Human House har været i Oxford for at deltage i den store årlige MBTI-konference arrangeret af The Myers-Briggs Company. Her samledes MBTI-trænere fra hele Europa for at videndele, sparre og lære nyt om, hvad der rør sig for tiden inden for MBTI.

Årligt afholdes der MBTI-konferencer hos The Mers-Briggs Company, som har hovedsæde i Oxford, England, og certificeringspartner og videbegærlige superbrugere af MBTI i hverdagen, sender Human House gerne konsulenter af sted, så de kan få indblik i den seneste udviklilng og nye tiltag inden for MBTI og psykometri generelt. Erhvervspsykolog hos Human House Ninna Næslev var med denne gang, og hun benyttede bl.a. årets MBTI-konference til at videndele og netværke med ligesindede – nemlig MBTI-trænere fra hele Europa – om hvordan de har glæde af at arbejde med MBTI i deres professionelle hverdag. Ninna tog eksempelvis en snak med sin hollandske kollega Mayke Goossens om hendes erfaringer med MBTI, hvad hun finder mest interessant ved værktøjet, og hvad hun ser som MBTI’s absolutte styrker.
Samtalen med Mayke Goossens er der kommet et lille interview ud af, hvor Mayke og Ninna bl.a. taler om, hvordan MBTI kan hjælpe til skabe sammenhænge i kommunikationen mellem mennesker på trods af grundlæggende forskelligheder, hvordan værktøjet kan hjælpe os til at styrke vores personlige udvikling, og ikke mindst hvordan MBTI kan være relevant for den nye generation – dem, vi kalder millennials – når de står over for at skulle afklare egne kompetencer og finde et professionelt ståsted i en verden i konstant og hastig forandring. Det er altsammen spændende og relevante emner, og du kan se hele interviewet med Mayke Goossens på vores LinkedIn-profil.