Om Human House

Vi rådgiver om mennesker i virksomheder

Human House er et dansk konsulenthus med internationale ambitioner. Vi tilbyder rådgivning og undervisning inden for både ledelses- og organisationsudvikling og autoriseret arbejdsmiljø.

Kort sagt yder vi faglig rådgivning om alt det, der betyder noget for de mennesker, der er i virksomheden.

Netop derfor hedder vi Human House.

Vores udgangspunkt

I Human House tror vi på, at velfungerende virksomheder skabes gennem god ledelse og et godt arbejdsmiljø. Med det mener vi, at der er tæt sammenhæng og et stort potentiale for at skabe positive synergier mellem de to områder.  God ledelse er altså medvirkende til at skabe et bedre arbejdsmiljø, og et godt arbejdsmiljø gør det nemmere at være en god leder. Tilsammen er god ledelse og et godt arbejdsmiljø et fantastisk fundament for at skabe en succesfuld virksomhed med tilfredse kunder eller borgere.

For at kunne levere rådgivning, der udfylder og løfter det udgangspunkt, har vi samlet dygtige og erfarne konsulenter, hvis kompetencer dækker alt fra det fysiske til det psykiske arbejdsmiljø og ledelsessparring.

Det har vi gjort for at sikre, at du får forretningsrådgivning om alle perspektiverne omkring at skabe en sikker, sund og velfungerende arbejdsplads.

Vores historie

Human House udspringer af en række virksomheder, der enten har haft fokus på ledelses- og organisationsudvikling eller på autoriseret arbejdsmiljørådgivning.

Hver for sig er vi derfor eksperter i vores fagområde, men tilsammen kan vi levere unik rådgivning på alle emner, der betyder noget for mennesker i en virksomhed  – uanset om din rolle er leder eller medarbejder.

Danmarks største ledelses- og arbejdsmiljørådgiver

I dag er vi Danmarks største autoriserede arbejdsmiljørådgiver, ligesom vi er den danske certificeringspartner inden for en række internationalt anerkendte ledelsesværktøjer såsom MBTI.

For at nå hertil har vi fusioneret BST Nord, ArbejdsmiljøCentret, AKON og Human House, så vi i dag går under fællesnavnet Human House Ledelse og Arbejdsmiljø. På fem år er vores organisation tredoblet i størrelse, og i dag tæller vi flere end 70 ansatte fordelt over hele landet. Og vi har ambitioner om at blive endnu stærkere sammen. Kombinationen af vores to kompetencecentre inden for ledelse og arbejdsmiljø betyder, at du hos os, som de eneste i branchen, kan få én samlet forretningsløsning for alt det, der betyder noget for mennesker i en virksomhed.

Velkommen til Human House.

Kontakt