MBTI Masterclass 2022

ÅRETS MBTI-EVENT 2022

Sæt kryds i kalenderen den 25. august 2022, hvor vi gentager successen og atter slår dørene op til årets største MBTI-begivenhed for certificerede MBTI-brugere i Danmark.

Vær med, når Human House og eksperter fra The Myers-Briggs Company i Oxford inviterer til en eksklusiv masterclass kun for MBTI-certificerede. Årets konference tager afsæt i to forskellige spor: Et anvendelsesorienteret spor samt et biologisk- og forskningsorienteret spor. På konferencen får du den nyeste viden om forskning inden for typer, en masse nye ideer og mulighed for at videndele med både eksperter og certificerede fra hele landet og udvide dit personlige MBTI-netværk.

Hvad kan du se frem til?

  • Keynote fra den verdenskendte forfatter og foredragsholder Dario Nardi, Ph.D. og ekspert i neurovidenskab og persontyper
  • Inspirerende workshops med fokus på anvendelse, biologi og forskning
  • Speed-dating på tværs af typer
  • Debat med ekspertpanel

 

Få inspiration til nye øvelser og workshops

Til MBTI Masterclass 2022 får du nye ideer til workshops, nye øvelser, en helt frisk opdatering af din MBTI-viden og ikke mindst får du mulighed for at stille spørgsmål til MBTI-eksperter fra både Danmark, USA og Oxford.

Temaerne for de fire workshops på konferencen er inspireret af input og erfaring fra eksperter, virksomheder og certificerede, der bruger MBTI. Du kan herunder læse mere om de enkelte workshops, så du er klar til at vælge dine workshops ved tilmelding.

Pladserne på de enkelte workshops fordeles efter først til mølle-princippet.

WORKSHOP 1: MBTI som forhandlingsværktøj

Facilitator: Ulrich Foged og Roland Pedersen, Lead Negotiators, Coloplast

Vi er alle involverede i forhandlinger på daglig basis, og en dygtig forhandler leder og forhandler gennem påvirkning af omverdenen, hvor forståelse for fælles behov og en god relation er essentielt for at skabe de bedste resultater sammen.

Workshoppen giver en introduktion til de forskellige forhandlingstilgange, og hvordan du kan anvende MBTI som et forhandlingsværktøj både i forberedelsesfasen og i selve forhandlingen, og hvordan du kan ændre en konfliktfyldt forhandling til en konstruktiv proces, hvor begge parter er vindere.

Du får indblik i, hvordan du ved at tilpasse adfærd og kommunikation til den anden parts præferencer kan vinde dennes tillid og dermed muligheden for at kunne have indflydelse på holdninger og påvirke forhandlingens udfald.

Workshoppen faciliteres af to MBTI-certificerede Lead Negotiators fra Coloplast Ulrich Foged og Roland Pedersen i samarbejde med en erfaren MBTI-træner fra Human House.

WORKSHOP 2: Conflict Style and Type

Facilitator: John Hackston, førende forsker og Head of Thought Leadership, The Myers-Briggs Company

Konflikter er uundgåelige, men også uundværlige. Det er ofte i konfliktsituationer, at der sker en form for udvikling. Hvordan påvirker din MBTI-type måden, du håndterer konflikter på? Hvad siger forskningen egentlig om personlighedstyper, præferencer og forskellige tilgange til konflikter? Og hvordan kan vi som MBTI-certificerede bruge denne viden til at skabe de bedste resultater i konflikter?

På workshoppen arbejder vi med disse spørgsmål og kigger på, hvordan MBTI kan bruges parallelt med andre modeller, der arbejder med konflikthåndtering.

Workshoppen foregår på engelsk og faciliteres i samarbejde med en erfaren MBTI-træner fra Human House.

WORKSHOP 3: The Four Principles of facilitating psychological Type

Facilitator: Cindy Paris, President hos The People Skills Group og MBTI Master Facilitator

Cindy Paris er en vaskeægte MBTI-ekspert, som har lært det fra den bedste: Cindy Paris studerede nemlig typologi under selveste Katharine Myers, som var en af grundlæggerne af MBTI.

På workshoppen her dykker Cindy Paris ned i fire principper fra Jungs teori, som du kan bruge i dine egne workshops for at hjælpe deltagerne med at forstå type-systemet på en dynamisk og stærk måde.

Hvordan rammesætter vi type-arbejdet? Hvilke metaforer og billeder bruger vi i vores formidling? Hvilke øvelser og teknikker bruger vi i løbet af vores workshops? Alle sammen spørgsmål, der vil være i centrum på denne workshop.

Workshoppen foregår på engelsk og faciliteres i samarbejde med en erfaren MBTI-træner fra Human House.

WORKSHOP 4: Hvad kan Biologien fortælle os om Typer og Præferencer?

Facilitator: Tue Isaksen, forfatter og foredragsholder med biologisk perspektiv på stress og ledelse, Cand.psych. og chefkonsulent hos Human House

Fra biologien ved vi, at mennsker som udgangspunkt er enten analytisk eller socialt tænkende. Hvilken betydning har det for vores typologi, og kan biologien hjælpe os med at forstå og forklare, hvorfor profilerne er, som de er? Samt hjælpe os i vores rådgivning?

På workshoppen vil Tue Isaksen sammen med dig som deltager undersøge og være nysgerrig på koblingen mellem biologien og MBTI, og hvilken betydning det har, når vi er ude at vejlede om og facilitere MBTI.

Glostrup Park Hotel

Hovedvejen 41
2600 Glostrup

25. august 2022
Kl. 09.00 – 16.00

2.995 kr. ekskl. moms.

Hvis I tilmelder jer to eller flere kolleger sammen, er prisen per deltager 2.495 kr. ekskl. moms.

l

Tilmeldingsfrist er fredag d. 12. august 2022.

Vil du høre mere?

Ninna Næslev

Ninna Næslev

Seniorkonsulent • Vest
Cand.psych.

28 73 58 71
nin@humanhouse.com

 

Kontakt os, hvis du vil høre mere om eller har spørgsmål til MBTI Masterclass 2022.