I den seneste udgave af hotel- og restaurationsbranchen HORESTAs branchemagasin Visitor udtaler erhvervspsykolog hos Human House Jakob Bjarnø Rasmussen sig om det enorme potentiale, der er at finde i virksomheders grønne omstilling.

“Hvis man som virksomhed har bæredygtighed for øje, og det er en del af værdisættet, kan den positive effekt smitte af på rigtig mange forskellige mennesker. Samfundsmæssigt er det en stor fordel og noget, man skal være stolt over og kan bruge som en konkurrencefordel.” Ordene kommer fra Jakob Bjarnø Rasmussen, som har speciale i bæredygtighed og forandringsledelse. HORESTA har talt med Jakob i forbindelse med et fokustema på bæredygtighed og vækst i denne måneds udgave af magasinet Visitor, og her lister Jakob Bjarnø Rasmussen en hel række af fordele, der for virksomheder ligger i den grønne omstilling. En bæredygtig tilgang til det at drive en virksomhed rummer nemlig et enormt potentiale, hvor alle vinder noget på mange niveauer – det gælder eksempelvis, når det drejer sig om medarbejdere, rekruttering, trivsel og bundlinjen.

Du kan læse hele artiklen i HORESTAs webmagasin her. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du implementerer en bæredygtig tankegang i din ledelse og i din organisation, kan du tjekke nogle af vores ydelser på området ud her. Og har du spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte Jakob Bjarnø Rasmussen på jbr@humanhouse.com eller 2622 8117.