Floskler i jobopslag

Floskler i stillingsopslag skræmmer kandidaterne væk

Arbejdsløsheden er lav, og for arbejdsgivere betyder det, at de rette kandidater ikke længere hænger på træerne. Samtidig befinder vi os i en brydningstid, hvor selve definitionen af arbejde og de værdier, vi forbinder med det at være arbejdstager, er i markant forandring. Der skal med andre ord andet end de traditionelle floskelfyldte stillingsopslag til, hvis man vil tiltrække de rette medarbejdere. Så hvordan gør man sig attraktiv som arbejdsgiver, og hvilke krav stiller det til kommunikationen i stillingsopslaget, så man ikke skræmmer de bedste kandidater væk?

En floskel defineres som noget udvandet, noget der er blevet brugt i så stort et omfang, at det har mistet sin betydning og måske begynder at irritere modtageren, fordi det ikke repræsenterer noget brugbart, men grundlæggende er varm luft og tomme ord. Hvad er grunden til, at det så ofte er netop den type formuleringer, man tyr til i stillingsopslag og jobannoncer? Jesper Bardrum er erhvervspsykolog og kommunikationsekspert, og til spørgsmålet svarer han:

”Jeg tror, at det særlige sprog skal ses ud fra et narrativt perspektiv: Vi er simpelthen vant til, at det er sådan, vi taler, når vi taler i jobannoncer. Vi skal i kontakt med andre mennesker på en forholdsvis hurtig måde, og her er det nemt, sikkert og effektivt at tale ind i nogle faste narrativer – en slags kassetænkning om du vil. Derfor bruger vi nogle bestemte ord, fordi vi kommer til at forbinde dem til de her bestemte narrativer. Hos os er vi udviklingsparate. Vi har en fed holdånd. Du kommer til at være en del af noget større – alle sammen eksempler på floskler, som bliver markører for et narrativ, vi forbinder med stillingsopslag.”

Vær ikke bange for at virke banal

Ifølge erhvervspsykologen handler god kommunikation om at være tydelig. Og i forsøget på at gøre noget tydeligt, skal man ikke være nervøs for, at budskabet måske fremstår en smule banalt. Når man serverer et stillingsopslag fyldt med floskler, risikerer man enten at modtage ansøgninger fyldt med det samme, eller hvad værre er, man risikerer at tabe de kandidater, man søger at nå. For kandidaten kan det nemlig give anledning til frustration, når formuleringer om, hvad stillingen indeholder, virker kryptiske og ukonkrete. Det kan være udfordrende at navigere i flotte men tomme vendinger. For hvad er det så egentlig virksomheden søger, og hvad er det overhovedet for en virksomhed, der er afsender?

Jesper Bardrum mener, at det er helt afgørende, at man søger at være så tydelig i sin kommunikation som muligt:

”Vi må gøre op med de traditioner og i stedet kigge på, hvordan vi kommer igennem med et klart budskab. Det stiller krav til formuleringerne; man skal ikke over-formulere, man skal ikke gøre sig umage med at finde smarte ord, man skal ikke imponere eventuelle ansøgere. Jeg tror, at man i stedet skal gøre meget ud af at kommunikere på et forståeligt og lettilgængeligt niveau: Beskriv arbejdsopgaverne, beskriv hverdagen i virksomheden – det er dét, ansøgeren har brug for at få indblik i. Jo mere transparent og ærlig man er som afsender, jo nemmere er det at gribe for modtageren. Og det er sådan set en helt overordnet ting i forhold til måden at kommunikere på.”

Midt i en brydningstid

Jesper Bardrum understreger, at en god rekrutteringsproces også indebærer, at virksomheden som noget af det første kigger indad og forsøger at identificere sit eget værdisæt. Her kan man blandt andet stille sig selv spørgsmålene: Hvad er vi gode til? Hvad kan vi tilbyde en ny medarbejder? Hvad kan vi rumme?

”Når vi besvarer de spørgsmål, sker det naturligt, at vi opløser de forældede narrativer – i hvert fald genbesøger vi dem og må tage stilling til, om de egentlig virker; om de er i tråd med tiden og med vores virksomheds identitet,” forklarer Jesper Bardrum og følger op:

”Vi er midt i en tid, hvor en ny forståelse af, hvad arbejde er, begynder at tage form: Arbejde fra 8 til 16 hører en anden generation til, og man skal ikke nødvendigvis længere sidde på arbejdspladsen for at arbejde.”

”Vi kan i høj grad konstatere, at vi befinder os i en brydningstid, og der er et paradigmeskifte i fuld gang i forhold til forståelsen af arbejdet. Og deri ligger også et skift i forhold til, hvad man som arbejdsgiver skal kunne kommunikere ud til ansøgeren, for ansøgerne lægger vægt på andre ting nu, end vi har været vant til. De nye generationer på arbejdsmarkedet afspejler en tidsånd, hvor man ikke kun forholder sig kritisk til, hvad man bruger tid på, men også anskuer det at arbejde anderledes. Arbejde er ikke bare noget, man gør for at tjene penge. Det er en værdi i sig selv. Det er noget, man gør sammen med andre, og som ikke nødvendigvis har noget at gøre med, at du tjener så og så meget om måneden. Ens hobby og ens arbejde smelter sammen. Ens værdier som menneske går hånd i hånd med det, man laver på sin arbejdsplads,” forklarer Jesper Bardrum og understreger, at kandidater derfor nu i langt højere grad ikke længere vil spises af med floskler og vandede gentagelser.

 

Kontakt

Flere nyheder