Over hele verden tager børn og unge del i klimakampen, når de samles i store demonstrationer for at råbe de voksne op, for at skabe opmærksomhed om klimaproblemerne og deres bekymringerne for klodens fremtid.

Demonstrationerne fungerer også som en direkte anklage og et opråb til de voksne generationer, som de unge mener, bærer et kæmpe ansvar for klimaets tilstand, og som bør sætte alt ind på at rette op på skaderne, mens det stadig er muligt.
I sin forelæsning på Folkeuniversitetet i Give tirsdag d. 26. november kl. 18.30 tager Jakob Bjarnø Rasmussen udgangspunkt i disse vor tid nok vigtigste generationsdemonstrationer, for at undersøge og diskutere hvordan vi på tværs af generationer kan samles om at skabe en bæredygtig og langtidsholdbar verden. Og hvordan vi evner at kanalisere de unges protester og energi i en frugtbar retning.
Jakob Bjarnø Rasmussen er ehvervspsykolog (cand.psych.) hos Human House med speciale i bæredygtighed og forandringsledelse. Er du interesseret i at høre mere om emnet, kan du kontakte Jakob Bjarnø Rasmussen på jbr@humanhouse.com eller 2622 8117.

Forelæsningen finder sted tirsdag d. 26. november kl. 18.30 på HUSET, Rådhusbakken 9, 7323 Give og er arrangeret af Folkeuniversitetet. Du kan læse mere om arrangementet her.