventes anvendt
CE-mærke

Hvad står CE-mærket for?

Et CE-mærke på et produkt er producentens erklæring om, at produktet lever op til gældende direktiver og standarder for det pågældende produkt. CE står for Conformité Européenne, på dansk – den europæiske konformitetskomité. Komitéen er et forum, der består af EU-kommissionen samt de enkelte medlemslande.

Skal din virksomhed have nye maskiner?

Når vi rådgiver virksomheder i indkøb af nyt produktionsudstyr, kigger vi ikke kun på indkøbspris, vi hjælper også med at undersøge, hvordan brugen af nye maskiner og udstyr fungerer, efter løsningen er implementeret. Ingen ønsker maskiner og udstyr, som er svære at anvende og som giver incitament til at omgå sikkerheden. Tværtimod skal nye maskiner være nemme at anvende og sikre for dine medarbejdere. Er du i tvivl om, hvorvidt nye maskiner overholder gældende regler, som producenten har påført de pågældende, står vi klar til at hjælpe. Vi hjælper også med at indarbejde nyt udstyr i eksisterende produktionslinjer, så du sikrer, at din virksomhed overholder alle regler og sikkerhedskrav.

Produktionslinje på fabrik

Kontakt

Flere nyheder