Fællesskaber skaber mental sundhed
Om projektet
Projektet ”Fællesskaber skaber mental sundhed” startede i 2019 med støtte fra Velliv Foreningen. Projektet er styret af Human House i samarbejde med eksperter fra Projekthuset Aron, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt Københavns Universitet. Fire små- og mellemstore virksomheder har deltaget i projektet og afprøvet metoder og bidraget med feedback.
Projektets formål er at udvikle lettilgængelige værktøjer til at skabe mental sundhed på arbejdspladser. Med udgangspunkt i tre indsatsområder ønsker vi at klæde virksomheder og den enkelte medarbejder på med viden om, hvordan man kan forebygge og håndtere mentale sundhedsudfordringer.
-
- Fokus på mental sundhed fra ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen.
- Ledertræning i at tage den gode samtale og forebygge mentale sundhedsudfordringer.
- Udvikling af en åben og støttende kultur blandt medarbejdere.
Projektgruppen bag projektet
-
- Tina Mulvad, psykolog Human House
- Kirstine Janns, psykolog Human House
- Mette Skau, survey-ekspert Human House
- Hanne Christensen, Projekthuset Aron (Evaluering)
- Janne Skakon, forsker Københavns Universitet (Viden)
- Jesper Kristiansen, forsker Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø (Viden)




