Konfliktstil_TKI_Human_House

apr 21, 2022 | Ledelse, Psykisk arbejdsmiljø

Leder, kend din konfliktstil

Kender du det, at du gang på gang ærgrer dig over, at du ender med at gå på kompromis med dig selv, eller du giver dig for tidligt og ikke lykkes med at trumfe dine holdninger igennem? Eller kender du det, at du kommer til at tromle dine kolleger eller glemmer at involvere dem i situationer, hvor deres input ville give værdi? Så kan du måske have glæde af at kortlægge din konfliktstil og dermed øve dig i andre måder at tilgå konflikter og uenigheder.

”Når du bliver bevidst om, hvordan du har tendens til at reagere, når du møder konflikter, gør visheden dig i stand til at forholde dig kritisk til din tilgang. Og vigtigere endnu; du bliver i stand til at ændre på uhensigtsmæssig adfærd og tilføje nye farver til din palet, så du bedre kan matche det, situationen kræver.”

Jakob Bjarnø Rasmussen, erhvervspsykolog i Human House, taler varmt for, at lederen kaster et blik på sin personlige konfliktstil. Én af metoderne til at få kendskab til sin konfliktstil er ved brug af personlighedsværktøjer, som Jakob Bjarnø Rasmussen dagligt arbejder med. I denne sammenhæng fremhæver han værktøjet TKI – The Thomas-Kilmann Conflict Mode Instrument. Kendskabet til TKI er måske mindre udbredt, og det er ærgerligt, forklarer Jakob Bjarnø Rasmussen:

”TKI bliver i Human House primært brugt til ledersparringer og -coaching, fordi det giver en konkret og i høj grad brugbar indsigt i egen ledelsesstil, kommunikationsstil og konfliktstil. Det er et genialt udviklingsværktøj, fordi det er så tilgængeligt og nemt at gå til, og det er på høje tid at få øjnene op for denne lille perle,” forklarer erhvervspsykologen og tilføjer, at værktøjet automatisk følger med i ’værktøjskassen’, når du bliver certificeret i MBTI.

Sæt ord og billeder på din konfliktstil

TKI baserer sig på en spørgeskemabesvarelse. Ud fra besvarelsen bliver du tildelt en profil, som afspejler din typiske måde at tilgå konfliktsituationer – din konfliktstil. TKI opererer med fem forskellige profiler, som arbejder på to skalaer; på den ene skala måles gennemslagskraft (fra høj til lav gennemslagskraft), mens den anden måler samarbejdsvillighed. Når de to akser kombineres (se figur), får man de forskellige profiler:

  1. Høj grad af gennemslagskraft + lav grad af samarbejdsvillighed = Konkurrerende
  2. Lav grad af gennemslagskraft + høj grad af samarbejdsvillighed = Undvigende
  3. Høj grad af samarbejdsvillighed + lav grad af gennemslagskraft = Imødekommende
  4. Høj grad af gennemslagskraft + høj grad samarbejdsvillighed = Samarbejdende
  5. Middelgrad af gennemslagskraft + samarbejdsvilje = Kompromissøgende

TKI-model_Konfliktstil_Human_House

Når Jakob Bjarnø Rasmussen bruger værktøjet i sine ledersparringer, tilføjer han en illustration til hver profil, som med ét billede forklarer profilen. Den konkurrerende konfliktstil repræsenteres eksempelvis af et haj-ikon, mens dens modsætning illustreres af et krammedyr. Men der er en haj og en bamse i os alle, forsikrer psykologen:

”Alle elementer er i os alle; vi har kapaciteten til at træde ind i hver af TKI’s fem forskellige roller, og så snart du får kendskab til de forskellige roller, har du mulighed for lige at trække vejret et par sekunder, før du falder ned i den trygge og vante rolle. For det kan faktisk være, at nogle af de andre konfliktstile vil give et bedre outcome af den situation, du befinder dig i.”

Det kræver naturligvis øvelse at træde uden for sin præference og sin vante tilgang. Så hvordan øver man sig i at blive en haj, hvis man er en bamse?

Hver situation kræver noget forskelligt af lederen

Scorer du relativt højt på imødekommende og relativt højt på undvigende, er det typisk for din konfliktstil, at du, når du befinder dig i en konflikt, ofte vil forsøge at please den anden part og imødekomme vedkommendes behov, hvis du da ikke trækker dig fra situationen, fordi det føles farligt eller ubehageligt. Det kan være gavnligt i nogle situationer, men ikke alle. Så Jakob Bjarnø Rasmussen opfordrer til, at du øver dig i at udfordre din umiddelbare reaktion på konflikt:

”Sidder du i en lederposition, og det drejer sig om beslutninger, hvor der ikke er noget at rafle om, kan det være oplagt at ty til en mere konkurrerende konfliktstil. Det udelukker jo ikke, at du er sød, omgængelig og sympatisk, at din konfliktstil afspejler beslutsomhed og en vis hårdhed. Uanset hvad, er det en fordel at kunne veksle imellem stilene, når der skal træffes en beslutning.”

”Alternativet kan være, at du oplever, at fordi du vælger at lytte og inkludere, så trækker beslutningsprocesserne i langdrag. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt, men i andre situationer er der behov for, at nogen viser vejen og træffer beslutningen, selvom ikke nødvendigvis alle er enige,” forsikrer Jakob Bjarnø Rasmussen og giver følgende råd til, hvordan du øver dig i at tillægge dig andre konfliktstile:

Øv din konfliktstil i fredstid

”Sørg for at øve dig i trygge rammer, hvor der måske ikke er så meget på spil. Et sted, hvor du føler dig komfortabel, og hvor der ikke er tale om en højspændt konfliktsituation. Nære, tætte kolleger, hjemme hos familien – i relationer, som kan bære det. Det kan også være små øvelser i relationer, hvor der ikke som sådan er noget på spil, f.eks. banale situationer som at påpege fejl ved kassen i Netto, eller sige fra over for telefonsælgeren, der fastholder dig i en samtale, du ikke har interesse i at blive fastholdt i. Omvendt kan du, hvis du har en høj grad af gennemslagskraft, med fordel øve dig i at gøre brug af den famøse pyt-knap i situationer, hvor det er unødvendigt at gå ind i konflikten, eller hvor det tydeligvis er noget, andre selv kan løse. Her kan det også være en idé at prøve kræfter med en mere inkluderende stil og invitere andre til at deltage,” foreslår Jakob Bjarnø Rasmussen.

 

Kontakt

Flere nyheder